Fra Aller Medias regnskab for 2023/24 bemærker vi følgende forhold:
- Driftsresultatet (EBITDA) blev markant forbedret i seneste regnskabsår, til 75 mio. kr. ift. 50 mio. kr. året før
- Netto finansindtægterne på værdipapirbeholdningen på ca. 1,4 mia. kr. blev 115 mio. kr. mod 35 mio. kr. året før
- Af- og nedskrivninger var knap 30 mio. kr. lavere end året før, på 96 mio. kr.
- Driftsresultat blev minus 20 mio. kr. mod minus 73 mio. kr. året før
- De tre store forretningsområder gav driftsunderskud, Aller Media Nordic minus 10 mio. kr, Ahead Group minus 55 mio. kr. og Aller Leisure minus 19 mio. kr. (som var halvdelen af året før)
- Forretningsområdet “Øvrige forretningsområder” gav et driftsplus på 65 mio. kr. svarende til 60 mio. kr. mere end året før.
- “øvrige forretningsområder” stod altså for hele fremgangen i koncernens samlede driftsresultat. Fremgangen forklares sådan i regnskabet: “Koncernens øvrige forretningsområder omfatter hoved sageligt aktiviteter inden for salg af mobilabonnementer i Norge (PlussMobil), afholdelse af vægttabskurser i Norge (Roede), produktion af film og serier i Finland (Aller Studio) samt udlejning og drift af egne ejendomme i Skandinavien m.m. Årets nettoomsætning udgør 272 mio.kr., hvilket er et fald på 17 mio.kr. i forhold til 2022/23. EBITDA udgør positivt 93 mio.kr., hvilket er en stigning på 52 mio.kr. Faldet i omsætningen i koncernens øvrige forretningsområder skyldes i det væsentligste frasalg af de tabsgivende e-commerce aktiviteter (Skapamer og My Perfect Day i Sverige) ultimo regnskabsåret 2022/23, hvilket har haft en positiv indvirkning på driftsresultatet. PlussMobil har i regnskabsåret oplevet stigende omsætning samt en positiv resultatfremgang.”
- I regnskabet oplyses ikke om det positive driftsresultat i “øvrige forretningsområder” skyldes engangsavancer på frasalg af aktiviteter
- Koncernens overskud før skat blev forbedret til +97 mio. kr. mod minus 36 mio. kr. året før
En grundigere analyse af Aller Media er planlagt til en af de kommende udgaver af ØU Ledelse, i forlængelse af vores aktuelle artikelserie om økonomi og strategi i de største danske medieselskaber.
—————–