I et svar skriver erhvervsministeren, at ”Som det fremgår af regeringsgrundlaget, er det en prioritet for regeringen at være på forkant med den teknologiske udvikling. Den teknologiske udvikling går hurtigt og har stor betydning for bl.a. produktivitet og innovation – og ikke mindst for at muliggøre den grønne omstilling. Teknologiens betydning ses både i vores hverdag og på den internationale scene, hvor flere lande kaster store summer efter at udvikle, beskytte og anvende morgendagens teknologier. Derfor bakker regeringen også op om Draghi-rapportens anbefaling om, at EU – og herunder Danmark – skal arbejde for at lukke innovationsgabet til USA og Kina, særligt inden for avancerede teknologier. Regeringen har allerede gennemført en række tiltag, der skal styrke Danmarks teknologiske position, samtidig med at regeringen arbejder for at varetage Danmarks interesser på europæisk plan. Et eksempel på dette er den grønne investeringsordning, som støtter produktion af grønne teknologier inden for vindteknologi og elektrolyseteknologi til Power-To-X.”
Morten W. Langer