Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

IPO: Scandinavian Tobacco svagt fra start

Linda

lørdag 13. februar 2016 kl. 14:21

Børsnoteringen af Scandinavian Tobacco Group (STG) onsdag blev den svageste første noteringsdag for et nyt selskab på NasdaqOMX i flere år. På den første noteringsdag blev Nordea, som emissionsbank og stabiliseringsagent, nødt til at købe STG aktier for op mod 337 mio. kr. Det var i hvert fald det beløb, som Nordea stod bag som nettokøber onsdag. En del af indkøbet kan dog være sket for eksterne kunder. Under alle omstændigheder blev det en historisk svag første noteringsdag, hvor aktien også sluttede lidt under noteringskursen på 100 kr. Økonomisk Ugebrev har spurgt en håndfuld professionelle investorer og analytikere, hvordan de tolker den svage børsnoteringsstart. STG har selv op til noteringen oplyst, at der var massiv udenlandsk købsinteresse, og efter det oplyste har der også væ-ret pæn interesse fra danske institutioner, der har fået mellem 20 og 40 % af de ønskede aktier. De professionelle investorer ser følgende forklaringer på den svage børsstart for STG:

For det første har de professionelle investorer meldt deres købsinteresse ind allerede fra torsdag den 28. januar, hvor markederne efterfølgende faldt mere eller mindre sammen mandag den 1. februar og den 2. februar. Det har taget toppen af begejstringen.

For det andet har meldingen om stor udenlandsk køberinteressen taget lidt luft af interessen fra danske institutioner. Opfattelsen er nemlig, at emissionsbanken JP Morgan har solgt aggressivt igennem til udenlandske hedgefonde, som i sagens natur kan være meget kortsigtede. Det bryder de langsigtede investorer sig ikke om, da det giver stor volatilitet i aktien. Men det sikrer til gengæld også en vis likviditet og omsættelighed i aktien. Det massive udenlandske nettosalg onsdag skyldes uden tvivl de kortsigtede spekulationsfonde, der kunne se den svage start på aktiekursen allerede fra første minut onsdag morgen.

For det tredje har de danske privatinvestorer fået en ganske solid tildeling. Af de nye aktier har de private fået 10 %, svarende til en børsværdi ved kurs 100 på 356 mio. kr. En stor andel af de private har antageligt forventet en hurtig gevinst ved selve noteringen, som det er set senest ved noteringen af NNIT. Den gevinst udeblev, hvorved mange af de kortsigtede mere spekulative investorer med stor sikkerhed har solgt deres aktier.

For det fjerde har det undret, at emissionsbankerne ikke tilrettede den endelige salgskurs længere ned end kurs 100, ca. midt i det udmeldte interval, efter at aktiemarkedet havde vist stor svaghed.

For det femte ses ledelsen ikke som den afgø-rende købstrigger. Bestyrelsen, med blandt andet Jørgen Tandrup og Søren Bjerre-Nielsen, ses som erfarne, men også som mere fortid end fremtid. Holdningen til CEO Niels Frederiksen er også relativt neutral. Investorerne har på investormøderne ikke oplevet ham som ekstremt overbevisende. Holdningen er, at han vil blive nøje vurderet de kommende kvartaler i forhold til, om der leveres på de udmeldte eksekveringsplaner.

For det sjette oplyser flere investorer, at overvejelserne omkring CSR og samfundsansvar i relation til tobak kom mere på dagsordenen blandt investorpublikummet i slutningen af emissionsperioden, end den var op til forløbet. Med til historien hører, at salgspresset i STG-aktier allerede tog væsentligt af torsdag, hvor aktien det meste af dagen lå omkring kurs 98, altså 2 % under noteringskursen. Nordea var nettokøber torsdag og fredag for et betydeligt mindre beløb end onsdag, nemlig for 37 mio. kr. Nordea har ifølge prospektet stabiliseringsopgaven frem til 11. marts. Men banken er ikke formelt forpligtet til at holde hånden under aktien. Og i markedet er det vurderingen, at der bestemt ikke er en garanti for, at kursen den næste måned holder sig omkring kurs 100, som den lå i fredag eftermiddag. Bundlinjen hos de store investorer er, at den svage start for STG aktien både skyldes svage markeder lige op til børsstart, og en prisfastsættelse og et tildelingsmønster for de nye aktier, som har været ”uheldig.” Vurderingen er også, at STG-aktien kan være attraktiv at samle op ved kursfald på 5-10 % de kommende uger. Og det ventes også, at de udenlandske investorer vil vende tilbage som nettokøbere, da aktiens karakteristika med en betydelig stabilitet i salget og højt udbytte opfattes som attraktivt.

læs hele udgivelsen her

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Erhvervskonsulent til Erhverv og Iværksætteri i Svendborg Kommune
Region Syd
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
International Sales Manager til Salg & Marketing
Region Syddanmark.
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Medarbejder til vurdering af investeringsejendomme
Region Syd
Business Analyst
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
ØKONOMICHEF TIL GLOSTRUP BOLIGSELSKAB
Region Hovedstaden
Strategikonsulent søges til Dansk Erhverv
Region Hovedstaden
Direktør – Destination Kystlandet
Region Midt
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer, Au i finansiel rådgivning og P.ba. i Finans?
Region Sjælland.
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank