Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Endnu ikke købsanbefaling på GN Store Nord

Linda

lørdag 13. februar 2016 kl. 14:23

Her præsenterer vi hver uge kommentarer til alle C20-aktierne. Kommentarerne er primært baseret på teknisk analyse, og formålet med denne gennemgang er at give læserne et overblik over den aktuelle status hos de vigtige C20-aktier.

For en god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at disse to sider indeholder aktuelle kommentarer med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående selskabsanalyser. Alle kurser er korrigeret for udbyttebetalinger.

Købs- og salgsanbefalingerne på de enkelte aktier må kun betragtes som vejledende, og handel i aktierne sker på eget ansvar.

A. P. Møller – Mærsk A – Sælg Aktuel kurs: 7.745,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets Baktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Sælg 00Aktuel kurs: 7.930,00
APM er presset i øjeblikket, og efter forgæves at have forsøgt at komme forbi 50 dages glidende gennemsnit, fortsatte kursen torsdag ned til en ny bund. Fredagens stigning ser vi som en salgsmulighed.

Carlsberg B – Hold Aktuel kurs: 590,00
Carlsberg forsøger stadig at komme forbi modstanden ved 580, men eftersom det endnu ikke er lykkedes nøjes vi med en Hold-anbefaling.

Chr. Hansen – Hold Aktuel kurs: 388,20
Chr. Hansen er faldet tilbage til støttelinjen ved 380, og har dermed de seneste fire måneder sat en stigning på 20 % over styr. Et fald under 380 vil udløse en salgsanbefaling.

Coloplast – Hold Aktuel kurs: 489,80
Coloplast tester nu om kursen kan holde sig indenfor intervallet 495-570. Hvis kursen falder under 480, betragter vi støttelinjen ved 495 som brudt, og så er næste kursmål 430.

Danske Bank – Sælg Aktuel kurs: 175,00
Danske Bank er tilbage i den faldende kurskanal med loft i 183 og bund i 166. Det medfører en salgsanbefaling.

DSV – Hold Aktuel kurs: 259,40
DSV steg kraftigt på årsregnskabet 2015, men det skete i forlængelse af et endnu større fald. Så længe kursen ligger under 50 dages glidende gennemsnit i 262 nøjes vi med en Hold-anbefaling.

FLSmidth & Co – Køb Aktuel kurs: 231,20
Læs mere om FLSmidth i analysen andetsteds i dette nummer af AktieUgebrevet. Vi ser en kursbund ved 220, og et kortsigtet stigningspotentiale på ca. 10 %.

Genmab – Hold Aktuel kurs: 649,00
Efter et fald på 33 % siden december 2015 har Genmab mistet de seneste fire måneders kursstigning. Der ligger dog en støttelinje ved 655 som muligvis kan standse faldet, så med mindre man har solgt Genmab under det kraftige kursfald, bør aktien nu holdes.

GN Store Nord – Hold Aktuel kurs: 121,70
GN Store Nord faldt ned gennem bunden i det vandrette kursinterval 115-132, men fredag løftede offentliggørelsen af årsregnskabet 2015 kursen tilbage i dette interval. Vi vil dog se en stigning forbi 132, før vi giver GN Store Nord en købsanbefaling.

ISS – Hold Aktuel kurs: 225,90
ISS siver nedad, men nu er kursen nået ned til støttelinjen ved 220. Det vil derfor være et forkert tidspunkt at sælge på. Et fortsat fald ned under denne grænse vil dog ændre anbefalingen.

Jyske Bank – Sælg Aktuel kurs: 279,60
Det er fristende at holde fast i Jyske Bank efter at kursfaldet tilsyneladende er standset omkring 270-280. Men kurstoppene fortsætter med at ligge lavere, og det er endnu ikke lykkedes for Jyske Bank at passere 50 dages glidende gennemsnit, som p.t. ligger i 296. Vi sætter derfor en salgsanbefaling på aktien.

Nordea – Sælg Aktuel kurs: 62,65
Nordea sætter lavere kurstoppe- og bunde, og det er definitionen på en faldende aktie. Indtil det mønster brydes er Nordea ikke en købsmulighed.

Novo Nordisk B – Sælg Aktuel kurs: 321,20
Det vil være naturligt med en korrektion efter Novo Nordisks kursfald på 20 % i løbet af kun otte dage. Den kom måske med stigningen fra 306 til 326. Vi ser først Novo Nordisk som en købsmulighed, hvis kursen vender tilbage til intervallet 355-395, som aktien havde ligget i siden marts 2015 før kursfaldet i februar.

Novozymes B – Hold Aktuel kurs: 275,80
Novozymes svinger omkring 275, og giver ikke anledning til yderligere kommentarer i denne uge.

Pandora – Sælg Aktuel kurs: 771,00
Pandora forlod sin stigende kurskanal med bulder og brag, da kursen faldt 19 % på otte dage. Faldet skete under en høj omsætning, og en eventuel stigning op mod 50 dages glidende gennemsnit i 856 bør benyttes som en salgsmulighed.

TDC – Sælg Aktuel kurs: 28,36
TDC formåede ikke at vende tilbage til niveauet ved 33,2, som kursen havde svinget omkring i flere må-neder. Det efterfølgende fald sendte TDC ned i den laveste kurs i næsten fire år. TDC bliver først interessant igen ved en stigning forbi 33,2.

Tryg – Hold Aktuel kurs: 116,90
Der er ingen positive signaler i Tryg p.t., men så længe kursen holder sig på den rigtige side af 110 kan aktien holdes. Seneste bund lå i 113,50 den 20. januar.

Vestas Wind Systems – Sælg Aktuel kurs: 411,30
Vestas standsede i første omgang faldet ved 381, og holdt sig dermed næsten på den rigtige side af støttelinjen ved 390. Vi hæfter os imidlertid ved at både kurstoppe og -bunde er faldende, og det lægger op til et nyt kursfald.

William Demant Holding – Sælg Aktuel kurs: 544,00
WDH forsøger at etablere end bund ved 540, men indtil det lykkes får aktien en salgsanbefaling.

se tabel her

læs hele udgivelsen her

Bruno Japp

 

Hvad er 50 dages glidende gennemsnit?
50 dages glidende gennemsnit er en akties gennemsnitlige lukkekurs de seneste 50 dage. Dette gennemsnit beregnes hver dag, og giver dermed en udglattet kursgraf, hvor de daglige udsving er ernet. Det giver et klarere billede af aktiens retning, og om hvorvidt investorernes holdning til aktien er ved at ændre sig i positiv eller negativ retning.

Hvad er RSI14?
RSI er en forkortelse for Relative Strength Index, og det er et matematisk værktøj, som beregner styrken i en aktie og udtrykker den i et tal mellem 0 og 100. Dette tal kan beregnes for forskellige tidsperioder, men styrken over en 14 dages periode er den traditionelle, og det er den, vi anvender.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank