Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Sådan bliver Mobilepay en gamechanger i butikkerne

Henrik Denta

tirsdag 04. februar 2025 kl. 11:55

Henrik Lundgaard Sedenmark, fagchef for betalinger i Dansk Erhverv
Henrik Lundgaard Sedenmark, fagchef for betalinger i Dansk Erhverv

Til sommer kan MobilePay blive den helt store gamechanger for betalinger i dansk detailhandel. Det sker, når selskabet åbner for kontaktløs betaling, så kunderne også kan bruge deres mobiltelefon og betale kontaktløst med MobilePay. Økonomisk Ugebrev erfarer, at MobilePay vil tilbyde forretninger samme eller billigere pris end Dankort-løsningen, og det vil blive et alvorligt slag mod Visa og MasterCard. Dansk Erhverv glæder sig over, at der kommer øget konkurrence på betalinger.

For forbrugerne er det hele ret enkelt, når de betaler for deres varer. Enten holder man mobiltelefonen eller sit fysiske betalingskort tæt på en terminal, og så er betalingen klaret.

Bagved er det hele mere kompliceret, og der er mange, der skal have et lille beløb ud af hver eneste transaktion. Til sommer vil MobilePay tage kampen op med de store spillere i hele betalingskæden med sin kontaktsløse betaling med mobiltelefon, akkurat som det i dag kendes fra andre løsninger.

I dag skal man scanne en QR-kode i forretningen, hvis man vil betale med MobilePay. Det er langt mere besværligt og den væsentligste årsag til, at MobilePay aldrig er slået igennem som betaling i butikkerne.

”Det er nu næsten otte år siden, at EU vedtog betalingsdirektivet PSD2, der tillader en tredjepart at overføre penge mellem banker. Og nu ser vi det endelig blive rullet helt ud. Det har vi ventet på længe” siger Henrik Lundgaard Sedenmark, fagchef for betalinger i Dansk Erhverv.

Konto til konto

MobilePays løsning er en såkaldt konto-til-konto, hvor pengene går direkte fra afsenderens konto ind på modtagerens konto. Der er ikke noget kort tilknyttet.

Med et kort tilknyttet, er der tre parter, der skal dele den regning, som butikkerne betaler. Det er selve ejerne af kortet, fx VISA eller MasterCard, der er bankerne, som udsteder kortene, og det er indløseren, der sørger for at pengene bliver fordelt, f.eks. Nets.

”Med en konto til konto løsning er der grundlæggende kun to, der skal have betaling for hver transaktion – afsenderbanken og så en mellemmand til at flytte pengene fra den ene bank til den anden. Man skærer på den måde et helt led væk, og dermed reduceres omkostningerne” siger Sedenmark.

Sparer millioner

For butikkerne bliver prisen dog helt afgørende for, om de vil modtage MobilePay. Og her er der godt nyt. For ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger vil MobilePay tilbyde en pris, der matcher den pris, det koster butikkerne at tage imod et Dankort. Og billigere kan det på nuværende tidspunkt næppe blive for butikkerne.

Dankort er reguleret ved lov og er dermed meget billigere for butikkerne end Visa og MasterCard. En gennemsnitlig Dankort-transaktion i fysisk handel koster ca. 0,2 pct., og spænder reelt fra under 0,17 pct. til maksimalt 0,5 pct., modsat de internationale kort, hvor prisen starter på 0,2 pct. som er interbankgebyrerne fastsat af de internationale kortselskaber. Dertil kommer det gebyr, som kortselskaberne skal have, og oven i det kommer det gebyr, som indløserne skal have. Dermed starter de fleste listepriser på 0,5 pct. Der er således store millionbeløb at spare for butikkerne ved at tage imod Dankort.

”Hvis MobilePays konto-til-konto løsning ikke koster butikkerne mere, end de betaler for Dankort, så har de virkelig gode kort på hånden. I forvejen kender de fleste danskere jo MobilePay, har den installeret, bruger den og nærer i øvrigt stor tillid til produktet” siger Henrik Lundgaard Sedenmark.

Udfordringen er, at ikke alle i dag betaler kontaktløst med telefonen. Den seneste opgørelse fra Danmarks Nationalbank viste, at lidt over 20 pct. af betalingerne i dag sker med en mobiltelefon. Udviklingen går dog klart og hurtigt imod større anvendelse af mobiltelefonen til betalinger. Ni ud af ti betalinger sker digitalt med enten telefon eller et fysisk kort, mens den resterende del sker med kontanter. Og næsten alle betalinger med kort sker ifølge Nationalbanken i dag kontaktløst.

”Forretningerne har en stor interesse i, at kunderne aktivt vælger at betale med den billigste løsning. Det er en stor fordel for forretningerne og dermed også i sidste ende en stor fordel for kunderne. Men skal det lykkes i stor stil, kan forretningerne være nødt til at informere kunderne om, hvad deres bevidste valg koster, når de står i betalingssituationen” siger Sedenmark.

Henrik Denta

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Senioranalytiker / Porteføljemanager til infrastrukturinvesteringer
Hellerup
Kommunikationschef til Københavns Professionshøjskole
København
Dyrenes Beskyttelse søger erfaren projektleder til kampagner
Søborg
Data Scientist til nyoprettet AI-afdeling i AP Pension
København
Privatrådgiver til Djursland Bank
Lystrup
Kommunikationschef til Hospitalsstaben, Aarhus Universitetshospital
Aarhus
Controller med fokus på bæredygtighed til Koncernregnskab i Sampension
Region Hovedstaden
Sydbank søger Privatrådgiver til Kgs. Lyngby
Kgs. Lyngby

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

Køb Danmarks 100 Rigeste 2024
i lækker printudgave

Du kan købe den i 7Elevens kiosker eller bestille den hos [email protected] eller ved at ringe på +45 31323299.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank