Q4: Nordea overrasker, men hvad med den danske forretning?

Nordens største bank, Nordea, kom ud af Q4 med et overraskende godt resultat. Den danske forretning bidrog godt til resultatet, og den er nu ved at overhale den finske forretning, som hidtil har været næstvigtigst i Norden efter Sverige, viser en gennemgang af Nordeas Factbook for fjerde kvartal.

I Nordeas personal banking dykkede nettorenteindtægterne markant i alle nordiske lande, undtagen Sverige. Dykket var på tre pct. fra Q3 i Danmark, og hele otte pct. i Norge og Finland. Det gik imidlertid frem med nettorenteindtægterne i Sverige, hvilket kan virke noget overraskende, og det siger måske noget om konkurrencesituationen.

Fremgangen i Sverige skyldes nemlig ikke stigende kundeudlån. Kun i Norge steg udlånet markant til privatkunder. I Danmark lå udlånet til private stort set uændret med pil ned, og realkreditudlån udgør 90 pct. af Nordeas samlede udlån.

Danmark udskilte sig positiv for Nordea ved, at gebyrer nærmest eksploderede: Gebyrindtægterne steg fra 73 mio. euro i Q3 til 87 mio. euro i Q4, svarende til en vækst på 19 pct. I de øvrige nordiske lande lå gebyrindtægterne stort set uændret, og den danske forretning overhalede langt den finske.

Mens der over de seneste mange kvartaler har været tabshensættelser på de danske udlånskunder, ser det ud til at være stoppet i seneste kvartal. Med nul i bogførte privathensættelser i den danske privatforretning virker det som om, at Nordea vurderer, at de danske husstande er meget robuste.

Dette billede er markant anderledes i Nordeas business banking, som udgør erhvervslivets SMV-underskov. Tabshensættelserne på erhverv var i seneste kvartal det højeste i otte kvartaler og næsten det dobbelt af de seneste kvartaler.

Både i Danmark, Norge og Sverige har tabshensættelserne på erhvervsudlån været markant stigende. Efter 19 mio. euro og 55 mio. euro for helåret alene i Danmark, men ud af en samlet udlånsportefølje i Danmark på 24 mia. euro, altså svarende til ca. 0,2 pct..

Nettorenteindtægterne fra erhvervsudlån dykkede i alle fire nordiske lande, men mest i Danmark med fire pct. Gebyrindtægterne faldt også i Danmark, men steg i de andre nordiske lande fra erhverv. Nordeas danske erhvervsforretning har samme størrelse som i de andre nordiske lande, men nettorenteindtægterne er markant lavere, hvilket kunne indikere en lavere rentemarginal for de danske erhvervskunder. Et groft regnestykke indikerer, at den danske rentemarginal er omkring fem pct., i forhold til ca. syv pct. i Finland.

I forretningsbenet Large Corporations & Institutions, hvor det samlede udlån udgør 12 mia. euro, var nettorenteindtægterne uændrede fra Q3 til Q4. Det billede er markant anderledes i de andre nordiske lande, hvor nettorenteindtægterne dykkede. Forklaringen er, at Nordea på kun et enkelt kvartal har øget udlånet til de store danske virksomheder med hele ti pct., og dette ekstra udlånsvolumen har neutraliseret et eventuelt fald i nettorenteindtægterne. Heller ikke udlånstabene i den danske storkunde var nævneværdige i kvartalet med én mio. euro.

I Nordeas Private Banking forretningsben faldt AUM – kapital under forvaltning – relativt meget: fra 39,9 mia. euro til 37,8 mia. euro. Som det fremgik af Ugebrevets private banking survey, har Nordea en sivende markedsandel i Danmark Nordea formåede at holde uændret eller skabte fremgang i AUM i de andre nordiske lande. For blot to kvartaler siden var Nordeas danske private banking større end bankens tilsvarende forretninger i både Sverige og Finland. Men de har nu begge overhalet Nordeas danske forretning på dette område.

Som det fremgår af tabellen, har Nordea i Danmark øget formuen i bankens investeringsforeninger, men til gengæld mistet noget hos institutionelle kunder. Nordea har dog fortsat langt den største forretning i forhold til institutionelle investorer i Danmark, hvor det virker som om, at banken har vanskeligere ved at trænge igennem her end i de øvrige nordiske lande.

Morten W. Langer