Uddrag fra Zerohedge, bearbejdet til dansk:
Hvordan man brænder 220 milliarder euro af
Under Covid-pandemiens mørkeste dage, hvor ECB forpligtede sig til at holde statslige rentespænd lave, og hvor EU’s finansielle regler var suspenderet, lancerede Italien et af de dyreste finanspolitiske eksperimenter i historien. Premierminister Conte annoncerede, at regeringen ville subsidiere 110 % af omkostningerne ved boligrenoveringer.
“SuperBonus”, som politikken blev kaldt, skulle forbedre energieffektiviteten og stimulere en økonomi, der næsten ikke havde vokset i over to årtier. Forbrugerne ville hverken stå over for økonomiske eller likviditetsmæssige begrænsninger:
I stedet for direkte kontanttilskud udstedte regeringen skattefradrag, der kunne overdrages. En boligejer kunne bruge disse fradrag direkte på sine skatter, lade entreprenører bruge dem til at modregne fakturaer eller sælge dem til banker. Disse fradrag blev en slags finansiel valuta – et parallelt finansielt instrument, der fungerede som en skjult gældspost. Opbygningen skabte bevidst en illusion om en gratis frokost: Den skjulte regeringens faktiske omkostninger, da fradragene for EU’s regnskabsmæssige formål kun ville optræde som tabte skatteindtægter frem for ny offentlig udgift.
Entreprenører oppustede ofte renoveringsomkostningerne; for eksempel kunne et projekt til €50.000 blive opgjort til €100.000. Banken ville købe skattefradraget på €110.000 til næsten pålydende værdi, hvilket gjorde det muligt for entreprenøren at stikke differencen i lommen – nogle gange i samarbejde med boligejeren. I nogle tilfælde blev der slet ikke udført noget arbejde, og fakturaer for ikke-eksisterende arbejde på falske bygninger blev et perfekt værktøj for organiseret økonomisk kriminalitet.
Byggeselskaber gik rundt og tilbød folk penge for at renovere deres huse. Et program, der oprindeligt var budgetteret til €35 milliarder, vil ende med at koste italienske skatteydere €220 milliarder – svarende til omkring 12 % af BNP. De årlige omkostninger eksploderede fra 1 % af BNP i 2021 til 3 % i 2022 og 4 % i 2023. Kun 495.717 boliger blev i sidste ende renoveret – hvilket betyder, at programmets gennemsnitlige omkostning per bolig var omkring €320.000.
Et parallelt finansielt system
Riccardo Fraccaro – advokat, politiker for Femstjernebevægelsen, tilhænger af Modern Monetary Theory og arkitekt bag SuperBonus – så programmet som en måde at udvide finanspolitikken på, samtidig med at Italien overholdt EU’s regler. Ved at designe SuperBonus som et system af overdragelige skattefradrag forsøgte Fraccaro og hans rådgivere at skabe et parallelt finansielt instrument, der ikke umiddelbart ville optræde som offentlig gæld.
EU-Kommissionen godkendte SuperBonus som en del af Italiens nationale genopretnings- og resiliensplan (NRRP), velvidende at programmet omfattede en 110 % subsidiering.
Da Italiens budgetunderskud skød i vejret i 2023 på grund af SuperBonus – fra en forventet 5,5 % til 8 % af BNP – var der ingen panik på markedet. Italienske obligationsspænd forblev stabile takket være ECB’s Transmission Protection Instrument (TPI), der beroligede investorerne, uden at ECB behøvede at gribe direkte ind. Ved at fjerne markedets disciplinerende kraft gjorde ECB det muligt for SuperBonus at fortsætte langt længere, end det ellers ville have gjort.
De mekanismer, der oprindeligt blev designet til at beskytte euroen, kan nu være ved at underminere den. Når ECB griber ind for at forhindre markedsdisciplin i statsobligationer, fjerner den en afgørende begrænsning for nationale finanspolitikker. Det skaber perverse incitamenter for politikere til at udvide de offentlige udgifter uden hensyn til langsigtet økonomisk bæredygtighed.
Nye regler skalerer programmet ned
Den ovenstående artikel, skrevet den 14. februar 2025, er underholdende, men forældet. Programmet er stadig i kraft, men på en reduceret skala.
I 2023 nedskalerede Italien programmet fra 110 % dækning til 90 % dækning.
Med statens udgifter stigende har den nye regering – gennem “Decreto Aiuti Quater” (ændring til støttepakken) og budgetloven for 2023 – annonceret, at subsidierne gradvist vil blive reduceret over de kommende år (til 70 % i 2024 og 65 % i 2025). Kort sagt er de vigtigste ændringer til 2023-versionen af SuperBonus følgende:
- SuperBonus-fradraget er blevet sænket fra 110 % til 90 % pr. 1. januar 2023.
- Kreditoverførsler gælder ikke længere, undtagen for arbejde, der allerede var i gang, og hvor ansøgninger blev indsendt senest den 16. februar 2023.
Kun 65 % gratis nu – men svindel gør det næsten fuldt dækket
I år er renoveringer kun 65 % gratis.
Men det er let at få dem tæt på gratis via et system af svigagtige returkommissioner med 35 % fiktive overpriser.
Italiens offentlige gæld overstiger 3 billioner euro
Reuters rapporterer, at Italiens offentlige gæld har oversteget 3 billioner euro ($3,1 billioner) og nået et rekordhøjt niveau ifølge eurozonens tredjestørste økonomis centralbank.
Holdbarheden af Italiens enorme offentlige gæld har længe været betragtet som en afgørende faktor for eurozonens overlevelse, og Italien har været den mest langsomtvoksende økonomi i blokken siden euroens indførelse for omkring 25 år siden.
Den offentlige gæld – der allerede er den næsthøjeste i eurozonen efter Grækenlands, målt i forhold til BNP – forventes af regeringen at stige til omkring 138 % af BNP i 2026 fra 135 % i 2023.
Hvis den økonomiske vækst i 2025 bliver markant lavere end regeringens mål på 1,2 %, som de fleste økonomiske prognoser forudser, vil gældsandelen sandsynligvis stige yderligere.
EU’s procedure for for store underskud
Frankrig og Italien er begge under EU’s procedure for for store underskud.
Frankrig er blevet umuligt at styre som følge heraf. Tyskland står for tur.
Men ingen grund til bekymring – MMT forsikrer os om, at statsgæld ikke betyder noget.
