Vi fastholder købsanbefalingen på FLSmidth efter en stærk afslutning på 2024 med høj lønsomhed og flot ordreindgang i ‘Mining’ samt en godkendt prognose for 2025. FLSmidths strategi virker efter hensigten og meget tyder på, at indtjeningen vil stige yderligere i 2025 og 2026, drevet af ‘Mining’ – det ser vi bidrage til nye kursløft.
FLSmidth overrasker positivt på stort set alle parametre i 4. kvartal
Omsætningen på 5.331 mio. kr. er 3% over vores estimat (+3% ift. markedsforventningerne), drevet af ‘Cement’. Det svarer til et organisk fald på 7% ift. 4. kvartal 2023, drevet primært af den igangværende transformation. Indtjeningen overrasker også positivt med EBITA på 594 mio. kr., drevet dels af færre engangsudgifter, men underliggende viser FLSmidth fortsat positive tendenser som vi forventer fortsætter i 2025. Ordreindgangen i 4. kvartal lander ca. 9% højere end forventet, drevet af ‘Mining’. Omsætnings- og lønsomhedsprognosen for 2025 lander på henholdsvis 19 mia. kr. og 12,5-13,0% (justeret for engangseffekter), hvilket er på linje med forventningerne. FLSmidth udlodder 8 kr. pr. aktie i udbytte for helåret 2024.
Den fulde analyse kan læses her.