Torsdag fremlagde Danmarks Statistik BNP-data for 4. kvartal og helåret, og medie-Danmark flød over af overskrifter om, hvor godt det går i dansk økonomi. Samtidig kom der nye data fra Danmarks Statistik, hvor danskerne nu ser mørkere på udsigterne for dansk økonomi, end de har gjort i 35 år siden finanskrisen i 1988. Chefredaktør Morten W. Langer har kigget dybere i tallene og kommer med en forklaring på det skizofrene billede.
Hvis man skal tro aviserne, går det godt for dansk økonomi. Med en BNP-vækst på 1,6 pct. i Q4 sidste år skulle Danmarks økonomiske vækst have været den højeste i ni kvartaler.
Spørgsmålet er hvor stor en andel af denne vækst, der har været til gavn for almindelige danskere og givet et løft af den brede samfundsøkonomi. Vi kan starte med at konstatere, at Danmarks Statistiks månedlige opgørelse af danskernes forbrugertillid viser den laveste score i 35 år, når man spørger danskerne om, hvordan de ser på dansk økonomi om et år.
Men hvordan hænger de to overordnede budskaber sammen? Har bankøkonomer ret i, at danskerne ikke vil erkende de økonomiske realiteter og forstå, at det går godt med økonomien? Eller er det bankøkonomernes historiefortælling, der er falsk og vildledende?
Vi har forsøgt at grave i, hvorfor BNP-tallene er så relativt gode. Danmarks Statistik (DST) forsøger faktisk at komme så tæt på en forklaring, som det er muligt med de aktuelle tal. DST forklarer at ”…de seneste år har medicinalindustrien haft meget stor betydning for dansk økonomi, hvilket tydeliggøres, når man ser på medicinalindustriens udvikling for 2024.”
Videre oplyses det, at ”medicinalindustriens bruttoværditilvækst (BVT) steg i 2024 med over 30 pct. I 2024 voksede den samlede danske økonomi målt ved BVT med 3,9 pct. i forhold til sidste år. Uden medicinalindustriens bidrag ville BVT være steget med 1,8 pct.”
Medicinalindustriens bruttoværditilvækst, der består af produktionsværdi minus produktionsomkostninger, bidrog altså med over halvdelen af fremgangen sidste år, med 2,1 pct.-point mod 1,8 pct. for den øvrige økonomi.
Ved skøn af væksten i den indenlandske aktivitet skal der tages højde for, at den officielle BNP-vækst også påvirkes af produktion på udenlandske fabrikker, som ejes af danske virksomheder. Der er altså tale om virksomheder, som giver indtægter for andre lande, bl.a. i form af lønnet beskæftigelse.
Det officielle BNP-tal
Herfra medregnes bruttoværditilvæksten i det danske BNP-tal, fordi nogle af værdierne overføres til det danske moderselskab. Men det er altså ikke indtægter, som skaber direkte aktivitet i bredere dele af samfundet.
Hvorfor er det vigtigt, når man skal forstå udviklingen i BNP-tallet? Jo, vi ved, at Novo Nordisk producerer stadig mere fedmemedicin på udenlandske fabrikker, og den produktions-øgning løfter det danske BNP. Men det er så godt som umuligt for DST at beregne, hvor stor effekten er herfra på det officielle BNP-tal.
DST har dog i den seneste BNP-meddelelse vedhæftet et særudtræk, der viser, at bruttoværditilvæksten (BVT) fra medicinalindustrien (læs: Novo Nordisk) i årets 4. kvartal steg fra 51 mia. kr. i oktober til 73 mia. kr. i december, altså plus 22 mia. kr., som var med til at løfte BNP-tallene i kvartalet.
Det interessante spørgsmål er, hvor meget af denne fremgang, der kommer fra produktion i Danmark, og hvor meget der kommer fra produktion på udenlandske danskejede fabrikker. Ugebrevet har fået lidt bistand fra eksperter til dette regnestykke, som er baseret på nogle grove forudsætninger.
Det antages, at Novo Nordisk tegner sig for hele medicinalsektorens BVT-vækst, og at Novo Nordisks salg og BVT til hjemmemarkedet har været uændret i kvartalet. Fremgangen antages altså at komme fra øget salg i udlandet.
Danmarks salg over grænsen af medicinalprodukter steg i kvartalet godt syv mia.kr. – fra 11 til 18 mia. kr. Med Novo Nordisks overskudsgrad på 44 pct. kan BVT bidraget herfra anslås til godt tre mia.kr. Med andre ord må langt hovedparten af BVT-væksten komme fra Novo Nordisk udenlandske fabrikker, konkret 19 mia. kr. i BVT-bidrag. Det svarer til 85 pct. af den samlede BVT-fremgang fra medicinalindustrien i Q4.
Holder dette skøn, skærer det en stor luns af den del af BNP-væksten.
Man skal dog fortsat ikke underkende Novo Nordisk store betydning for den danske samfundsøkonomi: Novo Nordisk øgede sidste år beskæftigelsen med ca. 6.000 ansatte, ud af de i at 8.000 flere ansatte i industrien samlet set.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
