Uddrag fra Danske Bank:
Den danske ingeniørvirksomhed FLSmidth sikrede sig tirsdag en betydelig ordre på levering af 18 stålmøller til finslibning til Indien. I ordren indgår ligeledes pumper og andet udstyr, og der er ifølge FLSmidth tale om den største enkeltordre på de såkaldte “steel media tower mills”.
Den rekordstore ordre er tildelt FLSmidth efter et længerevarende samarbejde med en indisk minekunde, og ordren vil anvendes til at opbygge en af de største og mest effektive jernmalmfabrikker i verden.
FLSmidth oplyste i en meddelelse, at ordren understreger selskabets markedsposition som global leder inden for energibesparende slibeteknologi. Installationen og idriftsættelse af udstyret forventes at finde sted i løbet af 2026/27. Værdien af ordren blev ikke oplyst af FLSmidth, men investorerne tog alligevel pænt imod nyheden, og sendte aktien op med 3,8 pct.
Læs hele uddraget her.