Nvidia offentliggør sine Q4 FY2025-resultater i aften. Rapporten dækker perioden fra november 2024 til januar 2025. Analytikere forventer en rekordomsætning på 38,32 milliarder dollars, en 73 % stigning år-over-år, med en nettoindtjening på 21,08 milliarder dollars. Markedet er optimistisk, drevet af høj efterspørgsel på AI-chips og lanceringen af Blackwell-platformen. Dog er der bekymringer om fremtidig konkurrence, især fra det kinesiske AI-laboratorium DeepSeek, hvilket tidligere har ført til et 11 % aktiekursfald. Investorer vil fokusere på Nvidias forventning til FY2026, hvor analytikere forventer 42 milliarder dollars i omsætning. Trods mulige risici, forventes Nvidia at levere stærke resultater, men der skal rigtig meget til for at overgå de i forvejen optimistiske forventninger.
Teknisk danser aktien lige nu omkring det vigtige 200 dages glidende gennemsnit.