Selskabsmeddelelse
for ROCKWOOL A/S
Meddelelse nr. 13 – 2025
til Nasdaq Copenhagen
6. marts 2025
INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING I ROCKWOOL A/S
Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling, som afholdes
onsdag den 2. april 2025, kl. 15.00
i Roskilde Kongrescenter, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde.
Tilmelding til generalforsamlingen skal ske senest fredag den 28. marts 2025 enten via aktionærportalen på www.rockwool.com/group/aktionaer eller ved indsendelse af udfyldt tilmeldingsblanket til Computershare A/S.
Hele generalforsamlingen vil blive transmitteret direkte via webcast på dansk og engelsk. Information om webcastet og generalforsamlingen kan findes på selskabets hjemmeside, www.rockwool.com/group/ogf. Webcast vil kun omfatte podie og talerstol. Oplysninger omkring indsamling og behandling af persondata i forbindelse med den ordinære generalforsamling kan findes på selskabets hjemmeside, www.rockwool.com/group/ogf.
Dagsorden:
1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår.
2. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning.
3. Godkendelse af årsrapport for det forløbne år samt meddelelse af decharge til direktion og bestyrelse.
4. Fremlæggelse af og vejledende afstemning om vederlagsrapport.
5. Godkendelse af bestyrelseshonorar for 2025/2026.
6. Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til det godkendte regnskab.
Bestyrelsen foreslår udlodning af udbytte for regnskabsåret 2024 på 63 DKK pr. aktie á nominelt 10 DKK. Udbyttet udbetales den 7. april 2025 efter generalforsamlingens godkendelse.
7. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
Efter vedtægterne afgår de af generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer hvert år. Valg sker for perioden frem til næste ordinære generalforsamling.
Bestyrelsen foreslår genvalg af følgende medlemmer af bestyrelsen: Ilse Irene Henne, Rebekka Glasser Herlofsen, Carsten Kähler, Thomas Kähler og Jørgen Tang-Jensen.
Bestyrelsen foreslår derudover valg af Claes Westerlind som nyt medlem af bestyrelsen.
I forbindelse med sin tiltræden som CEO for ROCKWOOL A/S trådte Jes Munk Hansen ud af bestyrelsen pr. 31. august 2024, og han genopstiller derfor ikke til bestyrelsen på den ordinære generalforsamling.
En beskrivelse af baggrund og erhverv for de personer, som indstilles til valg af bestyrelsen, samt bestyrelsens motivation