Mandag var ligeledes en dag med dårlige nyheder for Genmab, da det blev annonceret, at den mangeårige salgspartner Johnson & Johnson, har besluttet ikke at indgå i et nyt partnerskab med Genmab om at sælge lægemidlet Hexabody-CD38.
I forbindelse med offentliggørelsen skrev Genmab, at de ikke vil udvikle midlet yderligere, men det er uklart, hvorvidt det betyder at selskabet vil forsøge at sælge midlet, eller om det bliver sløjfet helt.
Hvis Johnson & Johnson havde udnyttet optionen til at købe de globale rettigheder til midlet, ville Genmab have modtaget ca. DKK 1 mia. med det samme.
Derudover ville Genmab potentielt modtage op imod DKK 850 mio. i milepælsbetalinger, samt 20 pct. i royalties af en eventuel omsætning fra midlet. Umiddelbart efter offentliggørelsen af Johnson & Johnsons beslutning, dykkede aktien i Genmab 8,4 pct., og lukkede med et tab på 8,3 pct. for mandagen.
Læs hele analysen her.