Bestyrelsesformand Kim Mikkelsen fra Strategic Investments er igen kommet i søgelyset efter nye mystiske kurshop i flere af hans børsnoterede investeringer. Økonomisk Ugebrev kan nu afsløre, at ikke mindre end seks af hans største børsnoterede aktieinvesteringer på årets sidste børsdag steg markant i aktiekurs. Værdien af hans børsnoterede investeringer steg med et tocifret millionbeløb lige inden børsens lukketid. Det rejser mistanke om flittig brug af ”lukkebamser”, som også Parkens daværende formand, Flemming Østergaard, faldt på. Kim Mikkelsen afviser at have noget med handlerne at gøre. Meget tyder på, at aktiehandlerne allerede undersøges i Finanstilsynet, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.
Presset vokser på storinvestor Kim Mikkelsen og hans investeringer på flere hundrede millioner i en stribe mindre børsnoterede selskaber, der bare falder og falder på børsen. Økonomisk Ugebrev kan her afsløre, at alle hans nordiske småaktier på årets sidste børsdag i 2024 pludselig brød en faldende trend og steg i raketfart i lige før lukketid.
Nord Insuretech Group steg vanvittige 66 pct., Acroud 27 pct., Nexcom 18 pct., Green Mobility med 14 pct. og Glunz & Jensen med 13 pct. i de sidste 15 til 20 minutter før børsmarkedet gik til nytår.
Mikkelsen afviser overfor Ugebrevet, at han har noget at gøre med de nævnte handler. Uanset hvem, der står bag handlerne, kan der være tale om omfattende ulovlig markedsmanipulation. Økonomisk Ugebrev har altså ikke nogen konkrete indikationer på, at Kim Mikkelsen eller nærtstående står bag handlerne på den ene eller anden måde.
Professor Ken L. Bechmann fra CBS siger om sagen: ”Det er en indikation på, at der kan være sket noget, der er ulovligt i forhold til reglerne om markedsmanipulation. Det er min umiddelbare vurdering, at fondsbørsens systemer vil fange den type handler, hvor en aktie pludselig stiger på årets sidste handelsdag. Det minder om det, man i fagsproget omtaler som lukkebamser. Fondsbørsens systemer vil typisk flage den slags, altså give advarsler. Jeg vil umiddelbart tro, at dette bliver – eller vil blive – undersøgt af fondsbørsen og Finanstilsynet,” Børsen vil ikke udtale sig om konkrete sager, men henviser til Finanstilsynet, hvor svaret lyder:
”De handelsmønstre, du beskriver, kan generelt indikere, at én eller flere personer forsøger at påvirke kursen unaturligt, hvilket potentielt kan være i strid med reglerne. Det er typisk den type adfærd, som bankerne eller Nasdaq Copenhagen indberetter, eller som Finanstilsynet selv identificerer og undersøger nærmere. Hvorvidt et konkret handelsforløb reelt overtræder reglerne, beror dog altid på en konkret vurdering,” forklarer Anne Bruun, chef for Kontoret for kapitalmarkedsregulering i Finanstilsynet.
Kim Mikkelsen afviser
Det er ikke første gang, Mikkelsens investeringer kan forbindes med store kursstigninger i mindre og meget illikvide aktier. Først var det fire aktiehandler og en 18 pct. stigning i solcellevirksomheden Ennogie i november sidste år, beskrevet i Økonomisk Ugebrev i januar.
Kim Mikkelsen er storaktionær og bestyrelsesformand i Ennogie, men virksomheden er i voldsom krise og løbet helt tør for penge. Aktiekursen er faldet godt 50 pct. de seneste seks måneder til trods for de angivelige støtteopkøb, der fik kursen til at stige 18 pct. sidste dag i november.
Derfor er det bemærkelsesværdigt, at også her kan han knyttes til mistænkelige kurshop i en række af hans største investeringer. Han afviser kategorisk over for Økonomisk Ugebrev, at han har noget at gøre med de nævnte handler.
Mikkelsen skriver, at der intet mistænkeligt er foregået hverken i Ennogie eller hans seks andre investeringer. Ud over fire danske er der tale om to svenske aktier, hvor kursen også blev presset op lige, børsens lukketid.
”Det er en velkendt form for manipulation at handle omkring et referencetidspunkt, f.eks. slutkursen på sidste børsdag, der bl.a. har betydning for skat og mere generelt bruges som værdimål for aktierne. Faktisk er det så velkendt, at man ved at handle kraftigt sidst på en sådan dag kan påvirke kursen, at det fik sit eget navn, en såkaldt lukkebamse. De fleste børser har handelssystemer, der prøver at gøre det sværere at påvirke slutkursen på den måde, bl.a. ved at lade de sidste ordrer indgå i en slags auktion, så den enkelte ordre ikke kommer til at fylde for meget – men det er stadig muligt at påvirke ulovligt,” siger professor og børsforsker Jesper Lau Hansen fra Københavns Universitet.
Carsten Vitoft
