KØBENHAVN, Danmark, 12. marts 2025 – I overensstemmelse med vedtægternes §§ 10-14 indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Bavarian Nordic A/S:
Onsdag den 9. april 2025 kl. 16.00
hos Comwell Borupgaard, Nørrevej 80, 3070 Snekkersten, Danmark, med følgende dagsorden:
Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.Forelæggelse af årsrapport til godkendelse.Bestyrelsens forslag om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport.Fremlæggelse af samt vejledende afstemning om vederlagsrapporten. Beslutning om decharge for bestyrelse og direktion.Valg af medlemmer til bestyrelsen.Valg af revision.Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer.
Bestyrelsen har fremsat følgende forslag:
Forslag om bemyndigelse af bestyrelsen til i perioden indtil den 30. juni 2026 at forhøje selskabets aktiekapital med indtil i alt nominelt kr. 78.854.850 svarende til 10% af selskabets aktiekapital.
Forslag om bemyndigelse af bestyrelsen til i perioden indtil 30. juni 2026 at optage lån mod udstedelse af konvertible obligationer, som giver ret til tegning af nye aktier i selskabet og at bestyrelsen er bemyndiget til at forhøje selskabets aktiekapital med op til nominelt kr. 78.854.850, svarende til 10% af selskabets aktiekapital. Ved udnyttelse af bemyndigelserne i forslag 8a og 8b, er bestyrelsen samlet bemyndiget til at forhøje selskabets aktiekapital med i alt op til nominelt kr. 78.854.850 (7.885.485 stk. aktier à DKK 10).
Forslag om bemyndigelse af bestyrelsen til i perioden indtil 31. december 2026 at udstede warrants (tegningsoptioner), der giver ret til tegning af aktier af indtil i alt nominelt kr. 20.000.000 og at medtage i bemyndigelsen, at antallet af aktier kan blive højere eller lavere på grund af efterfølgende reguleringer af udstedte warrants i henhold til de reguleringsbestemmelser, der fastlægges af bestyrelsen ved udstedelsen af warrants. Warrants kan kun udstedes til ansatte i selskabet eller dettes datterselskaber (dvs. warrants kan ikke udstedes til selskabets direktion).
Forslag om godkendelse af vederlagspolitikken.
Forslag om godkendelse