Shitstorm og økonomi for begyndere. Endnu en dødssyg shitstorm på de sociale medier gav anledning til en af ugens bedste erhvervsartikler – nemlig Lars Christensens økonomiske kom – mentar om prisdiskrimination i Børsen onsdag. Udgangspunktet var, at Legoland kom i vælten, fordi man tilbyder en digital løsning til at undgå de lange køer i forlystelsesparken. Dagbladet Politiken, et antal politikere og mange facebookdebattører så for sig, hvordan almindelige folks børn slukørede måtte vente, mens de så en flok overklasseunger komme foran dem. Men alternativet, som Lars Christensen anfører det, var at hæve prisen for alle, så nogle ville blive helt afskåret fra at komme i Legoland. Det er altså en rabatordning, selskabet tilbyder. Man sælger den blot omvendt – som en særlig fin ydelse til dem, der ikke får rabatten. Mange andre virksomheder, der opreklamerer premium-løsninger, kan tænke nærmere over sagen: Var de bedre tjent med at kalde premium for det normale, og det normale for en rabat-ordning? Det mindsker i hvert fald risikoen for noget badwill.
Hurra for en spindoktor. Der skal også være plads til at breake en sensation på denne side, og her kommer den: Danmarks største og mest verdensberømte virksomhed, A.P. Møller – Mærsk, skal nedlægges. Eller, det er i hvert fald tilfældet, hvis man tager en af ugens store historier for gode varer, nemlig at SKAT skal nedlægges. Reelt skal styrelsen blot deles op i syv, ligesom Mærsk skal deles op i to. Historien giver anledning til at konstatere, at der i hvert fald er én funktion under Karsten Lauritzen resort, der fungerer: Spindoktoren. Selve historien om SKAT’s opdeling er ikke ny. Men den konkrete plan om det blev solgt på en fængende måde, der viste handlekraft fra ministerens side, og mange medier købte den.
Mediernes etniske fokus og etnisk udsalg? Detailhandlere er på stikkerne ved hver eneste betydningsløse helligdag importeret fra USA. Men der er total stilhed, når 5 procent af befolkningen fejrer den muslimske højtid eid med god mad og godt selskab. Det er Børsen, der gør opmærksom på fæ-nomenet i en tankevækkende artikel , hvor det fremgår, at detailhandlerne ikke vil risikere at blive upopulære blandt ikke-muslimer. Men mon ikke vi overlever en årlig side med muslimske tilbud i tilbudsavisen? Når man tænker over det, er det påfaldende lidt kommunikation, som erhvervslivet målretter mod det religiøse og etniske mindretal, som – om man kan lide det eller ej – er en realitet. Fra erhvervsmediernes side er der endnu mere stilhed desangående. Måske ville det være godt for både økonomi og integration, hvis både virksomhederne og vi i medierne tænkte mere over, hvor brede målgrupperne er nu om dage.
Medier snyder investorlæsere. Vestjysk Bank aktier til 1 krone? Når staten sælger sin aktiepost på 81 procent af aktiekapitalen, så må de andre bankaktionærers aktier da også være én krone værd. Nej, men det var stort set sådan aktiemarkedet reagerede dagen efter meldingen om transaktionen. Aktiekursen dykkede fra 15 kroner til 4 kroner, for at stige hurtigt igen til 11-12 kroner. Avisartikler, kommentatorer og andre var på banen med vurderinger af, at Vestjysk Bank aktier var vildt overvurderet. Men det er der ikke, som det fremgår af en artikel i denne udgave af Økonomisk Ugebrev. Et af de største problemer for banken, har været manglende kapitalgrundlag, og det problem løses nu. Budskabet herfra skal blot være til staten og Vestjysk Bank: Forklar den slags transaktioner meget bedre, så jeres aktionærer ikke snyder sig selv. Til medierne: Grav dybere end blot at hægte jer på hurtige og overfladiske vurderinger.
Og hvad kan vi så bruge Folkemødet på Bornholm til?
Indrømmet, Økonomisk Ugebrev er ikke til folkemøde på Bornholm. Måske burde vi deltage for at netværke. I første runde vil vi evaluere folkemødet ud fra den aktuelle mediedækning. Så vidt vi kan se, handler mange artikler om – ja, selve folkemødet, og ikke om de sikkert interessante debatter og budskaber, som bliver afleveret. Eksempelvis skriver Finans. dk fredag, at ”bankbosser bruger Folkemødet til at vise, at de ikke er elitære og selvcentrerede.” I en anden artikel fortæller Finans om, at ”virksomhedernes frontfigurer har forelsket sig i Folkemødet på Bornholm.” DR.dk melder om, at Folkemø-det koster skatteyderne 48 mio. kr. ”Offentlige instanser brugte i alt 48,2 millioner skattekroner på Folkemødet i 2016. Det viser en kortlægning, som Efterforskerne på P1 har lavet sammen med Avisen Kommunen. Per Nikolaj Bukh er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet. Han forklarer, at det reelle beløb kan være meget højere. Nogle offentlige institutioner giver nemlig ikke adgang til aktindsigt.”
STK/MWL
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.