Da myndighederne for knap et år siden fik en ny indgrebsmulighed i konkurrenceloven, nemlig markedsefterforskning, fik Konkurrencerådet også et meget stærkt redskab til at gribe ind overfor svag konkurrence. Også selvom konkurrenceloven ikke er overtrådt. Umiddelbart lægger Konkurrencerådet op til, at man vil stille krav om regulering af præmier efter inflationen, og ikke lønninger. Det vil være en meget svag myndighedsreaktion på et kæmpestort konkurrenceproblem, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.
I den nye fremlagte rapport fremhæves det som det største problem, at forsikringsselskaberne i årevis har udnyttet muligheden for at sætte forsikringspriserne op i samme takt som lønudviklingen, endda uden at fortælle kunderne om det.
Set udefra et det langt fra det største problem: Det handler mere om, at selskaberne nærmest har sat deres priser op parallelt, så alle selskaber mere eller mindre lige meget har øget de præmier, som kunderne betaler. Ja, der har ikke været reel hård priskonkurrence om markedsandele. Og som Økonomisk Ugebrev har skrevet i flere år, har markedsandelene stort set været stabile, og lønsomheden tårnhøj set i et internationalt perspektiv.
Som finansanalytiker Per Grønborg skriver i dette tema, er konkurrencemyndighederne selv ude om det, fordi de har tilladt nogle kæmpestore fusioner, der giver en koncentration i sektoren, som er nærmest uhyggelig stor. Med andre ord er der ikke mange aktører, som skal kigge lidt på hinandens priser for at forfølge en praksis med stigende forsikringspræmier.
Skadelig for konkurrencen
Per Grønborg skriver også, at Konkurrencestyrelsens beregning af egenkapitalens forretning groft undervurderer den reelle lønsomhed. Problemet med konkurrencen er altså mangefold større, end Konkurrencerådet kommer frem til.
Konkurrencerådet skriver, at det på baggrund af sin analyse har igangsat en offentlig høring med henblik på at indlede en markedsefterforskning, ”… hvor det skal undersøges, om forsikringsselskabernes prisadfærd er så skadelig for konkurrencen, at der kan gribes ind.”
Videre hedder det, at ”… hvis markedsefterforskningen indledes, forventes den at omfatte forsikringsselskabernes fastsættelse af præmier og andre vilkår i deres policer og lignende, herunder specifikt, at skadesforsikringsselskaberne indeksregulerer deres forsikringspræmier.”
Økonomisk Ugebrev har tidligere i en stribe artikler gennemgået det nye redskab, markedsefterforskning, som giver vidtgående indgrebsmuligheder. Vi skrev bl.a., at ”… Konkurrencestyrelsen har over de seneste fem år udarbejdet en stribe redegørelser, som har påvist store konkurrenceproblemer i flere brancher, særligt inden for finans. Men konkurrencemyndighederne har sjældent haft redskaber til selv at gribe ind. Og politikerne har ikke vist den store lyst og vilje til at gøre noget ved problemerne.”
Om det nye markeds-efterforskningsredskab skrev vi: ” Derfor ligner det nu en gamechanger, når et bredt politisk flertal på Christiansborg har vedtaget en lov, der markant skærper myndighedernes indgrebsmuligheder over for mangelfuld konkurrence (…) Hvis det ved en såkaldt markedsefterforskning konstateres, at der er forhold, der svækker konkurrencen til skade for forbrugere eller andre virksomheder, kan Konkurrencerådet påbyde de relevante virksomheder at ændre adfærd.”
Denne indgrebsmulighed er helt ny herhjemme. Til gengæld er den i overensstemmelse med de redskaber, som allerede findes hos konkurrencemyndighederne i vores nabolande. Også EU har for længst indført tilsvarende regler i den digitale verden, rettet mod bigtech.
Konkurrencen er svækket i dansk økonomi
Nestor inden for konkurrenceretten, professor emeritus, dr.jur. Jens Fejø fra CBS Law, siger til Økonomisk Ugebrev, at der i høj grad er brug for de nye redskaber til konkurrencemyndighederne. Han mener, at der inden for flere sektorer er konkurrenceproblemer, hvor den nuværende konkurrencelovgivning ikke har vist sig at kunne anvendes:
”Konkurrencen i dansk økonomi er svækket løbende over de seneste tyve år. Og det har betydet ekstraomkostninger for danskerne og andre virksomheder, så det er et skridt i den rigtige retning med lovændringen. Jeg synes, at der er brug for et redskab, som giver myndighederne flere handlemuligheder. Vi har jo set, at myndighederne ikke har haft redskaber til at gribe ind på områder, hvor der tydeligvis var mangelfuld konkurrence, eksempelvis realkreditsektoren.”
I et høringssvar fra brancheforeningen Forsikring & Pension afvises Konkurrencerådets konklusioner om, at der er svag konkurrence i sektoren: ”Vi vurderer, at KFST i den fortolkningsproces (af analyseresultater. Red) har truffet en række valg, der entydigt stiller konkurrencesituationen i markedet for skadesforsikring i et negativt lys.” Brancheforeningen skriver også, at ”… KFST kalder indeksregulering for ”stiltiende priskoordinering”. Det insinuerer, at branchen laver ulovlige prisaftaler, og KFST bør afholde sig fra sådanne udokumenterede anklager. KFST opfatter en automatisk indeksregulering af præmier – fx med et lønindeks – som problematisk.”
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
