Tema: Konkurrenceredegørelse om forsikring – Forsikringssektorens gameplan: Derfor glider det hele ud i sandet

I denne uge kom den længe ventede konkurrenceredegørelse for skadesforsikring, hvor forsikringsbranchen får hård kritik for overnormale priser. Efter flere års ventetid lægger Konkurrencerådet nu op til at gøre noget ved det. Men rådet får sikkert hård modstand fra brancheforeningen, Forsikring & Pension (F&P). Det går sikkert, som det plejer: nemlig at F&P indgår en frivillig aftale, som ikke får nogen som helst reel betydning, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne kommentar.

Det er danskernes egen skyld, at de betaler for meget for deres forsikringer, lød det i denne uge fra Konkurrencerådet. Bliver folk bedre til at forhandle med deres forsikringsselskab, får de også lavere præmier, viser Rådets undersøgelser.

Det er altså ikke første gang, man når frem til den konklusion, som forsikringsselskaberne har været godt tilfredse med i mange år. Denne gang var der dog også nye og mindre gode konklusioner set med branchens øjne.

Konkurrencerådets formand Christian Schultz mener, han har fået fat om problemets rod. Nemlig at forsikringsselskaberne i mange år automatisk regulerer præmierne opad med lønudviklingen. Ikke inflationen. På pressemødet sagde han:

”Det er jo ikke ulovligt, at forsikringsselskaberne selv sætter deres priser, det er jo en del af en markedsøkonomi. Det er heller ikke et problem, at de tjener penge. Og vi har ingen mistanke om, at nogen overtræder lovgivningen. Men det ser ud til, at der er opstået en norm i branchen, som er hæmmende for konkurrencen.”

I denne uge iværksatte Konkurrencerådet så en høring omkring denne adfærd, og hvis branchen ikke er til at få i tale, tager Konkurrencerådet næste skridt og starter en såkaldt markedsefterforskning af forsikringsselskaberne. Se anden artikel herom i dette tema.

Her og nu tyder det ikke på, at forsikringsbranchen har tænkt sig at lægge sig ned. Brancheorganisationen Forsikring & Pension har, ikke overraskende, indledt et frontalangreb på rapportens konklusioner, som man ikke mener, der er dækning for. Afvisning af al kritik om høje priser og mangelfuld konkurrence er brancheforeningens norm, som peger i retning af den sædvanlige gameplan, hvor det hele glider ud i sandet.

En gentagelse af pension

Det er ikke mange år siden, at Konkurrencerådet kom med en lignende kritisk rapport om pensionsmarkedet. Den kunne F&P heller ikke bruge til ret meget, og her seks år senere er den ellers roste pensionsrapport gået i syltekrukken.

Ganske få af de 22 anbefalinger fra Konkurrencerådet er gennemført – alle sammen frivilligt af branchen, og reelt er der ikke sket meget. Der er grund til at tro, det samme er ved at ske igen.

For efter at have undersøgt forsikringsmarkedet i flere år, kom tirsdag så en 178 siders grundig analyse. Nu lægger Konkurrencerådet op til først en høring og derefter – ja – en ny analyse, som skal tage to år mere. På pressemødet spurgte en journalist formanden, hvad man skulle bruge de ekstra to år på, og det havde Christian Schultz svært ved at svare på.

Det virker som om, at Rådet ønsker at forhandle sig frem til et frivilligt tilsagn fra branchen selv – eventuelt med mere forbrugeroplysning. Men en vej er også et direkte påbud fra Konkurrencerådet.

Alt tyder på, at branchen vil anvende samme strategi som tidligere: Først at trække tiden ud, og dernæst indgå en frivillig aftale uden de store konsekvenser. Gameplanen køber flere år med den usædvanlig høje egenkapitalforrentning, den højeste koncentration i Europa og overnormale profitter til branchen.

Jeg forventer, at branchen nu vil arbejde på en frivillig aftale med mere oplysning til borgerne f.eks. med årlige oplysninger, hvor meget præmierne stiger i forhold til løn og inflation og måske hvor stor en loyalitetspræmie, man egentlig betaler hvert år. Ja, kunderne betaler mere og mere, jo længere de er i samme forsikringsselskab – ud af de ti undersøgte selskaber var der kun ét selskab, hvor man blev belønnet for loyalitet, viser Konkurrencerådets redegørelse. Hvilket selskab det var, måtte man dog ikke få at vide.

F&P kender det fra pensionsområdet, og man ved udmærket godt, at den slags forbrugerinformation ikke ændrer det store. Men der er jo ingen grund til at komme med indrømmelser alt for tidligt i forløbet, og F&P har i de senere år haft stor succes med den aggressive stil over for kritikere, myndigheder og politikere.

Tilbage står, at man må undre sig over, at Konkurrencerådet ikke går hårdere og hurtigere til værks, og hvad de egentlig skal bruge to år mere til.

Carsten Vitoft