Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Trumps Toldkrig sendte bankaktierne 15 pct. ned

Morten W. Langer

tirsdag 15. april 2025 kl. 11:25

Donald Trump

Selvom der næppe er de store negative effekter på dansk økonomi af Trumps toldplaner, er de store danske bankaktier alligevel sendt ca. 15 pct. ned de seneste uger. Investorerne har simpelthen indregnet en generel ekstra risikopræmie på bankaktierne, der jo af natur er konjunkturfølsomme. Det brede europæiske bankindeks Stoxx600 Banks er faldet det samme som de store danske bankaktier. Chefredaktør Morten W. Langer går bag om udviklingen.

Umiddelbart er der ikke grund til at forvente en direkte virkning på driften af de danske banker af Trumps toldkrig.

Dansk økonomi holder fortsat nogenlunde stand, og det er tidligere påvist, at hovedparten af de store danske virksomheders salg til USA ikke rammes af told, fordi de allerede har produktion i USA. Undtagelserne er f.eks. Pandora og GN Store Nord.

Og så alligevel.

For bag ved toldkrigen er der ved at ske nogle tektoniske skift i de globale samhandelsmønstre, i valutarelationer og i den globalisering af samhandlen, som vi har været vant til i årtier.

Men den umiddelbare effekt på aktiemarkeder, rentemarkeder og valutaer handler om noget helt andet: Nemlig usikkerhed om, hvad fremtiden vil bringe.

Denne usikkerhed er en ødelæggende kraft, fordi den rammer de finansielle markeder som en rekyl. De finansielle markeder, og aktørerne på det, hader usikkerhed, og det får dem til at indregne en ekstra risikopræmie, fordi de er usikre på, hvad der nu kommer.

Stigende toldsatser

Oplagte scenarier for, hvad vi vil komme til at se i nøgletallene de kommende måneder, ser sådan ud:

For det første er det meget sandsynligt, at stigende toldsatser vil blive væltet over på virksomhedernes salgspriser, og det vil altså udløse højere inflation. Især synes USA at være meget eksponeret for denne udvikling. Stigende inflation vil gøre det vanskeligere for centralbankerne at sætte de korte renter ned.

For det andet kan det blive et problem, fordi vi sandsynligvis ser ind i vigende økonomisk vækst og måske recessioner i både USA og Europa. Al snakken i medierne om toldkrigen, kæmpe kursfald på aktiemarkederne, som koster tab i pensionsopsparingen, usikkerhed om fremtiden med højere forbrugspriser og måske stigende risiko for øget arbejdsløshed, koster yderligere på forbrugertilliden, som allerede skraber bunden. Vigende privatforbrug koster direkte på samfundets vækst og beskæftigelsen.

For det tredje vil det generelle erhvervsliv i perioder som nu med stor og stigende usikkerhed holde igen med investeringer og opkøb, og også det vil få aktiviteten i samfundet til at bremse op. Samlet set vil denne cocktail betyde en bremse på den økonomiske vækst.

Altså medmindre der kommer finanspolitiske stimulanser (som i Tyskland) og rentenedsættelser fra den europæiske centralbank. Fortsætter den generelle styrkelse af Euro overfor USD, vil det give en ekstra svækkelse af danske og europæiske selskabers konkurrenceevne i forhold til USA.

Generelt udlånsfald

For bankerne er vigende aktivitet naturligvis negativt for forretningsaktiviteten, og rentenedsættelser vil igen presse bankernes nettorenteindtægter.

Ifølge Jyske Banks pre-close Brief op til 1. kvartalsregnskabet er der allerede i årets første kvartal lagt op til lidt lavere udlånsvolumen. Banken oplyser, at der i årets første to måneder var et generelt udlånsfald på 2,3 pct., især drevet af tilbagegang i erhvervsudlån. Til gengæld var der vækst på 1,8 pct. i bankindlån, drevet af både private og erhverv.

Ifølge banken er udlånsrenterne i gennemsnit faldet 34 basispunkter i årets første to måneder i kølvandet på centralbankernes rentenedsættelser, og indlånsrenterne er faldet 27 basispunkter, samtidig med at 3-måneders CIBOR faldt 36 basispunkter.

Udviklingen i gebyrindtægter for sektoren ses påvirket positivt af en vækst på 42 pct. i lånetilbud i realkreditten, selvom 1. og 2. kvartal normalt har lavest aktivitet, da rentetilpasninger normalt ligger i efteråret.

Omkring udlånstab oplyser Jyske Bank, at ledelsen har guidet fortsat lave hensættelser, og at de ledelsesmæssige skøn på 1,8 mia.kr. svarer til flere års normale tabshensættelser. Generelt kan man sige, at dansk økonomi i kvartalet har udviklet sig stabilt, så det vil være en overraskelse med større stigninger i de bogførte tabshensættelser.

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Teamleder og medarbejdere til Koncernstyring og Tilsyn i Fødevareministeriet
København

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank