Kære læser
Umiddelbart ser det ud til, at aktiemarkederne er ved at falde til ro igen?
Men skinnet bedrager.
Ifølge flere internationale finanshuse står vi faktisk lige på randen af en hjælpepakke fra den amerikanske centralbank (FED), fordi obligationsmarkedet er vildt stresset. Flere mener, at FED kommer med en hjælpende hånd allerede i dag, fredag, ellers i starten af næste uge. Også den europæiske centralbank er der gisninger om vil komme med nødhjælp, på grund af en styrket euro, der svækker europæiske selskabers konkurrenceevne.
Og det kan også være derfor, at aktiemarkederne har klaret sig hæderligt de seneste dage efter den historisk store optur oven på Trumps 90 dages toldudsættelsen onsdag aften.
Man kan se advarselssignalerne flere steder: For det første ses det amerikanske obligationsmarked som meget stresset. Den ti-årige amerikanske statsrente er efter fald onsdag aften tilbage omkring 4,5 pct., på trods af stigende recessionsfrygt. Siden Trumps udmelding om de nye toldsatser er den amerikanske statsrente tordnet i vejret – fra 3,8 pct. til altså knap 4,5 pct.
Statsobligationskurserne er altså styrtdykket, selvom netop amerikanske statsobligationer ses som verdens sikre havn, hvor kurserne plejer at stige i perioder med aktietumult, fordi investorerne trækker deres penge derover. Men denne gang er det gået modsat: Hedgefonde og andre finansielle institutioner har tvangs-solgt statspapirer for at frigøre likviditet.
Amerikanske statsobligationer er verdens største værdipapirmarked. Og når der er rystelser her, rammer det alle steder. Frygten er, at obligationskurserne falder endnu mere på grund af likviditetsknaphed i hele systemet. Det er ikke kun et Wall Street-problem. Når det 28,6 billioner USD store statspapirmarked begynder at vakle, kan det brede sig til alt fra realkreditrenter til pensionsfonde.
For det andet er den amerikanske dollar siden Trumps befrielsesdag styrtdykket i værdi. Euro/USD er hoppet fra 1,08 til 1,13 med den største svækkelse de seneste dage. Af mange grunde er der stigende mistillid til amerikansk økonomi og amerikanske statsobligationer.
Det ses også som en forklaring, at der er optræk til en likviditetskrise med vigende USD-likviditet i Europa. Når der opstår en likviditetskrise, kan europæiske banker og virksomheder have svært ved at skaffe amerikanske dollar, som de bruger til at betale USD-forpligtelser (f.eks. lån eller import). Det skaber efterspørgsel efter EUR for at dække USD-positioner, hvilket presser EUR/USD opad.
Investorer flygter også ud af amerikanske obligationer af frygt for den eksploderende statsgæld som følge af Trumps planer om skattelettelser. I denne uge vedtog det amerikanske senat en budgetplan, der præciserer rammerne for skattelettelser og en forhøjelse af gældsloftet.
Bloomberg estimerer, at ændringerne kan give den amerikanske regering mulighed for at gennemføre skattelettelser for 5,3 billioner USD over det næste årti og hæve gældsloftet med 5 billioner USD. Skattelettelser er gode for virksomheder og vurderinger – MEN hvis renterne skal stige til gengæld, vil den positive effekt blive kastet under bussen.
For det tredje og det fjerde: Det amerikanske nervøsitetsindeks, VIX, ligger næsten fast på anden uge på et historisk højt leje, og det skete sidste gang i begyndelsen af 2020 under starten af corona. Og endelig ligger safe haven aktivet, guld, på et historisk højt niveau, selv efter at der var et mindre prisfald efter Trumps første toldmelding, hvor guldpriserne blev udsat for tvangssalg.
Sidste gang, FED stod over for denne form for dysfunktion, i begyndelsen af 2020, oversvømmede den systemet med kontanter ved at købe obligationer og sænke renten til tæt på nul. Men dengang var inflationen lav. I dag er inflationen forhøjet, hvilket betyder, at Fed har mindre handlefrihed. FED kan ikke kaste penge efter problemet uden at risikere en ny inflationsbølge, især ikke ovenpå den forventede stigende inflation på grund af den nye importtold.
En sandsynlig model er, at FED begynder at købe statspapirer for at berolige de dele af markedet, der er særligt ustabile. Men i modsætning til tidligere opkøbsprogrammer (kendt som kvantitativ lempelse), ville dette være et kortvarigt, målrettet indgreb, hvor FED tydeligt ville signalere, at det ikke er for at stimulere økonomien eller sænke låneomkostningerne.
En anden mulighed er, at FED låner penge til banker og obligationsforhandlere natten over gennem en proces kendt som repo operationer. Til gengæld giver bankerne FED statspapirer som sikkerhed. Dette er en normal del af, hvordan markeder fungerer, men FED kan skrue op for det, når der er pres. Det er hurtigt, rent og påvirker ikke renten.
God læselyst
Chefredaktør
Morten W. Langer
