Efter en delt førsteplads i sidste års Corporate Governance Rating for Finans rykker Ringkjøbing Landbobank frem alene i spidsen. Den vestjyske bank får 9,5 point ud af ti mulige. Med Sydbank og Spar Nord på de efterfølgende pladser med otte point. Chefredaktør Morten W. Langer gennemgår her resultaterne i årets Governance Rating.
Ringkøbing Landbobank og CEO John Fisker lægger sig nu alene i spidsen som den danske børsnoterede finansvirksomhed, der har den højeste kvalitet af god selskabsledelse. Banken scorer 9,5 point ud af ti mulige, svarende til en forbedring fra 8,5 point i sidste års rating. Banken halvdumper kun på ét målepunkt, med minus et halvt point – på beskrivelsen af resultater af bestyrelsens selvevaluering.
Det halve point gives ikke, fordi bestyrelsen i sin governance-redegørelse udelader en beskrivelse af konklusioner fra evalueringen. Men mere fordi der ikke er tale om en traditionel evaluering med uafhængige vurderinger og konklusioner.
I redegørelsen hedder det (frit oversat), at ”hvert enkelt bestyrelsesmedlem har evalueret sine egne kvalifikationer samt bestyrelsens arbejde og samarbejde på baggrund af de specificerede krav. Bestyrelsens nomineringsudvalg og bestyrelsen har drøftet resultaterne af evalueringerne, og deres vurdering og konklusioner er følgende: at der ikke er fremkommet oplysninger, som skulle give anledning til tilføjelser, fjernelser og/eller ændringer af kompetenceområderne; at ingen svar i selvevalueringerne grundlæggende har anfægtet tilstrækkeligheden af bestyrelsens størrelse, struktur, sammensætning og resultater i forhold til dens opgaver.”
Og sådan fortsætter det med en lang punktgennemgang, som beskriver, at alt er i fineste orden.
Sydbank og Spar Nord, der nu overtages af Nykredit, ligger næstbedst i dette års rating med otte point. Sydbank mister et halv point på bestyrelsens aldersfordeling med en gennemsnitsalder over 55 år, men under 60 år. Spar Nord mister et helt point på aldersfordelingen med en gennemsnitsalder på over 60 år i bestyrelsen.
Begge banker får nul point for deres relation til den eksterne revision, idet de begge betaler honorar for ”anden rådgivning”, der overstiger 70 pct. af det lovpligtige revisionshonorar. Dette krav er indført for at sikre, at revisor ikke har alt for tætte økonomiske bånd til selskabet i relation til andre opgaver end revision.
Endelig får Sydbank kun et halvt point på det målepunkt, der handler om, hvorvidt det i governance-redegørelsen forklares, hvor mange punkter, der fraviges, og hvorfor. Hos banken er der ikke en overordnet redegørelse, men under de enkelte anbefalinger forklares, om den følges eller ikke følges – og hvorfor.
Bl.a. forklares det omkring anbefalingen, der hedder: Komitéen anbefaler, at indkaldelsen til generalforsamlinger, hvor valg til bestyrelsen er på dagsordenen, at ”… generalforsamlingen vælger, jf. bankens vedtægter, medlemmer til repræsentantskabet. Valg af bestyrelsesmedlemmer foretages af bankens repræsentantskab.”
Mens en stribe lokalbanker de seneste år er rykket op ad ranglisten med flere point, er flere af de største banker begyndt at halte bagefter. Bl.a. er Danske Andelskassers Bank rykket op ad ranglisten til en delt fjerdeplads sammen med forsikringsselskabet Tryg.
Derefter følger en storgruppe på seks selskaber på en delt syvendeplads bl.a. med Grønlandsbanken, Hvidbjerg Bank og Fynske Bank. I denne midtergruppe ligger også Danske Bank og Jyske Bank. Særligt har Danske Bank historisk ligger meget højt på Økonomisk Ugebrevs rangliste, men de seneste år er banken stille og roligt faldet tilbage. Også selvom man skulle tro, at bankens ledelse havde ekstremt meget fokus på netop god selskabsledelse i forsøget på at ryste de tidligere skandalesager af sig.
Den Danske får nul point for en for stor andel ”anden rådgivning” til den lovpligtige revisor, hvilket sår tvivl om revisors reelle uafhængighed. Banken får også nul point ved ikke i en samlet redegørelse af forklare, hvor mange anbefalinger, der fraviges, og hvorfor. Det skal dog retfærdigvis forklares, at banken ifølge gennemgangen af de enkelte anbefalinger lever op til alle punkter. Det kan derfor henføres til en teknisk rapporteringsfejl, hvorved banken let kunne have været med i gruppen af fjerdepladser.
Danske Bank får et halvt point for bestyrelsens redegørelse om resultater af den årlige bestyrelsesevaluering. Forklaringen er meget summarisk, men indeholder dog en beskrivelse af temaer, der er fokus på: ”The Board evaluation showed that real progress was made in 2024, notably in terms of succession planning, talent development, technology and partnerships.” Endelig får Danske bank kun et halvt point for indretningen af bankens whistleblower-ordning, hvor der ikke er mulighed for at indrapportere mistanker til en uafhængig tredjepart.
I bunden af årets rangliste ligger Lollands Bank og Kreditbanken med kun 3,5 og 2,5 point.
Generelt viser årets rating, at de fleste banker dumper eller halvdumper på målepunkt tre, der handler om ”konkrete resultater” af den årlige bestyrelsesevaluering. Kun syv banker får ét point her med en udvidet beskrivelse af resultater fra evalueringen. Andre syv banker skriver slet ikke noget om konklusioner fra evalueringen, blandt andet Jyske Bank, Skjern Bank og BankNordik.
Også på målepunkt seks halter det: Det handler om aldersfordelingen i bestyrelsen. Kun syv banker får et helt point, fordi aldersgennemsnittet i bestyrelsen er under 55 år. I andre syv banker er den gennemsnitlige alder over 60 år. Blandt andet i Jyske Bank, Tryg, Alm. Brand og Sparekassen Sjælland-Fyn.
På målepunkt fem, der handler om et flertal af reelt uafhængige bestyrelsesmedlemmer, dumper hele 11 banker. Med andre ord er der ikke et reelt flertal af uafhængige bestyrelsesmedlemmer, når man medtæller de medarbejdervalgte som ikke-uafhængige. I anbefalingerne skal de medarbejdervalgte af en eller anden grund ikke medtages i opgørelsen, men det sker altså i Økonomisk Ugebrevs rating-model.
Flertal af ikke-afhængige bestyrelsesmedlemmer er der bl.a. i Tryg, Grønlandsbanken, Nordfyns bank og Alm. Brand.
Halvdelen af bankerne hel- eller halvdumper på en beskrivelse af de enkelte bestyrelsesmedlemmers ”særlige fagkompetencer.” Otte af de 25 banker beskriver kun de enkelte medlemmers erfaringer i form af ansættelser og tillidshverv, men altså ikke særlige fagkompetencer. To banker, Møns bank og Kreditbanken, oplyser end ikke beskæftigelse på de enkelte bestyrelsesmedlemmer.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
