Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Aktuelle aktier, der bør holdes øje med

Bruno Japp

mandag 28. april 2025 kl. 7:00

Aktuelle aktier, der bør holdes øje med

Her gennemgår vi de aktier, som lige nu vækker opmærksomhed ud fra en teknisk synsvinkel. Det kan være ved en stigning op gennem en modstandslinje, et fald ned gennem en støttelinje, udbrud fra en trendkanal, en tilstand af overkøbt eller -solgt som følge af en hurtig stigning eller et hurtigt fald etc.

Danske Bank
Anbefaling: Køb
Aktuel kurs: 221,60

Danske Bank har genvundet hovedparten af faldet fra kurs 240 til 192, og bankaktierne ser ud til at falde i investorernes smag for tiden. Som den dominerende danske bankaktie vil det være naturligt, at Danske Bank fører an i banksektorens gode stemning.

Ørsted
Anbefaling: Hold
Aktuel kurs: 258,10

Ørsted tester for tredje gang i år støttelinjen ved kurs 257, og hvis den holder til presset, er der mulighed for en stigning på næsten 30 pct. op til kurstoppen ved 331 midt i marts. Alternativt kan faldet blive dybt.

Lundbeck
Anbefaling: Køb
Aktuel kurs: 29,58

Lundbeck faldt stejlt fra kurstoppen i 39 i slutningen af marts, men nu er bunden måske nået. Kursen har på kort sigt dannet en dobbeltbund ved kurs 27,5, og den risikovillige investor kan satse på en korrektion op mod kursniveauet 31-33.

Vestas Wind Systems
Anbefaling: Hold
Aktuel kurs: 87,00

Vestas er faldet ned gennem støttelinjen ved kurs 94, men vi bemærker, at intradaykursen de seneste tre uger har ligget i en stigende trendkanal. Den forsigtige investor afventer dog en stigning forbi grænsen ved kurs 94, før et køb overvejes.

Scandinavian Tobacco Group
Anbefaling: Køb
Aktuel kurs: 94,00

STG har haft en god april, hvilket er bekymrende for aktiemarkedet som helhed. Øget interesse for denne obligationsagtige aktie kan nemlig være et signal om et stigende behov for sikkerhed hos investorerne. Men det kan løfte STG-kursen yderligere.

cBrain
Anbefaling: Sælg
Aktuel kurs: 165,60

cBrain leverer nogle voldsomme kurssving på 5-10 pct., men hvis vi træder et skridt tilbage og betragter udviklingen over nogle måneder, peger den overordnede retning nedad.

Carlsberg
Anbefaling: Hold
Aktuel kurs: 889,20

Carlsberg er på vej op gennem modstandslinjen ved kurs 887, og kursen ligger på det højeste niveau siden juni i fjor. Den forsigtige investor afventer dog en stigning forbi modstandslinjen ved kurs 927, før et køb overvejes.

GN Store Nord
Anbefaling: Køb
Aktuel kurs: 98,92

GN Store Nord steg 10,6 pct. i onsdags, og har været stigende siden kursbunden i 82,6 fra starten af april. Det kan i værste fald blot være en korrektion på det store kursfald fra 154 i starten af februar, men selvom det er tilfældet, bør der være mindst 10-15 pct. kurspotentiale endnu.

Bruno Japp

Tidshorisont for anbefalinger: Kommentarerne er primært baseret på teknisk analyse med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående fundamentalanalyser. Ovenstående anbefalinger kan pga. den korte tidshorisont afvige fra vores anbefalinger med en længere tidshorisont andetsteds i ØU Formue. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en aktie kan være købs- eller salgsegnet på kort sigt uden at være det på længere sigt. Bemærk endvidere, at købs- og salgsanbefalingerne kun er vejledende.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank