Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Tema: IR Rating Finans 2025 – Øget analytikerdækning af danske finansvirksomheder

Morten W. Langer

mandag 28. april 2025 kl. 15:25

Rasmus Werner Nielsen, der er topchef i Alm Brand. Foto: Carsten Snejbjerg
Rasmus Werner Nielsen, der er topchef i Alm Brand, som efter fusionen med Codan har overtaget positionen som landets næststørste skadesselskab.

Økonomisk Ugebrevs årlige analyse af IR kvaliteten i de børsnoterede finansvirksomheder viser, at finansvirksomhederne under ét har formået at tiltrække analysedækning fra flere analytikere end for et år siden. Samlet er der nu 104 analytikere, der dækker finansvirksomhederne med analyser, mod 96 for et år siden. Men fremgangen trækkes især af to finansvirksomheder.

Fremgang skyldes hovedsageligt to finansvirksomheder, som tiltrækker større opmærksomhed. Det drejer sig om Nordea, der nu følges af 33 analytikere mod 26 for et år siden. Og så er årets store overraskelse Alm. Brand, der efter fusionen med Codan har overtaget positionen som landets næststørste skadesselskab, ikke mindst efter at Topdanmark er smeltet sammen med IF ind i finske Sampo.

Alm. Brand følges nu af ni analytikere, hvoraf fem er udenlandske, og fire danske. Forsikringsselskabets arbejde med en mere hensigtsmæssig governance-model har uden tvivl tiltrukket flere, men især udsigten til, at der høstes synergier, trækker naturligvis også. Alm. Brand ser dog fortsat ikke så spændende set gennem analytikerbriller, som Tryg, der følges af 17 analytikere, hvilket dog er tre færre end for et år siden.

For Danske Bank er analytikerdækningen faldet en smule, fra 25 analytikere for et år siden til nu 23, heraf 19 udenlandske. Den vigende interesse for aktien kan skyldes, at banken nu er godt på vej til at indhente det indtjeningsmæssige efterslæb efter nogle tumultariske kriseår med hvidvask og gældsinddrivelse.

Der er heller ikke fra bankens ledelse lagt op til de store strategiske tiltag, som giver analytikerne mulighed for at ”sælge” ekstra gode historier til de investorer, de forsøger at afsætte deres analyser til. Ud fra de strategiske meldinger ligner det meget business as usual, hvor forretningen løbende fintunes uden de store visioner eller andre større strategiske nydannelser.

Jyske Bank har over de seneste år også tiltrukket flere analytikere med aktuelt otte, én mere end for et år siden. Og det skyldes ikke mindst en markant forbedret IR-indsats og bedre gennemsigtighed i regnskabsaflæggelse. Sydbank halter stadig noget bagefter med dækning af fem analytikere, heraf tre danske og to udenlandske. Det samme som sidste år.

Fuldtonet analysehold

I det hele taget har de mindre og mellemstore børsnoterede finansvirksomheder vanskeligt ved at tiltrække analysedækning, og det er ikke mindst en konsekvens af EU-reglerne, der kræver, at professionelle investorer betaler for analysedækning fra bankerne. Medmindre det er gratis for alle.

Det betyder også, at det er vanskeligt at skabe økonomisk grundlag for at drive en analyseforretning i bankerne. Og det har medført beskæring af antallet af analytikere mange steder, og der er kun få banker eller børsmæglere med et fuldtonet analysehold, typisk dem, der også formidler analyser til udenlandske banker og professionelle investorer. Altså især Nordea, Danske Bank, Carnegie, ABG og SEB.

Man skal ikke langt ned ad ranglisten over de største finansvirksomheder, før der ikke er uafhængig analysedækning. Spar Nord (som nu overtages af Nykredit) og Ringkjøbing Landbobank følges af hver fire analytikere, og Banknordik af én enkelt, nemlig Nordea, og det er endda såkaldt commissioned research, hvor banken betaler for analyserne.

De danske finansvirksomheder synes med den aktuelle struktur i analysedækningen at være meget sårbar over for ændringer i fokus på de udenlandske finanshuse. 73 af de 104 analytikere, der følger de danske finansvirksomheder, kommer fra udenlandske finanshuse. Og altså kun 31 danske analytikere. Kun et enkelt selskab dækkes af mere end fire danske analytikere, nemlig Tryg, der følges af seks danske analytikere.

Ud over de fire usual suspects dækkes forsikringsselskabet her også af Jyske Bank og Sydbank.

Morten W. Langer

IR Rating a 01

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank