Rejsende i urealistiske forslag: Tue Østergaard fra den succesfulde iværksættervirksomhed HC Andersen Capital har de seneste måneder gjort sig til talsmand for at det danske aktiemarked er udfordret. Ja på antal af selskaber, er vi udfordret. På kvaliteten er vi ikke udfordret, om end 2024 viste, at vi ikke nødvendigvis havde de rette aktier i alle markedsmiljøer, skriver finansanalytiker Per Grønborg i denne kommentar.
Er det et problem for aktiemarkedet at f.eks. Topdanmark er blevet afnoteret efter en mangeårig belejring, hvor Sampo til sidst reelt betaler 80% af synergiernes værdi til minoritetsaktionærerne i Topdanmark [link] – vel og mærket efter ti år, hvor der lystigt blev debatteret, hvordan Sampos ledelse ville snøre Topdanmarks minoritetsaktionærer.
I øvrigt en debat Sampos ledelse lystigt har bidraget til. Lige netop afnoteringen af Topdanmark er faktisk et styrketegn: Det danske aktiemarked beskytter minoriteterne, i de fleste tilfælde. Derfor er det et attraktivt sted at placere sine penge.
Antallet af selskaber er naturligvis en udfordring for Tues rådgiverselskab, der primært lever at lave virksomhedsbetalte analyser – eller skal vi kalde det ved rette navn: Positivt tvistede beskrivelser eller blot PR-materiale samt IR aktivitet primært rettet mod det ikke professionelle segment.
Noget store selskaber stort set ikke efterspørger: Her gør banker og børsmægler det ganske gratis, og de lægger også hovedet på blokket med at gætte på fremtidig indtjening og vurdere aktiekursen.
Skal en større virksomhed til f.eks. London for at besøge udvalgte investorer, ringer de til en børsmægler, der glædeligt stiller en limousine til rådighed og bruge mange mandetimer på at arrangere. Hos HCA betaler man for at få lov til at lave en web cast eller en web transmitteret investormøde, hvor de private investorer kan indsende spørgsmål, som en analytiker fra HCA herefter stiller videre i en seance, hvor man unægtelig sidder tilbage med indtrykket ”at man ikke bider den hånd, der fodrer en”.
Aktiesparekonto kun til danske aktier
Østergaards forslag går ud på at aktiesparekontoen skal målrettes danske aktier. Men det ville næppe være i overensstemmelse med EUs indre marked. Især ikke efter EU’s nye initiativ om at gå endnu videre med at skabe er mere effektivt kapitalmarked i EU, uden barrierer mellem de enkelte lande.
På den baggrund skød jeg forslag ned i en tråd på Linkedin. Forslaget blev relanceret nogle dage senere i ny tråd – så slap man da for irriterende kommentarer, indtil de måske også blev reposted.
Ja Tue – dit forslag lyder tillokkende, ligesom det lyder tillokkende at genindføre surcharging på kreditkort i detailhandlen for at genoplive vores strandede dankort. Utvivlsom det samfundsmæssigt billigste betalingsmiddel tilgængeligt. Det strider bare imod EU reglerne.
Aktiehandel om lørdagen
Senest lancerede Tue for en måned tid siden et forslag om at aktiehandel om lørdagen. Hans argument var, at private investorer ikke havde tid til at handle aktier på hverdage, da de jo er på arbejde. Ja – det er lige så svært at være uenig i som i den protektionistiske tanke om at den særligt begunstigede aktiesparekonto skulle målrettes danske selskaber.
Men er det realistisk. Tue, du har været ansvarlig for ABGs danske aktieforretning i en årrække – inden det chef for aktiesalg hos Nordea Danmark. Du ved altså godt, hvordan en børsmæglerforretning fungerer.
Lad mig opridse en normal dag for et aktiebord hos en af de fire store aktieaktører i Danmark:
Nok åbner aktiehandlen først kl. 9:00, men aktiebordet møder ind senest 7:30 hvor enten et lokalt eller et internationalt morgenmøde starter, hvor analytikerne præsenterer med deres seneste input. Herefter følger den omvendte version, og de fleste store institutionelle kunder forventer et morgenkald inden markedet åbner.
Markedet lukker kl. 17, hvorefter de sidste afregner skal klares. Dvs. en arbejdsdag på ca. 10 timer. Frokost: Oftest noget man spiser på pladsen, så glem alt om en halv times reel frokostpause – den er forbeholdt analyseteamet.
Dvs. en normal arbejdsuge på ca. 50 timer. Fagforeningsmanden ville så naturligt kommentere, at det jo må kræve skifteholdsarbejde – evt. en 4 dages uge. Nej, det bruges ikke i branchen. Jeg har oplevet salgspersoner, der henter børn nogle få dage om ugen – men ikke tradere, der gør det.
Såfremt børsmæglene skulle besætte et aktiebord – lad os blot sige fire timer lørdag – dvs. reelt nok 5 timer, da de skal være der før markedet åbner og skal lukke ned efter at markedet er lukket – inkl. backoffice funtioner.
Af de fire store mæglere i Danmark har de to alene institutionelle kunder. For SEB og Carnegie må svaret let: Det bliver uden os. Danske Bank og Nordea har som koncern også private kunder, men min erfaring fra Danske Bank er, at banken er meget lidt villig til at betale for børsmæglerdelens services til private kunder.
De foretrækker nok, at kunderne køber Danske Invest. Det gik meget lettere, da jeg var i Svenske Handelsbanken – måske pga den svenske aktiekultur vs. den danske.
Indføres en lørdagsvagt er det svært at undgå indførelse af skiftehold evt. en arbejdsuge med færre arbejdsdage. Det er næppe en pandoras boks som børsmæglerne har lyst til at åbne.
Men måske endnu vigtigere – hvem skal de private handle med? At aktiedealerne er på arbejde – og husk at f.eks. SEB havde tradere på danske aktier siddende i Stockholm (skal de så også på arbejde) – er en ting. Men årsagen til at en trading funktion kan skabe et effektivt marked er, at deres kunder er aktive – og her taler vi ikke danske privatkunder.
Skal vi også kræve, at de institutionelle investorer i Danmark skal møde ind om lørdagen for at sikre dybde i markedet – og måske også institutionelle investorer i resten af verden?
Men det fungerer jo i f.eks. Danske Bank, der stiller priser i deres netbank efter børsen er lukket? Ja men går man bag tæppet er det studentermedhjælpere, som bestyrer forretningen efter kl. 17 – oftest med meget små beløb bag deres bud og udbud og ikke mindst en instruktion om, at er der markant købs/salgsinteresse skal de ikke genopstille – dvs. byde/udbyde et mindre antal aktier til en lidt dårligere kurs.
OMX Nasdaq Copenhagen kan da godt lave en lørdags-sceance, hvor private investorer kan handle med hinanden. Min påstand er, at det bliver et marked med meget begrænset dybde og høje spreads – måske også let adgang til kursmanipulation som følge af at de professionelle investorer ikke er tilstede.
Måske et marked, der kan fungere, hvis man vil købe 50 stk. Jyske Bank men næppe et marked der vil fungere hvis man skal bruge 2000 stk., og et marked der risikerer at blive domineret af meme aktier [https://www.euroinvestor.dk/nyheder/hvad-er-en-meme-aktie?].
Så kære Tue – en sympatisk tanke men nok lige så urealistisk som dine tanker om aktiesparekontoen.
Jeg venter i spænding på dit næste forslag – forhåbentlig det bevæger sig sig ind på et mere realistisk territorie.
