Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Chefredaktøren har ordet – Efter tre ugers rally: Træerne vokser aldrig ind i himlen

Morten W. Langer

lørdag 03. maj 2025 kl. 15:40

Chefredaktøren har ordet – Efter tre ugers rally: Træerne vokser aldrig ind i himlen
Kære læser

For en uge siden skrev vi på denne plads, at der for tiden er to helt afgørende drivkræfter for aktiemarkedet:

For det første de kortsigtede meldinger fra Trump og hans stab om fremtidens toldsatser og især forhandlinger med Kina og Europa.

For det andet udviklingen i de makroøkonomiske nøgletal, og om der var indikationer på en hård økonomisk opbremsning. Vi angav en sandsynlighed på 65 pct. for, at disse drivkræfter ville føre aktierne endnu længere op.

Begge drivkræfter har givet medløb på motorvejen for aktiemarkedet. Toldmeldingerne har grundlæggende været intet-nyt-er-godt-nyt og positive indikationer på en åbning i dialogen med Kina, hvor begge parter nu synes at være mere indstillet på at finde forhandlingsløsninger.

Og de makroøkonomiske nøgletal tegner fortsat ikke billedet af en dyb økonomisk opbremsning. Faktisk har tallene for beskæftigelsen i USA været overraskende stærke, selvom der under overfladen er masser af advarselssignaler. Også for europæisk økonomi synes der at være en vis stabilitet. Fredagens PMI-indikatorer for erhvervsklimaet var endda lidt bedre end forventet.

Begge de positive signaler har udløst en stærk risk-on hos investorerne, og det har givet endnu en uge med et gevaldigt løft til aktierne. Ja, næsten hele tilbagefaldet efter Trumps befrielsesdag er næsten neutraliseret nu.

Kan vi glemme Trumps Toldkrig?

Den oplagte diskussion er nu, om vi bare kan glemme det hele med Trumps Toldkrig og kigge fremad mod fortsat stigende aktiemarkeder?

Vi siger: Nej. Vi ser 80 pct. sandsynlighed for, at aktierne meget snart taber pusten.

De seneste ugers historisk stærke kursstigninger har været drevet af fem byggeklodser: Ud over udglattende toldmeldinger fra Trump og fortsat pæne nøgletal også et shortsqueeze, hvor shortfondene er blevet taget med bukserne nede, selskabernes store aktietilbagekøb, pæne 1. kvartalsregnskaber, et positivt momentum og kæmpe købsinteresse fra amerikanske private investorer.

Samlet har det udløst et aktierally, som synes svært at retfærdiggøre.

Og – træerne vokser aldrig ind i himlen, heller ikke her. Mange data viser, at toldkrigen kommer til at udløse kæmpestore ændringer i salgspriser, selskabers avancer og markedsforhold. En meget stor andel af det amerikanske privatforbrug går nemlig til køb af billige kinesiske produkter.

Som det fremgår af denne oversigt fra finanshuset Merrill Lynch køber amerikanske forbrugere hovedparten af en lang række varige goder fra Kina: 99 pct. af brødristerne, 69 pct. af køleskabene, 81 pct. af de elektriske tandbørster. Ja, se selv listen, som er lang.

Store omvæltninger står foran os

Med over 100 pct. told oveni de aktuelle priser kan det ikke undgå at påvirke. Enten vil forbrugerpriserne blive sat op, og udløse inflation og forringe det amerikanske privatforbrug. Eller også vil virksomhederne blive tvunget til at skære voldsomt i deres avancer. Begge dele vil ramme aktiemarkedet negativt.

Men hvorfor er det ikke sket endnu? Fordi der er opbygget lagre med tidligere import til USA til gamle priser, så tolden er ikke slået igennem endnu. Og så viser fragttallene, at kinesisk eksport til USA allerede styrtdykker. Så de store omvæltninger står lige foran os.

Vores konklusion er altså, at de seneste store kursstigninger på aktiemarkedet er ekstremt uholdbare. Vi har derfor i ØU’s Langsigtede Portefølje valgt at skrue op for beskyttelsespapirer, med samlet 10 pct. af kapitalen i ETF’er med dels det amerikanske nervøsitetsindeks VIX og dels en short S&P 500- ETF.

Vi kan naturligvis ikke udelukke, at den aktuelle eufori på den korte bane vil føre aktiemarkedet endnu højere op. Men det er nu, man som investor lige skal tage luft ind – og ikke lade grådigheden tage over. Nej, træerne vokser ikke ind i himlen.

God læselyst

Morten W. Langer

Chefredaktør

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank