For hele Nordea-koncernen var regnskabet for 1. kvartal overraskende godt, og analytikere har efterfølgende opjusteret deres kursmål på aktien. Vi kigger nærmere på tallene for Nordeas forretning i Danmark, som fortæller en ganske særlig historie. Chefredaktør Morten W. Langer har set nærmere på regnskabstallene.
Koncernresultatet blev klart bedre end forventet. Men udviklingen i Nordeas danske forretning var stort set systematisk ringere end de andre nordiske lande, hvor banken også har store forretninger.
Tilbagegangen eller stagnationen i den danske forretning skyldes antageligt, at bankens ledelse ser en svagere makroøkonomisk udvikling i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Nordea har ikke haft kommentarer til denne vurdering, selvom banken har fået fremsendt artiklen i fuld længde.
De seneste BNP-data for dansk økonomi er da heller ikke prangende, hvis der justeres for offentlige udgifter og virksomheders investeringer i immaterielle rettigheder. Der er masser af indikationer på, at dansk økonomi begynder at bremse op.
Ifølge bankens Factbook er der forholdsmæssigt større akkumulerede tabshensættelser (stage 3) i fase tre i Danmark og til dels i Finland, hvor kreditrisikoen altså ses at være størst. I Danmark er der størst hensættelser på landbrug, forsyningsvirksomheder og private husholdninger.
I bankens prognoser frem mod 2026 ses størst fald i BNP-væksten i Danmark og stigende arbejdsløshed, mens ledigheden ses falde i de andre nordiske lande.
Og så til selve regnskabstallene for Nordeas danske forretning, som fremgår af bankens detaljerede Factbook: For det første faldt de samlede privatudlån i Danmark i 1. kvartal, mens udlånet steg eller var uændret i de tre andre nordiske lande. Mens der har været god udlånsvækst i de andre lande, er Nordeas udlån i Danmark faldet fire kvartaler i træk. Og den vigende tendens gælder både bankens bankudlån og realkreditudlånet til private.
I Norge er bankens udlån over de seneste fire kvartaler øget mere end 30 pct., knap 10 pct. i Sverige. I Finland er det uændret. Men Danmark skiller sig altså klart og systematisk negativt ud. For erhvervsudlån (”Business Banking”) er billedet stort set det samme: Erhvervsudlånet i Sverige og Finland har været markant voksende de seneste fire kvartaler med en forstærket tendens fra 4. kvartal 2024 til 1. kvartal 2025. I seneste kvartal er Nordeas udlån kun faldet i Danmark.
For udlån til de største erhvervsvirksomheder og institutioner er udlånet i Danmark steget marginalt, ligesom i Finland og Norge, mens det er steget markant i Sverige. Til gengæld er de store virksomheders indlån faldet markant i Danmark, mens det er øget solidt i de andre nordiske lande.
Billedet med tilbagegang i Nordeas danske forretning og fremgang på de andre geografiske Nordea-markeder passer også på Asset Under Management (AuM), som i seneste kvartal er dykket fra 115 mia. euro til 110 mia. euro i Danmark, men er øget i de andre lande.
I Danmark er Nordeas AuM faldet det seneste kvartal for både bankens investeringsforeninger, i dens private banking-afdeling og pensionsmidler, mens kapitalen er opretholdt for mandater fra institutionelle investorer. Tilbagefaldet i Nordeas AuM for danske private banking kunder er accelereret de seneste år, mens der er kæmpestor fremgang for norske og svenske velhavere.
1. kvartal bedre end forventet, men tilbagegang
Nordeas samlede indtægter blev tre mia. euro, svarende til 2 pct. over analytikernes konsensusforventninger. Det svarer til et fald på 4 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, og plus 1 pct. i forhold til 4. kvartal. De vigtige nettorenteindtægter landede på 1,8 mia. mia. euro, også 2 pct. over konsensus, men minus 6 pct. i forhold til 1. kvartal 2024.
Gebyrindtægter: 793 mio. euro (2 pct. under konsensus, plus 4 pct. å/å og minus 4 pct. k/k). Handelsresultat: 289 mio. euro (13 pct. over konsensus, minus 1 pct. å/å og 44 pct. k/k). Omkostninger (inkl. regulatoriske gebyrer og amerikansk forlig): 1,4 mia. euro (1 pct. under konsensus, 5 pct. å/å og minus 6 pct. k/k), hvilket resulterer i en C/I-ratio på 44 pct. ekskl. regulatoriske gebyrer og forlig (+4 procentpoint). Dette lå i den lave ende af det guidede interval (44-46 pct.).
Nedskrivninger (LLPs): 13 mio. euro netto nedskrivninger (1 bp CoR) (mod forventede 63 mio. euro) vs. 54 mio. euro i 4. kvartal 2024 (6 bp) og 33 mio. euro i 1. kvartal 2024 (4 bp). Dette lå igen klart under den normaliserede guidede CoR (10 bp). Resultat førskat: 1,6 mia. euro (7 pct. over konsensus, minus 9 pct. å/å og 10 pct. k/k), hvilket førte til en RoE på 15,7 pct. med amortiserede regulatoriske gebyrer i 1. kvartal 2024 (minus 2,4 procentpoint mod Q1-24) og i tråd med guidance for 2025 (“over 15 pct. RoE”).
Morten W. Langer
