Med kursspringet torsdag brød USD for alvor ud af det interval mellem 6,40 USD/DKK og 7,10 USD/ DKK, som har været gældende de seneste to år.
Det er ikke bare en konsekvens af, at den amerikanske centralbank som ventet hævede renten med et kvart procentpoint. Det har i de seneste uger været fuldt indregnet, og alt andet end en renteforhøjelse ville have været en stor overraskelse.
Det er derimod nye signaler om, hvad der ligger af yderligere renteforhøjelser og venter. Her har der i en meget lang periode været en udvikling, hvor FED løbende har nedjusteret antal og omfang af forventede renteforhøjelser, så markedet har kunnet se frem til en stadig lavere ”slutrente”. Det er de signaler, der i forbindelse med den aktuelle renteændring er ændret. Nu er FED skiftet til at være mere høgeagtige, og det har markedet kvitteret for med at sende USD i vejret. Samtidig betyder stigningen, at kursen nu har brudt et langvarigt interval. Danske Bank vurderer dog, at det bliver et kortvarigt rally for USD før markedet vil begynde at fokusere på de store forskelle i betalingsbalancerne mellem EU og USA, og derefter sende USD-kursen nedad igen.
EUR/USD på vej mod paritet
EUR/USD blev afvist ved forsøget på at komme tilbage i den faldende kanal med loft i 1,11 og bund i 1,08. I stedet udfordres nu bunden i det vandrette interval 1,05-1,15. Med faldet for EUR/USD ned gennem bunden i dette interval er vi på vej mod en situation, hvor dollar er stærkere end euro. Det er ikke sket siden 2002.
Ejlif Thomasen



Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her



