Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Tema: Q1-performance – Efter svagt Q1 fra NOVO: Er kopiprodukter hele forklaringen?

Steen Albrechtsen

fredag 16. maj 2025 kl. 11:25

Lars Fruergaard Jørgensen
Novo Nordisks CEO Lars Fruergaard Jørgensen

En svag præstation i årets første kvartal i USA i den vigtige fedmeindikation blev bortforklaret med konkurrence fra en stor mængde udbydere af kopimedicin. Den forklaring vil ledelsen ikke have i 2. halvår, og det lægger et kæmpestort pres på medicinalkoncernens topledelse. Konkurrenten Eli Lilly blæser frem og er slet ikke ramt af kopister i samme omfang som Novo Nordisk. Q1-regnskabet fra Novo Nordisk rejser dermed flere spørgsmål, end det giver svar, skriver redaktør Steen Albrechtsen.

Usikkerheden om Novo Nordisks kommercielle formåen i USA har floreret de seneste par måneder, hvor den første snak om nedjustering begyndte, da recepttallene for alvor ikke gik Novo Nordisks vej. Efter regnskabet for Q1 er usikkerheden ikke blevet mindre: Novos topledelse snakkede efter regnskabsaflæggelsen elegant udenom analytikernes til tider meget direkte og svære spørgsmål om, hvorvidt den kommercielle eksekvering bare har været dårlig.

Budskabet fra Novo Nordisks CEO Lars Fruergaard var ganske klart, at den dårlige præstation især skyldes den overraskende store mængde kopister (compounders, ”selvmixende apotekere”) i USA. Der blev dog ikke snakket om andre forklaringer. Det er tænkeligt, at en del analytikere og investorer sidder tilbage med en nagende tvivl om, hvorvidt Novo nu sakker bagud i tvekampen mod konkurrenten Eli Lilly.

Grafen på slide 9 i præsentationen viser tydeligt, at Eli Lilly de seneste måneder har vækstet flot (og forbi Novo), mens Novos recepttal har været helt flade. Ifølge Novo Nordisk er recepttallene dog svære at anvende til at vurdere den kommercielle eksekvering.

Novo anslog på telefonkonferencen, at 70 pct. af compounding markedet har været Wegovy-kopier, og derfor er compounding-salget gået mest ud over Novo, og dermed skulle det være den ”primære” grund til, at Wegovysalget er gået i stå i USA. Der er ikke god statistik på området, men Novo angav endvidere, at der kunne være en million brugere eller mere på compounding medicin.

Det er klart, at kopimedicinen har haft en betydning. Men spørgsmålet er også, om Eli Lilly reelt bare har et bedre produkt på vægttabssiden, og at det er det, der har givet pote. På telefonkonferencen blev det ikke på noget tidspunkt italesat, at den kommercielle eksekvering havde fejlet. Det kan være sandheden. Men det kan også kun være ”tæt på sandheden”.

Med den konsekvente placering af årsag hos compounderne, har Novos ledelse lagt et stort pres på sig selv i 2. halvår. For her vil det – såfremt der som forventet effektivt lukkes ned for kopisterne – være svært at finde andre forklaringer på en dårlig performance end hos Novo selv. Medmindre det viser sig, at compounderne f.eks. ikke er blevet lukket effektivt nok ned af myndighederne.

Novo Nordisk har på det seneste lavet flere aftaler med aktører på denne del af markedet, så der er bestemt håb om, at nogle af kopikunderne kan flytte over til den rigtige Wegovy, når kopimuligheden officielt stoppes medio maj. Ifølge Novo har den helt store udfordring været den meget strukturerede og voldsomme kopiproduktion af Wegovy, som formelt kun har været mulig, fordi medicinen officielt har været i mangel, dvs. på FDA’s shortage list. Indenfor et par uger er det slut, efter at Wegovy blev fjernet fra listen i slutningen af februar.

En ting er den aktuelle stilling i kampen mod Eli Lilly. Noget andet er kampen om det fremtidige marked, hvor modstanderen ikke kun er Eli Lilly, men også en lang række andre store pharmaselskaber, der vil have en del af det attraktive marked.

Trods tilbageslag med CagriSema fortsætter Novo ufortrødent med at satse stort på at udvikle pipelinen og bringe gode kandidater frem mod markedet, hvor fokus den seneste tid har været på oral fedmemedicin, altså i pilleform. Ansøgningen på den første Wegovy-pille blev indsendt i februar 2025 og dækker over én daglig pille med 25 mg oral semaglutide og baserer sig bl.a. på data fra OASIS 4 studiet, hvor patienter oplevede et gennemsnitligt vægttab på 16,6 pct. efter 64 uger. Den typiske Wegovy-dosis (1 x ugentlig) er på 2,4 mg, når behandlingen er optrappet, som altså skal ses i forhold til pilleversionen på 25 mg dagligt.

At denne nu formentlig godkendes i slutningen af året og sendes på markedet, er en klar indikation på, at Novo virkelig er ved at få løftet produktionskapaciteten. Trods forhalingen når Novo stadig at komme først på markedet med en vægttabspille og altså før Eli Lilly.

Steen Albrechtsen

Læs også de øvrige artikler i denne uges tema om Q1-performance:

Vestas leverede stærkt Q1-resultat, men tåge forude

DSV står til at fordoble driftsoverskud i 2028

GN tæt på at håndtere toldramt produktion i Kina

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank