Novo Nordisk: Nu må kuppet føres igennem

Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk Fonden har desavoueret Novo Nordisks bestyrelse ved at fyre Novo Nordisks topchef og dermed også kuppet virksomhedens værdier. Nu fremstår den fyrede topchef og Novo Nordisks formand Helge Lund som lame ducks, skriver journalist Morten Sørensen i denne kommentar. Han ejer aktier i Novo Nordisk.

Novo Nordisks bestyrelse er blevet desavoueret uden at have taget den oplagte konsekvens: At protestere og gå af. Når Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk Fonden ”overtaler” Novo Nordisks bestyrelse til at fyre topchefen – åbenbart mod bestyrelsens overbevisning – så må man tale om noget i retning af et kup.

Novo Nordisks officielle kommunikation omkring fyringen indeholder smukke ord om det fremtidige samarbejde mellem de tunge lag af topchefer og bestyrelser, der i tidens løb er bygget oven på den store pharmavirksomhed.

Men som det ser ud, har Lars Rebien Sørensen som formand for Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings klart tilsidesat Novo Nordisk bestyrelse og især formanden Helge Lund. Det må få følger. Ikke blot fordi følelser også er en del af spillet i topledelse: Forløbet må jo efterlade en stærk følelse af frustration hos Helge Lund og hans meningsfæller i Novo Nordisk-bestyrelsen.

Men især fordi formanden og bestyrelsen stort set har mistet deres autoritet. En bestyrelses vigtigste opgave er vel netop at ansætte (og fyre) topchefen. Helge Lund er formand for de centrale udvalg i Novo Nordisk-bestyrelsen, der skal tage sig af vurderingen af topledernes performance. Med fyringen er der skabt et klart indtryk af, at de opgaver har Helge Lund (og resten af bestyrelsen) ifølge Novo Nordisk-fonden og Novo Holdings ikke løst tilfredsstillende.

På den baggrund skal Lars Rebien Sørensen fremover deltage i Novo Nordisk-bestyrelsens møder som observatør. Novo Holdings har i forvejen to repræsentanter i Novo Nordisks bestyrelse: Det er Novo Nordisks næstformand Henrik Poulsen, der også er medlem af Novo Holdings bestyrelse, og Kasim Kutay, der er adm. direktør i Novo Holdings.

Kan disse to anerkendte erhvervsfolk ikke ”observere” godt nok eller i tilstrækkelig grad sætte ejerens interesser igennem? Set udefra er der meget at undre sig over.

Lars Rebien vil efter magtdemonstrationen med fyringsforløbet blive den, der i sidste instans skal nikke beslutninger igennem i Novo Nordisk bestyrelse. Helge Lund vil derimod være en lame duck som formand, indtil han forlader posten. Samtidig har Lars Fruergaard Jørgensen også fået markant mindre indflydelse, fordi alle ved, at han er fyret.

Svækkelsen af Novo Nordisk-toppen kommer i en situation, hvor virksomheden har mødt uventet hård konkurrence, og aktiekursen ligger underdrejet. Samtidig skal bestyrelsen nu finde en ny topchef, som ikke må være den, som den (nuværende) bestyrelse åbenbart synes er bedst, nemlig Lars Fruergaard Jørgensen.

Så kuppet får herefter sin egen indre dynamik. Det må føres videre i næste fase: Der må etableres en bestyrelse, der kan genskabe den tabte autoritet. Det kræver en ny, stærk formand, der kan demonstrere integritet, når det er nødvendigt. Men det kræver også, at Lars Rebien Sørensen snarest genovervejer sin rolle i Novo-sfæren, hvor han er formand for både ejerfonden og for holdingselskabet og – ser det ud til – nu også i realiteten er blevet fungerende formand for Novo Nordisk.

På lidt længere sigt kan det blive nok så væsentligt, at Lars Rebien Sørensen med sin pludselige fyring af topchefen og desavoueringen af bestyrelsen også har kuppet Novo Nordisks selvforståelse.

Det er jo fair nok, at ejerfonden og holdingselskabet ikke synes, at ledelsen af Novo Nordisk gør det godt nok. Men det forbløffer, at man bruger den rå magt til at skære tværs igennem omhyggeligt etablerede strukturer og mindre end to måneder efter generalforsamlingen tilsidesætter mennesker, der er valgt til vigtige tillidsposter. Ligesom det må forbløffe, at disse mennesker foreløbig ikke har taget konsekvensen.

Novo Nordisk har gennem årtier arbejdet på at skabe en kultur og et omdømme med lige så meget fokus på mennesker og miljø som på indtjening. Der er skabt et billede af en ”renfærdig” virksomhed, som er krævende, men er ledet hensynsfuldt, ordentligt og regelret – samt ved at ledelsen med udgangspunkt i stærke værdier snarere overbeviser end gennemtvinger.

Det har naturligvis aldrig været hele sandheden. Kulturen har været stærk og har kunnet rumme en del. Men hvis der bliver slået for hårdt til billedet, kan det gå i stykker.

Morten A. Sørensen