Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Regering ser BNP-vækst i år på 3,0 pct., men main street skranter

Morten W. Langer

tirsdag 27. maj 2025 kl. 11:35

Finansminister Nicolai Wammen

I den seneste økonomisk redegørelse for dansk økonomi har regeringen være bedre end tidligere til at forklare hvilke væsentlige byggeklodser, der driver den på papiret meget flotte BNP-vækst på forventet 3,0 pct. i år.

Med andre ord erkendes det mere og mere, at den brede samfundsøkonomi halter, og at den formelle BNP-vækst langt hen ad vejen drives frem af forhold, som kun i begrænset kommer almindelige danskere på main street til gode.

I den nye Økonomisk Redegørelse, som blev fremlagt forleden, fremhæves for første gang de specielle byggeklodser bag væksttallet. Det oplyses allerede i indledningen, at genåbningen af Tyrafeltet i Nordsøen bidrager med 0,5 procentpoint til væksten, og at medicinalindustrien bidrager med andre 1,1 procentpoint.

Det oplyses dog ikke, at en stor del af medicinalindustriens vækstbidrag (læs: fra Novo Nordisk) kommer fra produktion og salg fra Novo Nordisks udenlandske fabrikker, hvor værditilvæksten medregnes i den danske BNP-opgørelse, men det skaber altså ikke danske arbejdspladser.

Vi kan derfor starte med at fratrække samlet 1,6 procentpoint fra de 3,0 pct., regeringen forventer i BNP-vækst i år, og hvor værdierne især tilfalder Novo Nordisk og selskabets aktionærer, og staten får nogle ekstra skatteindtægter fra gasproduktion.

Det nævnes heller ikke i indledningen af regeringens nye økonomiske redegørelse, at BNP-vækst i år også får et kæmpe boost af offentlige investeringer, læs: indkøb af militærudstyr til Ukraine. Ifølge redegørelsen ventes det offentlige forbrug at stige i år med 4,8 pct. mod 1,4 pct. sidste år. Og de offentlige investeringer ventes at stige med 28 pct. mod tre pct. sidste år.

Bag den flotte BNP-forventning ligger altså også en gigantisk gang kunstigt åndedræt fra en voldsom ekspansion i offentlige udgifter og investeringer. Om vækstbidraget fra indkøb af militærudstyr til Ukraine og opgradering af det danske militær oplyses det direkte, at effekten på BNP er 0,8 procentpoint i år, og at importeret militærudstyr ikke har nogen stor effekt på den indenlandske aktivitet.

”… finanspolitikken lempes i 2025 med henblik på at understøtte vigtige samfundsprioriteter, herunder etableringen af Accelerationsfonden. Den étårige finanseffekt i 2025 skønnes til 0,8 pct.-point (…) De beregnede finanseffekter, især i 2025, vurderes at udgøre overkantsskøn. Det skyldes, at større anskaffelser af militært materiel typisk har et højere importindhold, end hvad der er lagt til grund i beregningen af finanseffekterne, og at den indenlandske aktivitetsvirkning dermed typisk vil være lavere,” hedder det.

Korrigeres den officielle BNP-forventning for de øgede offentlige udgifter og søtransport, er vi nede på en reel BNP-vækst på 0,6 pct. Altså noget lidt andet end det officielle billede. Flere af engangseffekterne, særligt fra offentlige udgifter og offentlige investeringer, ses ikke gentaget næste år, og de fleste professionelle prognosemagere ser derfor næste år næsten en halvering af BNP-væksten.

Regeringen skriver om udviklingen næste år, at ”I 2026 skønnes væksten i BNP omtrent halveret til 1,4 pct. Som udgangspunkt ventes ikke et fald i beskæftigelsen samlet set, selvom særligt eksportvirksomhederne rammes af svagere afsætning. Beskæftigelsen ventes således at forblive på et højt niveau både i år og næste år.”

Den positive del af historien er, at beskæftigelsen herhjemme holder flot stand. Seneste data for antal lønmodtagere viste fremgang på 3.000 i marts fra den foregående måned, heraf 1.100 ekstra inden for det offentlig administration og sundhed, knap plus 500 indenfor vidensservice (typisk konsulenter, rådgivere), plus 500 i handel og plus 500 i industri, muligvis Novo Nordisk.

Udviklingen har dog ikke sat sig positivt i danskernes opfattelse af deres egen privatøkonomi: Ifølge Danmarks Statistiks månedlige forbrugerforventninger ser danskerne nu mere negativt på deres egen aktuelle privatøkonomi end de har gjort det seneste halvandet år. Så det kan altså godt være, at regeringen synes, det går rigtig godt, men danskernes oplevelse er noget mere negativ og dyster.

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank