PFA justerer sin investeringspolitik og lemper hidtidige restriktioner mod investeringer i A-våbenproducenter. Ifølge Rasmus Bessing, chef for ansvarlige investeringer i PFA, er justeringen en reaktion på det øgede behov for kollektiv sikkerhed efter Ruslands invasion af Ukraine.
Med den nye politik kan PFA investere i omkring ti nye virksomheder, herunder Airbus, Dassault Aviation og Boeing, som tidligere var sortlistet på grund af selskabernes produktion af komponenter til atomvåben.
Rasmus Bessing fremhæver dog, at der fortsat er kategorier af våben, herunder klyngevåben, biologiske og kemiske våben samt øvrige kontroversielle våbensystemer, som fortsat er udelukket fra investeringsuniverset
For at imødekomme forskelligartede holdninger blandt sine 1,3 millioner kunder tilbyder PFA nu to nye muligheder: Kunder, der ønsker fuld våbeneksklusion, kan vælge Klima Plus-produktet, mens kunder, der ønsker øget eksponering mod forsvarsaktier, kan investere via to nye forsvarsfonde på Du Investerer-platformen.
Læs hele pressemeddelelsen her.