Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

RTX-comeback med usikkerhed, men måske en ny historie

Steen Albrechtsen

onsdag 25. juni 2025 kl. 11:35

Christopher T. Calio – CEO, RTX
Christopher T. Calio – CEO, RTX

Nordjyske RTX har leveret en fin præstation i 2. kvartal, der viser, hvad forretningen kan præstere, når omsætningen vender tilbage til tidligere niveauer. Usikkerheden er dog kortsigtet stadig stor på grund af tilbageholdende kunder, kort ordrevisibilitet og toldeffekter. Det lægger en dyne over det ellers pæne potentiale i forretningen på den korte bane. Men langsigtet er der flere positive signaler: En ny CEO, en aktiv kapitalfondejer, flere insiderkøb og måske en snarlig strategiopdatering, skriver redaktør Steen Albrecthsen.

RTX har i 1. halvår præsteret et flot comeback, hvor særligt 2. kvartal viste en solid omsætningsvækst til hele 160 mio. kr. fra 125 mio. kr. sidste år og 100 mio. kr. i 1. kvartal. Faktisk skal man helt tilbage til forrige regnskabsår for at finde et kvartal med en omsætning over 160 mio. kr. En simpel annualisering fortæller, at det modsvarer en omsætning på 640 mio. kr. årligt. Og det er betydeligt mere end den fastholdte årsforventning på 490-520 mio. kr.

Historisk ved vi, at RTX normalt henter en større del af sin omsætning i sidste del af regnskabsåret end i første halvdel, så alt andet lige kunne det se ud som om, RTX er på vej mod en opjustering senere på året.

Men nu er der modvind på motorvejen fra flere sider: For det første er det velkendt, at større ordrer og leveringer kan forskyde sig fra et kvartal til det næste med en ikke ubetydelig effekt på omsætningen. For det andet vil den faldende USD trække ned i den del af omsætningen, som kommer fra USA. For det tredje faktureres omkring 20 pct. af RTX’ omsætning direkte til USA, så denne andel af salget er direkte toldudsat.

RTX’ ledelse oplyser da også, at sigtbarheden er lavere end normalt (ned til 3-6 måneder), og da 2. kvartal sluttede ved udgangen af marts, har toldusikkerheden næppe haft stor effekt i regnskabstallene – hverken direkte på RTX’ salg eller mere indirekte via kundernes dispositioner.

Enterprise voksede 39 pct. til 114 mio. kr., ProAudio faldt 50 pct. til 21 mio. kr., mens Healthcare voksede 582 pct. til 24 mio. kr. I Enterprise har en større kunde normaliseret sit videresalg, en anden kæmper stadig med store lagerbeholdninger, mens den høje vækst i detailsegmentet fortsætter.

Salget i ProAudio fortsætter med at falde, da en kunde kæmper med produktsucces, mens modulsalget vokser. Endelig begynder Philips at levere næste generations produkter. I sin Q1-rapport skriver Philips: “Salget af hospitalspatientovervågning voksede, drevet af højere salg i Nordamerika og Europa. Ser fortsat stærk efterspørgsel…”.

Særligt et af de tre segmenter, nemlig Enterprise med store ad hoc-kunder, tiltrækker sig stor opmærksomhed. Omsætningen steg fra 80 mio. kr. i 1. kvartal til 115 mio. kr. i 2. kvartal, hvilket skal ses i forhold til en omsætning på 331 mio. kr. hele sidste regnskabsår. Over de seneste fem år (inkl. covid-uro) har segmentet præsteret en årsomsætning på 308-527 mio. kr., så en omsætning omkring 100 mio. kr. pr. kvartal vil være pænt uden dog at være prangende.

RTX opgør nu EBITDA på segmentniveau, og her viste EBITDA i Enterprise en fremgang fra 0,4 mio. kr. i 1. kvartal til 8,9 mio. kr. i 2. kvartal. I sidste regnskabsår blev EBITDA for Enterprise minus 6,4 mio. kr. efter store udsving hen over året.

I Healthcare segmentet var omsætningen i 2. kvartal på 24 mio. kr. med et EBITDA-resultat på 12,3 mio. kr. mod minus 5 mio. kr. i 1. kvartal efter en omsætning på kun fem mio. kr. I det hele taget ser der ud til at ligge et betydeligt EBITDA-potentiale i Health Care segmentet, hvilket også er forståeligt, da RTX i højere grad selv står for ”ejerskabet” af det færdige produkt.

Segmentet ProAudio ligger underdrejet med en omsætning på 38 mio. kr. i 1. halvår (mod 120 mio. kr. i hele sidste regnskabsår), fordelt med 17 og 21 mio. kr. i 1. halvårs to kvartaler. EBITDA er negativt med næsten 5 mio. kr. i hvert kvartal for ProAudio, og segmentet trækker derfor meget ned i indtjeningen.

Ser man på RTX’ børsmeddelelser i år, så handler en pæn del om insiderkøb. Siden nytår har der været seks meddelelser om insiderkøb, hvilket i sig selv er et positivt signal. Med Polaris’ indtog som 7 pct. aktionær i marts 2025 er RTX igen trukket nærmere rampelyset efter et par år i glemslen.

Usikkerheden på kort sigt skygger selvsagt for de langsigtede perspektiver i forretningen og den tilbagevenden til profitabilitet, der ligger lige for, når omsætningen stiger. Selskabet er gældfrit, og det sikrer, at man som investor ikke bør være ”bange” for at vente på bedre tider.

Steen Albrechtsen

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finance Manager
Region Nordjylland
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Økonom til Almen Analyse – Landsbyggefonden
Region Hovedstaden
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank