Uddrag fra ABNamro, bearbejdet til dansk:
Faldet i væksten i arbejdsudbuddet dæmper virkningen af faldet i væksten i arbejdsefterspørgslen. Den årlige vækst i job uden for landbruget er støt afkølet fra en gennemsnitlig rate på over 4 % i 2022 til lidt over 1,1 % pr. juni 2025, og en yderligere afkøling af den amerikanske økonomi vil sandsynligvis fortsat dæmpe jobvæksten yderligere.
Vi så allerede et fald i indvandringen i forbindelse med et afkøling af arbejdsmarkedet sidste år, men faldet i nettoindvandringen er accelereret af Trump-administrationen. Fra et strengt objektivt synspunkt mod fuld beskæftigelse er timingen den mest gunstige, den kunne være. For et par år siden ville denne nedbremsning af indvandringen have gjort det historisk stramme arbejdsmarked endnu værre, hvilket sandsynligvis ville have ført til højere lønninger og forlænget inflationsstigningen.
Nu kommer det på et tidspunkt med svækket efterspørgsel efter arbejdskraft, som uden udbuddet kunne have presset arbejdsløshedsprocenten yderligere op, mens den nu holder låg på den. Arbejdsmarkedsrapporten fra juni er en perfekt illustration; på trods af i bedste fald moderat jobvækst faldt arbejdsløshedsprocenten mod alle forventninger, hovedsageligt drevet af en arbejdsstyrke, der tæller en halv million færre arbejdere sammenlignet med starten af året. Miran tog ikke fejl; antallet af indfødte arbejdere steg med 300.000, men antallet af udenlandske arbejdere faldt med 800.000.
Denne mangel på indvandring skader BNP-væksten. Som diagrammet til venstre nedenfor viser, er der en klar positiv sammenhæng mellem økonomisk vækst og vækst i arbejdsstyrken. Som trendlinjen viser, får man, selv uden vækst i arbejdsstyrken, stadig BNP-vækst gennem stigninger i produktiviteten, dvs. produktionen pr. arbejder. Diagrammet til højre viser, at de absolutte og relative bidrag fra disse komponenter har ændret sig over tid. I løbet af de fire årtier startende i 1960 kom halvdelen af BNP-væksten fra vækst i arbejdsstyrken og halvdelen fra produktivitetsstigninger.
Efterhånden som væksten i arbejdsstyrken begyndte at svækkes, delvist gennem fødselsrater, oplevede perioden fra 2000-2014 lavere vækst, på trods af at produktivitetsstigningerne stadig var i gennemsnit 2 % om året på baggrund af internetrevolutionen. Siden da har vi set produktivitetsvæksten aftage. Sammenlignet med perioderne før og efter pandemien kom væksten i stigende grad fra vækst i arbejdsstyrken og overvejende indvandring. Ser man på 2025 år til dato, fortsætter den indfødte arbejdsstyrke med at vokse, men samlet set er væksten i arbejdsstyrken gået i stå (se også afsnittet om arbejdsudbud ).
Væksten i arbejdsstyrken blandt indfødte har i gennemsnit været omkring 0,3 % om året siden 2007, hvor dekomponeringen blev tilgængelig. For at opretholde Trump-administrationens mål på 3 % i det reelle BNP, skal vi have en konstant produktivitetsstigning på 2,7 % om året. Selvom der ikke bør lægges vægt på produktivitetsfaldet fra år til dato (det er baseret på data fra et enkelt kvartal og generelt er støjende), vil selv fremkomsten af AI sandsynligvis ikke presse produktiviteten op på disse niveauer.
