ØU’s kommentar: I en tid hvor EU er krise på grund af manglende resultater i kølvandet på dannelsen af et såkaldt indre marked, spiller von Der Leyen ekstremt højt spil med det fremlagte budgetforslag, som markant øger EU’s budget og landenes økonomiske bidrag.
På trods af covid stimulanser har EU de seneste mange år haltet efter især USA, når det gælder jobskabelse, økonomisk vækst og innovation – på grund af overregulering, stive regler, store hindringer for et reelt indre marked og regler, som hæmmer dynamik og innovation i erhvervslivet.
Modsvaret baseret på Draghi-rapporten og et styrke kapitalmarked kan være et træk i den rigtige vej. Men von Der Leyens forslag om at gøre EU-bureaukratiet endnu større og magtfuldt, virker nærmest som panik før lukketid, og et kikset forsøg på at presse en udvikling mod EU’s forenede stater videre frem.
EU har brug for færre regler, der hæmmer erhvervsudviklingen, ikke planøkonomiske kostbare tiltag, hvor EU bureaukrater forsøger at styre tingene. Det er dømt til at mislykkes, og det er befriende, at flere EU-lande nu slår bremserne i.
Som sædvanlig retter den danske regering ukritisk ind efter EU-systemets tænkning. Måske er det på tide, at regeringen og det øvrige folketing begynder at forholde sig kritisk og konstruktivt til udviklingen i EU.
———————————————
Uddrag fra Bloomberg, AP, Financial Times og X, bearbejdet til dansk:
I en enorm pinagtig situation for EU-ledelsen, dagen efter at EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen havde præsenteret et ambitiøst syvårigt EU-budget på omkring 2 billioner euro i Bruxelles, har den tyske regering klart meddelt sin faste afvisning og kaldt planen “uacceptabel”.
“En omfattende forøgelse af EU-budgettet er uacceptabel på et tidspunkt, hvor alle medlemslande gør betydelige bestræbelser på at konsolidere deres nationale budgetter,” sagde Stefan Kornelius, talsmand for kansler Friedrich Merz’ regering i Berlin sent onsdag. “Vi vil derfor ikke kunne acceptere Kommissionens forslag.”
Kommissionen foreslog et centralt EU-budget på 1.816 billioner euro (eksklusive tilbagebetaling af COVID-19-lån) for perioden 2028 til 2034, hvilket udgør en massiv stigning i forhold til det nuværende budget, der blev formaliseret i 2021. “Tyskland, som EU’s største bidragyder, ville hæfte for omkring en fjerdedel af disse udgifter,” understreger Bloomberg.
Tysklands kansler Friedrich Merz, via AP
Von der Leyen roste, at dette markerer “et budget for en ny æra, der afspejler Europas ambitioner” – og beskrev det som “det mest ambitiøse EU-budget nogensinde: mere strategisk, fleksibelt og gennemsigtigt. Vi investerer mere i vores uafhængighed og i vores evne til at reagere,” ifølge erklæringen.
EU-Kommissionen har foreslået tre nye skatter, specifikt på elektronisk affald, tobaksvarer og højindtjenende virksomheder – som et forsøg på at tilbagebetale EU’s post-Covid-gæld, hvilket ville kræve omkring 25-30 milliarder euro årligt.
“Vi støtter ikke den yderligere selskabsskat, som Kommissionen har foreslået,” fortsatte den tyske kanslers talsmand fra Berlin.
I stedet opfordrer Berlin blokken til at holde sig til Kommissionens eksisterende reformdagsorden og fokusere på strategiske prioriteter inden for EU-budgettet. “Denne retning er den rigtige for at styrke Europa i fremtiden,” tilføjede han.
Den konservative leder Merz har hele tiden været konsekvent i dette. “Vi skal omjustere prioriteterne i EU-budgettet,” sagde Merz i slutningen af juni. “Nye ansvarsområder bør ikke automatisk føre til flere udgifter… og det er den reelle udfordring, vi nu står overfor.”
Financial Times beskriver en katastrofal udrulning, hvor medlemmer er trætte af von der Leyens slet skjulte pressionsmetoder:
Ursula von der Leyens plan for EU’s største budget nogensinde har udløst oprør internt i EU-Kommissionen, hvor kolleger advarer om, at præsidentens ultra-centraliserede stil allerede har kompromitteret det 2 billioner euro store udspil.
Forberedt i flere måneder og i høj grad holdt hemmeligt for von der Leyens team af kommissærer, udløste udkastet til 2028-2034 budgettet sjælden intern modstand, der tvang til betydelige indrømmelser få timer før offentliggørelsen.
Oprøret har understreget den langvarige harme over hendes “gummistempel”-tilgang til Kommissionen efter års lukkede beslutningsprocesser, som kritikere siger har gjort Bruxelles ufleksibel og tilbøjelig til fejltagelser.
“Jeg har aldrig set det så slemt,” sagde en højtstående diplomat fra et EU-medlemsland, der har arbejdet med de tre foregående budgetforhandlinger. “Ingen vidste, hvad de fik, eller hvad de skulle betale, før i sidste øjeblik.”
Som forventet kom den første modstand onsdag fra Ungarn, hvor premierminister Viktor Orban skrev på X: “Et chokerende nyt EU-budgetlæk afslører et farligt væddemål: Ukraine vil få massiv finansiering, mens europæiske landmænd bliver tabere. Denne plan risikerer at tilsidesætte det rurale Europa og true familier over hele kontinentet. Bruxelles må ikke opgive Europas landmænd for at finansiere Ukraine.”
Lande som Ungarn, samt Slovakiet og Polen – eller andre konservative/nationalistisk orienterede befolkninger – vil heller ikke være komfortable med flere “retsstatslige” betingelser forbundet med finansiering:
En anden opsigtsvækkende nyhed i von der Leyens forslag er hendes stærke fokus på retsstatsprincipper. Hendes første mandatperiode så hendes kommission indefryse milliarder i EU-midler til Ungarn og Polen på grund af deres demokratiske tilbageskridt og fortsatte retsbrud.
Indfrysningen omfattede dog kun en del af de tildelte midler til de uregerlige lande, hvilket førte til kritik af, at Kommissionen skødesløst tillod skatteydernes penge at flyde trods overtrædelser af EU-lovgivning og grundlæggende rettigheder.
Disse stridigheder har sat deres præg på von der Leyen: hun agter nu at gøre alle midler – fra landbrugsstøtte til socialpolitik – betinget af overholdelse af retsstatsprincipper.
“Retsstatsprincippet er et krav for al finansiering fra EU-budgettet,” sagde hun onsdag.
“Vi vil sikre ansvarlig udgift og fuld ansvarlighed, med meget stærke sikkerhedsforanstaltninger og de rette incitamenter. Det tjener borgerne.”
Det er altså tydeligt, at der er mange potentielle forhindringer, da det nye forslag skal godkendes enstemmigt af alle 27 EU-medlemslande og vedtages af Europa-Parlamentet i forhandlinger, der sandsynligvis vil strække sig over to år.
Budgettet for 2028-2034 skal være godkendt inden udgangen af 2027 – og meget kan nå at ske inden da, især i forhold til krigen mellem Rusland og Ukraine. EU-Kommissionen planlægger at inkludere hele 100 milliarder euro i finansiering til Ukraine som en del af dette nye budget.
Præsident Trump har ganske vist udtrykt ønske om, at fred indtræffer længe inden da, men disse bestræbelser har indtil videre ikke båret frugt. Ungarn og Slovakiet vil også få meget at sige.
