Fra Danmarks Statistik:
Detailomsætningsindeks juni 2025
Detailsalget i juni var samlet set 0,8 pct. lavere end i maj, når der korrigeres for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Det samlede fald skyldes tilbagegang i alle tre varegrupper, idet fødevarer og andre dagligvarer, beklædning mv. og andre forbrugsvarer faldt hhv. 1,0 pct., 4,6 pct. og 0,2 pct. I denne offentliggørelse er der fokus på udviklingen for varegrupperne i andet kvartal 2025.
Detailsalget steg i andet kvartal
Korrigeret for prisudvikling steg detailsalget samlet set 1,0 pct. i andet kvartal sammenlignet med første kvartal. Stigningen skyldes især fremgang i salget af andre forbrugsvarer på 2,5 pct. Salget af beklædning mv. steg 0,1 pct., mens salget af fødevarer og andre dagligvarer faldt 0,8 pct.
Revisioner siden seneste offentliggørelse
I seneste offentliggørelse steg det sæsonkorrigerede detailomsætningsindeks med 1,0 pct. fra april til maj. I denne offentliggørelse revideres udviklingen til at være en stigning på 0,9 pct. fra april til maj. Stigningen på 0,5 pct. fra marts til april er uændret i forhold til seneste offentliggørelse.
Kilder og metode
Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 43,4 pct., beklædning mv. 6,8 pct., andre forbrugsvarer 49,8 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks . Se også emnesiden Detailomsætningsindeks .
Hurtige nyheder er stadig i beta-fasen, og fejl kan derfor forekomme.