Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Ørsted presset til dyr kapitaludvidelse

Steen Albrechtsen

mandag 18. august 2025 kl. 11:40

Rasmus Errboe - CEO Ørsted
Rasmus Errboe – CEO Ørsted

Ørsteds justerede forretningsmodel kunne ikke tåle det finansieringspres, der er opstået efter, at de amerikanske havprojekter i praksis blev usælgelige og eller umulige at belåne. Det skete, da Trump-administrationen i april pludseligt og overraskende stoppede byggeriet af Equinors fuldt godkendte amerikanske projekt.

Mareridtet i USA fortsætter for Ørsted, som nu kaster håndklædet i ringen med beslutningen om at egenfinansiere hele det udfordrede amerikanske projekt Sunrise Wind, som man er i gang med at bygge, og som er 35 pct. færdig.

Efter droppede projekter, aflysninger, fordyrelser og inflation var det svært at se meget mere gå galt for Ørsteds amerikanske havmølleprojekter. Men fra at være projekt- og rentabilitetsudfordringer er det nu finansieringssiden, det er galt med, fordi havmøllemodstanden fra præsident Trump (og dermed den amerikanske administration) har sat sig hos både investorer og finansieringskilder.

Resultatet er nu, at Ørsted med en kapitalrejsning på rekordhøje 60 mia. kr. sætter sig i en position, hvor man kan finansiere hele den resterende byggesum på 40 mia. kr. Ørsteds i forvejen lidt pressede forretningsmodel ville – selv efter de senere års dæmpede ambitioner – ikke kunne finansiere dette, uden at sætte gearing og kreditvurdering over styr.

Det uheldige for Ørsted er, at man er midt i et stort udbygningsprogram, hvor man næsten fordobler den installerede kapacitet, og i perioden 2025-2027 nu investerer 145 mia. kr. af egen lomme.

Man har investeret 25 mia. kr. i år allerede, så det er reelt 120 mia. kr., man skal finde over de kommende 2-3 år.

Med 60 mia. kr. fra en fortegningsemission og ca. 50 mia. i cash flow fra driften i perioden, samt den eksisterende likvide reserve (inkl. tilsagn) vil Ørsted kunne finansiere byggeprogrammet uden at være afhængig af frasalg. Det bliver en betydelig mere solid finansieringsplan, men kagen skal naturligvis deles ud på mange flere aktier.

I sidste ende handler en investering i Ørsted om, hvorvidt man tror på en fremtid for havmøller. Planerne i Europa er store, selvom det halter noget, når politikerne skal bakke de store planer op med konkrete tiltag.

Ørsted forventer i år et EBITDA fra driften på 25-28 mia. kr., og i 2027 vil det være over 32 mia. kr. og endnu højere i 2028, når det eksisterende byggeprogram tæller fuldt med.

Tegningskursen for de nye aktier er ikke fastsat endnu, men man bør nok forvente en betydelig kursrabat til den nuværende aktiekurs omkring 205. Også selvom der allerede er kappet henved 1/3 af Ørsteds aktiekurs siden annonceringen. Det positive scenarie vurderer vi som en emission i forholdet 1:1, svarende til en tegningskurs omkring 140.

Konklusion

Aktuel kurs 208,90
Kortsigtet anbefaling (< 3 mdr) Hold

Langsigtet kursmål (12 mdr) N/A

Steen Albrechtsen

SA og/eller dennes nærtstående ejer aktier i Ørsted

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

Ørsted - aktuelle signaler

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Økonomi- og administrationschef til Søfartsstyrelsens Administrationssekretariat
Region Sjælland
Dansk Erhverv søger skattepolitisk fagchef
Regiopn Hovedstaden
Strategisk Finans Partner i Forca
Region Hovedstaden
Financial Controller
Region Nordjylland
Udløber snart
Contract manager til Finans Danmark
Region Hovedstaden
Rigspolitiet søger en administrationschef til Bornholms Politi
Bornholms Regionskommune
Er du vores nye regnskabscontroller i Team Regnskab Erhvervsstyrelsen?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank