Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Aamund: Skal Trump kritiseres for at gøre en forsøg på at opnå fred i Ukraine?

Morten W. Langer

søndag 17. august 2025 kl. 13:17

Donald J. Trump

ØU’s kommentar:  Eftersom der endnu ikke er kommet noget endeligt frem om, hvordan en fred eller en våbenhvile kan se ud i Ukraine, virker det som en ureflekteret  autoreaktion fra de fleste medier, at Trump dømmes ude som en taber og som ef eftergivende overfor Putin. EU og i særdeleshed statsminister Mette Frederiksen virker mest interesseret i, at krigen blot skal fortsætte i mange år endnu, med risiko for eskalering og mange flere nytteløse milliarder fra den danske statskasse. Det kunne være befriende, hvis Mette Frederiksen begyndte at tale om muligheden for fred, med en realistisk løsning i forhold til den fortsatte russiske fremmarch i Ukraine. Hvis det fortsætter som nu, vil hele Ukraine være besat to til tre år, og med mange hundrede tusinde flere døde på slagmarken og i byerne, som ofre for doner og raketter.

Asger Aamunds kommentar om mødet mellem Trump og Putin i Alaska 

’Fiasko i Alaska’ stod der på Politikens forside efter topmødet mellem Trump og Putin. En overskrift, der sikkert har ligget klar inden mødet. Europæiske medier følger trop. Her et udpluk af kommentarerne: ’ Trump blev ædt levende, beskæmmende, nederlag for amatørdiplomatiet, Trump ydmyget af Putin, Trump er en elendig fredsmægler.’

Det siges, at hvis man er sat til at spise en elefant, er det klogt at skære den ud i små bidder. Det var også essensen af det amerikanske forhandlingsoplæg til mødet med Putin. Det var klart, at en fredsaftale ikke var opnåelig, fordi den forudsætter en enighed om grænsedragninger, hvor Ukraine og Rusland står langt fra hinanden. I stedet havde Trump sat sig som mål at få gennemført en våbenhvile som første skridt og så som anden fase at etablere en proces og en møderække, der skulle føre til en egentlig fredsaftale.

Modellen var traktaten om våbenstilstand i Korea fra 1953, hvor både Nordkorea og Kina på den ene side og FN, USA og dets allierede på den anden side var for udmattede efter tre års blodig krig til at vinde en endelig sejr. En fredsaftale var umulig at etablere, men parterne kunne dog blive enige om at fryse fronterne langs den 38. breddegrad. Aftalen blev underskrevet af USA, FN, Kina og Nordkorea, men uden Sydkorea. Denne foreløbige traktat er nu 72 år gammel og er det eneste dokument, der adskiller Nord- og Sydkorea fra endnu en væbnet konflikt.

Trump gik efter en Korea-aftale med Putin, som nok var positiv, men insisterede på en Korea-aftale Plus, hvor USA garanterede, at Ukraine ikke optages i NATO, at Ukraines forsvar decimeres, og at der indsættes et mere russervenligt regime i Kiev. Ukraine er indstillet på en våbenstilstand, men kræver sikkerhedsgarantier fra USA og Europa, og at Rusland udleverer samtlige krigsfanger og bortførte ukrainske børn. Både Trump og Putin havde medbragt en pakke fristende argumenter, der skulle  fremme deres sag.

Putin ville lede Trumps opmærksomhed bort fra Ukraine ved at vifte ham om næsen med en atomar nedrustningstraktat, en arktisk freds-og samarbejdsaftale og leverancer af sjældne jordarter og metaller. Omvendt kunne Trump byde på en annullering af alle sanktioner og boykots mod Rusland, en omfattende investerings-og handelsaftale mellem USA og Rusland også omfattende forskning og uddannelse.

Der kunne ikke blive enighed om en ’Korea-aftale’, som så faldt til jorden. I stedet blev der opnået enighed om hovedpunkterne i en varig fredsaftale, idet der dog er vigtige punkter, hvor parterne står langt fra hinanden. Den store nyhed ifølge senator Lindsay Graham er imidlertid, at det var Putin, der foreslog et møde mellem Trump og Zelensky som ouverture til et senere møde, hvor alle tre præsidenter deltog. Dette møde skulle fastlægge betingelserne for en våbenhvile og køreplanen for en fredsaftale, der forventes afsluttet hen under jul.

Både USA og Rusland har mørkelagt detaljer fra topmødet, men Europæiske medier er enige om, at mødt var en sejr for Putin, der nu kan fortsætte krigen, hvor Rusland har en vis fremgang på slagmarken. Imidlertid beretter militæreksperter, at de russiske kamptropper består af dårligt trænede og uddannede rekrutter, der erstatter de mindst en halv million dræbte frontkæmpere. Det vurderes, at Rusland har brug for 18-24 måneder til at rekruttere og uddanne kompetente soldater, der kan skabe fremgang på slagmarkerne. Krigens fortsættelse er således en parallel til Korea-krigen, hvor ingen af parterne havde styrken til den endelige sejr.

Putin skal således ikke forvente et afgørende militært gennembrud, men bare mere af det samme. Hertil kommer, at efter årelang tøven og ubeslutsomhed, er der nu endelig ved at komme i gang i våbenhjælpen fra Europa til Ukraine, der nu kan forvente at få adgang både til et effektivt luftforsvar og ikke mindst til langtrækkende krydsermissiler og artilleri, der med stor præcision kan ramme mål dybt inde i Rusland.

Mens vi venter på næste fase i forhandlingerne om våbenstilstand og fredstraktat, kan vi lade os underholde af de europæiske medier, der allerede nu har stemplet præsident Trump som en taber og som Putins dansende puddel. Vi er i imidlertid lige midt i filmen, og ingen ved, hvordan den slutter.  Siden Putin besatte Krim i 2014, har europæiske statschefer og to amerikanske Demokratiske præsidenter intet foretaget sig for at løse konflikten mellem Rusland og Ukraine.

I stedet har de fedtet for Putin og givet lunken støtte til Ukraine.  Om præsident Trump kan præstere en fredsaftale, er usikkert, men han har i det mindste som den første politiske leder forsøgt. Viljen ser Vorherre på, men det gør pressen ikke. Trumps fredsmission er ikke faldet i god jord hos medierne, heller ikke de danske, som åbenbart foretrækker passivitet og handlingssvigt i stedet for et behjertet forsøg på at skabe fred, som anses som latterligt og beskæmmende.

Det ligner dog ikke præsident Trump at anbringe sig i en situation, hvor han fremstår som den pjalt og taber, journalisterne vil gøre ham til. Ifølge senator Lindsay Graham i et tv-interview efter Alaska-mødet kan vi forvente, at hvis de kommende fredsmøder går dårligt, vil Trump hensynsløst knuse den russiske økonomi. Og han har midlerne til det. Så meget for taberen Trump.

16. august 2025

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Økonomi- og administrationschef til Søfartsstyrelsens Administrationssekretariat
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger regnskabskonsulent med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Udløber snart
Vi søger to studentermedhjælpere til Dansk Sygeplejeråds Økonomiafdeling
Region Hovedstaden
Contract manager til Finans Danmark
Region Hovedstaden
Rigspolitiet søger en administrationschef til Bornholms Politi
Bornholms Regionskommune
Dansk Erhverv søger skattepolitisk fagchef
Regiopn Hovedstaden
Strategisk Finans Partner i Forca
Region Hovedstaden
Udløber snart
Finance Manager
Region Syddanmark
Financial Controller
Region Nordjylland
Er du vores nye regnskabscontroller i Team Regnskab Erhvervsstyrelsen?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank