Det seneste år, hvor mange store danske selskaber, har blødt på markedsværdier og aktiekurser, er danskernes fælles pensionsselskab, ATP, fortsat med en vatblød linje i det aktive ejerskab. Der blev ikke sendt klokkeklare signaler til de ringest performende selskaber med nejstemmer på deres generalforsamlinger. Der blev stemt ja over hele linjen. En svag udvikling i en stribe danske eliteselskaber har ikke fået ATP til at skærpe tonen og signalere behov for ledelsesmæssige og strategiske forandringer. Man kunne godt ønske sig, at ATP træder mere i karakter på grund af dens særlige position, skriver chefredaktør Morten W. Langer.
ATP er landets største investor i danske aktier, og lønmodtagerfonden forvalter milliarder i opsparing for hovedparten af danskerne. Men under de seneste års dramatiske kursnedtur i mange danske eliteselskaber har den store investor fastholdt en passiv holdning, når det gælder stemmeafgivning på generalforsamlingerne, viser Økonomisk Ugebrevs gennemgang af ATP’s voting records fra de danske selskabers generalforsamlinger.
ATP har ellers fået opbygget et positivt ry som en af de mest aktive og offensive danske storinvestorer, når det gælder aktivt ejerskab. Men i realiteten er det kun blevet til deltagelse på generalforsamlingerne med som regel rosende indlæg og en gang imellem en smule kritik.
Problematisk ledelse
Økonomisk Ugebrevs gennemgang af ATP’s voting records viser, at pengetankens investeringsfolk stor set aldrig stemmer nej på en generalforsamling. Historisk har det være gisninger om, at den ene halvdel af ATP’s bestyrelse, som består af arbejdsgivere, har givet en diskret instruks om, at investeringsfolkene gerne må være synlige på generalforsamlingerne, men at de ikke måtte sætte konkret handling bag svage resultater eller en problematisk ledelse ved at stemme nej.
Mens en stribe danske eliteselskaber de seneste år har udviklet sig meget negativt, ikke mindst på børsværdien, har ATP slet ikke skærpet tonen omkring de enkelte selskabers strategiske og forretningsmæssige retning samt bestyrelsens sammensætning, fagkompetencer og andre governance-problemer.
Man kan blot nævne udviklingen i Vestas, Novo Nordisk, Genmab, Demant, GN Store Nord, Coloplast og ikke mindst Ørsted (se også kommentar om statens planlagte kapitalindskud). Der har altså være masser at tage fat på for som aktiv og ansvarlig ejer at bidrage med indspark til at dreje udviklingen i en mere positiv retning.
Føre selskaberne i den rigtige retning
Økonomisk Ugebrev skrev om ATP’s aktive ejerskab i 2021 bl.a., at ”…i den nye rapportering om aktivt ejerskab oplyses det, at ”ATP’s investeringer i børsnoterede danske selskaber bygger på dybdegående analyser af blandt andet selskabernes strategi, produkter, markedsposition og værdiansættelse. Derfor kender vi både selskaberne, men også deres konkurrenter, og derfor kan vi være med til at føre selskaberne i den rigtige retning.”
Den viden burde ATP anvende aktivt. Realiteten er dog, at denne vigtige viden på de seneste generalforsamlinger bliver anvendt meget begrænset og selektivt. I den seneste redegørelse for ATPs aktive ejerskab oplyses det, at man senest alene har fokuseret på bløde dagsordenersom rapportering om bæredygtighed og diversitet. Vigtige dagsordener, men næppe forhold, som medvirker til at genoprette en uheldig udvikling i et selskabs performance og governance.
I den seneste redegørelse om det konkrete aktive ejerskab fokuseres alene på de to forhold. Det oplyses, ”… at ATP har udvalgt CO2-emissioner og diversitet som de første tematiske pejlemærker. De er valgt fordi, at vi for begge pejlemærker har et godt datagrundlag og en klar metrik at måle ud fra. I fremtiden er der mulighed for at inkludere nye pejlemærker, hvis der bl.a. er tilstrækkelige data til rådighed.”
Morten W. Langer
Læs også de øvrige artikler i temaet om Aktivt Ejerskab;
Store danske aktionærer i kæmpesvigt under Novos nedtur
