Få fri adgang til alle lukkede artikler på ugebrev.dk i 3 uger:
Tilmeld dig tre udgaver gratis af aktieanalysepublikationen ØU Formue, inden kampagnen udløber 31/8
Det var en uge med store kursstigninger og -fald, og for flere aktier betød det brud på støtter og modstande. Bl.a. for GN, Vestas og Rockwool.
GN Store Nords stigning på 20 pct. i torsdags rykkede aktien fri af kursintervallet 94-102, og undervejs passerede kursen modstandslinjen ved 117. Næste modstand ligger ved kurs 140.
Vestas viste også stor styrke med en stigning forbi modstanden ved kurs 128. Næste stop er kurs 151.
Den modsatte vej gik det for Rockwool, hvor investorerne vendte tommelfingeren nedad for halvårsregnskabets budskab om manglende vækst. Det kostede et kursfald på 16 pct., og Rockwool blev dermed sendt under støttelinjen ved kurs 250.
Bruno Japp
Sådan læses tabellen: I første søjle står aktiens seneste lukkekurs. I anden søjle står første støttelinje. Den fortæller ved hvilket kursniveau sælgersiden kan forventes udfordres af købersiden. Normalt må man betragte området 2-3 pct. omkring støttekursen som det relevante niveau. Det er altså ikke et salgssignal, hvis kursen falder lidt under en støttekurs. I tredje søjle står første modstandslinje. Den fungerer på samme måde som første støttelinje, men med modsat fortegn. Ved dette niveau vil sælgersiden nemlig udfordre købersiden. I fjerde søjle står anden støttelinje. Den har samme funktion som første støttelinje, og fortæller hvor det næste støtteniveau ligger, hvis støtten ved første støttelinje brydes. I femte sølje står anden modstandslinje, og igen er der tale om en gentagelse af funktionen for den tilsvarende støttelinje. Blot for en stigende aktie. Intet relevant støtte- eller modstandsniveau. I nogle tilfælde er der ikke noget meningsfuldt støtte- eller modstandsniveau. Det kan være tilfældet, hvis en aktie stiger eller falder til et kursniveau uden fortidig historik. Eller hvis historikken ligger så langt tilbage, at den i praksis ikke længere indeholder brugbar information for det aktuelle marked.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.