Efter en årrække med stilstand i den danske mediebranche, uden nævneværdige fusioner og ændringer i ejerandele, begynder der nu at ske noget. Brikkerne til et nyt dansk medielandskab er så småt ved at blive lagt: JP/Politikens Hus har trods sin stærke markedsposition blokeret for flere store sammenlægninger gennem defensive strategiske skaktræk. Blandt andet med opkøb af ejerandele i Dagbladet Børsen, Sjællandske Medier og måske nu også Altinget-koncernen. Salget af Zetland spidser nu også til. Er Berlingske-ejeren Amedia parat med endnu en stor pose penge, spørger medieeksperten Steffen Damborg i denne analyse.
JP/Politikens Hus har senest været på opkøb i det sjællandske og betalt i omegnen af 25 mio. kr. for en ejerandel på en snes pct. i Sjællandske Medier. Som ny mindretalsaktionær får JP/Politikens Hus et sæde i bestyrelsen for Sjællandske Medier og muligheden for at bundle koncernens medier med Sjællandske-produkter på det meste af Sjælland.
Traditionen med at bundle produkter mellem de to mediehuse er ikke af ny dato. I årtier har Politiken haft et sådant samarbejde med Frederiksborg Amts Avis om samsalg af trykte aviser. En udvidelse af samarbejdet til det øvrige Sjælland kræver dog ikke køb af ejerandele, hvis ellers begge parter har en økonomisk interesse i samarbejdet.
Hvorfor har man på Rådhuspladsen så valgt at købe sig ind i Sjællandske Medier, kunne den vakse læser undres. Tja, at give 25 mio. kr. for en enkelt plads i bestyrelsen i et udfordret mindre mediehus er nok ikke forklaringen. Den oplagte forklaring synes at være, at JP/Politiken har foretaget et defensivt strategisk skaktræk for at holde andre ude.
Sjællandske Medier har i nogle år haft behov for frisk kapital for at kunne iværksætte nye vækstinitiativer og måske endda for at bevare sin selvstændighed på lidt længere sigt. Uden tilstrækkelig fri arbejdskapital kunne mediehuset i Ringsted blive tvunget i armene på Jysk Fynske Medier.
Dermed kunne JP/Politikens Hus ende med at få Jysk Fynske Medier som konkurrent i baghaven og tæt på hovedstadsområdet. Aviskrige er sjældent godt for mediehusenes økonomi. Se bare på Aarhus, hvor de to mediehuse også står overfor hinanden.
At skrive en check på 25 mio. kr. til Sjællandske Medier er på den baggrund en win-win-situation – og et klart defensivt strategisk skaktræk, som altså holder andre større medieaktører fra at brede sig på Sjælland.
Hindrer konsolidering i det danske marked
Det er ikke første gang, at JP/Politikens hus gør brug af en strategi, som er mere defensiv end offensiv. I 2016 satte de danske konkurrencemyndigheder en stopper for købet af Børsen fra svenske Bonnier for 800 mio. kr. Efter at skuffelsen havde lagt sig på fjerde sal på Rådhuspladsen, endte man i 2017 med at købe 49,9 pct. af Børsen for det halve beløb.
Også her sikrede JP/Politikens Hus sig, at Dagbladet Børsen ikke blev solgt til en konkurrent på det danske mediemarked – eller en stor ny nordisk medieaktør samtidig med, at man fik forkøbsret på resten af Børsen-koncernen den dag, konkurrencestyrelsen anerkender, at de snævre markedsdefinitioner ikke er fulgt med tiden. JP/ Politikens Hus har således to gange på otte år valgt en strategi, der hindrer konsolidering i det danske marked.
Bundlinjen er, at JP/Politiken herhjemme kun har én rigtig stor mediekonkurrent, nemlig Berlingske Medier, der nu har fået en ejer, der også har ambitioner på det danske mediemarked og en stor pengekasse til at sætte handling bag ekspansionsplanerne. Men det er svært at se, hvor der sker noget, da Berlingske oftest bliver overhalet indenom.
Da Berlingske kom til salg sidste år, var JP/Politiken Hus ikke aktiv, da man vidste, at det ville blive et no-go fra konkurrencemyndigheden. Om JP/Politikens Hus forsøgte at købe en 49,9 pct. ejerandel i Berlingske vides ikke, men meldingen fra Berlingskes belgiske ejer, DPG Media var, at man ville helt ud af Danmark. At stå tilbage med et 50,1 pct. ejerskab af et – for dem – efterhånden meget lille dansk mediehus som den gamle tante i Pilestræde var ikke en mulighed.
Seneste opkøbsrygte klæber sig igen til JP/Politikens Hus. Alrow Media – et navn, der ikke er kendt i offentligheden, men som dækker over ejerleder Rasmus Nielsens medier Altinget og Mandag Morgen, rygtes således tæt på et salg.
Berlingske, kan således med kilder angiveligt tæt på processen om salget skrive, at JP/Politikens Hus og eneejer Rasmus Nielsen har underskrevet en hensigtserklæring med de grundlæggende betingelser for en handel, og som giver eksklusive forhandlingsrettigheder for JP/ Politikens Hus. Dermed skulle andre eventuelle købsinteresserede være siet fra. Hverken køber eller sælger vil af- eller bekræfte Berlingskes historie, så vi må væbne os med tålmodighed. Måske er Berlingske godt orienteret om sagen, fordi mediehuset i Pilestræde også her har fået sparket.
Vil konkurrencemyndighederne igen sætte en stopper for en stor JP/POL-handel? Ifølge konkurrencelovens § 12 skal fusion/firmaopkøb anmeldes, hvis de involverede virksomheders samlede omsætning i Danmark overstiger 900 mio. kr., og virksomhederne hver især har en omsætning i Danmark på over 100 mio. kr. JP/Politikens omsætning er over fire mia. kr., og danske Altinget.dk har en bruttofortjeneste på 80 mio. kr. og med stor sikkerhed en omsætning over 100 mio. kr., så alt tyder på, at et evt. opkøb skal udsættes for fusionskontrol.
Konkurrencemyndighederne skal se på, hvordan markedet skal afgrænses, og om der indenfor veldefinerede delmarkeder er en dominerende stilling. Vurderingen af markedsafgrænsning handler både om nyhedsmedier online, ugebreve, specialiseret politisk journalistik, annoncesalg og abonnementer.
Snævre markedsdefinitioner
JP/Politikens Hus ejer allerede Politiken, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Finans.dk, FinansWatch osv. Altinget/ Mandag Morgen har en stærk position hos politiske beslutningstagere og i det erhvervspolitiske segment. Spørgsmålet er, om JP/Politikens Hus bliver for dominerende i BtB/BtG-markedet for “kvalitets- og betalingsnyheder” og på det dertil hørende annoncemarked?
Sidst, JP/Politikens var i kløerne på konkurrencemyndighederne, da tabte man som nævnt kampen om Børsen – og det på trods af, at man inden handelen havde allieret sig med kongerigets fremmeste eksperter ud i konkurrenceret. Eksperter, der anså det for meget lidt sandsynligt, at konkurrencemyndighederne ville forbyde fusionen. De tog fejl.
Spørgsmålet er nu, om konkurrencemyndighederne vil fastholde de snævre markedsdefinitioner eller definere et bredere marked for nyhedsmedier. I et bredt defineret marked vil koncernen på Rådhuspladsen næppe kunne tillægges en dominerende stilling. Definerer man til gengæld et snævert marked for ”kvalitetsnyheder” til økonomiske/erhvervsmæssige/politiske beslutningstagere, så stiller sagen sig helt anderledes.
Her vil Alrow og JP/Politikens Hus sammenlagt være en dominerende spiller både på nyhedsfronten og på det tilknyttede annoncemarked. JP/Politikens Hus’ afgående CEO, Stig Ørskov, har gennem en årrække harceleret over de snævre markedsdefinitioner, som Konkurrencestyrelsen klamrer sig til.
Jeg mener også, at de hører en svunden tid til, fra før de store amerikanske tech-platforme blev de dominerende spillere på det danske annoncemarked. Ender det med en handel, så bliver det spændende at se, om konkurrencemyndighederne har flyttet sig siden Dagbladet Børsen-afgørelsen.
Senest har der været forlydender om fremskredne forhandlinger om salg af Zetland. Det forlyder, at JP/Politikens Hus nu er ude af budrunden. Hvis det er korrekte rygter, så tyder det på, at den ellers mest oplagte køber har vurderet, at guld også kan købes for dyrt.
Men hvis JP/Politikens Hus er ude, så vidner det også om, at der er andre medieaktører, der er villige til at betale en overpris for Zetland. Umiddelbart er det svært at se, hvilken dansk mediekoncern, der kunne være interesseret i at betale en overnormal pris for det unge fremadstormende mediehus. Men måske er det Berlingske Medias nye norske ejer, der holder sig til.
Hvis handelen faktisk bliver til noget, så er det sandsynligvis aktører uden for den klassiske mediebranche eller et udenlandsk mediehus, der er villige til at lægge et mindre trecifret millionbeløb for Zetlands digitale abonnementsforretning.
Steffen Damborg
