Fra søndagens udgave af ØU Finans
Kollaps i regeringens grønne energipolitik og brinteksporten
Kære læser
I denne udgave bringer i et syv siders tema om det forestående kollaps i regeringens grønne energipolitik, som følger af det milliarddyre statsstøttede brintrør fra Esbjerg til Tyskland nu må anses for urealistisk. Regeringens energipolitik, baseret på fortsat udbygning af vind, sol og power-to-x er kuldsejlet. Og det giver politikerne og andre brancheaktører en rigtig god og velkommen mulighed for at gentænke det hele.
Det statsstøttede brintrør relaterede PtX-projekter var tiltænkt som bindeled mellem massiv udbygning af vind/sol i Danmark og eksport til Europa. Sammenbruddet underminerer hele logikken i Danmarks grønne eksportstrategi. Der er nu overhængende risiko for, at politikken fremstår fuldstændig urealistisk og alt for afhængig af statsstøtte.
For dansk energipolitik er det strategiske perspektiv, at hvis staten ikke kan sikre stabile rammer og attraktive vilkår, risikerer Danmark at miste sin position som foregangsland for grøn energi. Samtidig kan politisk modstand og usikre økonomiske udsigter i USA og EU bremse udviklingen yderligere.
Økonomisk Ugebrevs syv-siders tema i søndagens udgave af ØU Finans om den grønne energikrise, herunder brintrøret, beskriver, hvordan regeringens plan om en brintrørsforbindelse mellem Esbjerg og Tyskland er ved at bryde sammen.
Projektet skulle opsamle overskydende vind- og solenergi, omdanne det til brint og eksportere til Tyskland. Men det er kommercielt ulønsomt og helt afhængigt af massiv statsstøtte. Og nu falder de centrale aktører i projektet fra en efter en.
Regeringens strategi for grøn energi får dermed et alvorligt tilbageslag. Brintrøret blev set som en hjørnesten i udbygningen af dansk vindkraft og i eksportstrategien for grøn energi. Uden projektet kan store dele af energipolitikken miste sin økonomiske og tekniske sammenhængskraft.
Eksperter har længe påpeget, at brintproduktion med aktuelle teknologier er ekstremt energiineffektiv (op til 40 % tab i elektrolyse + yderligere tab ved transport). Brint vurderes dermed at være en dårlig anvendelse af grøn strøm sammenlignet med direkte elektrificering. Man kan godt sige, at projektets sammenbrud er det bedste, der er sket for den danske energipolitik i flere år.
Vores tema sætter også fokus på udviklingen i den danske udvikler af grønne energiprojekter, Copenhagen Infrastructure Partners, CIP, som hårdnakket fastholder, at alt går fint, mens grønne energiprojekter og Ørsted er ved at kollapse. Nej, det hænger ikke sammen. I to store artikler i dette tema går vi tæt på CIP og påviser, at virkeligheden ikke er så rosenrød, som ledelsen og pressefolkene forsøger at give indtryk af.
Den manglende gennemsigtighed i CIP er ikke kun et problem for de danske pensionskasser, som har investeret milliarder i den store grønne projektudvikler. Det kan også blive et samfundsproblem, da CIP har lånt milliarder i de danske banker, og CIP har også igangsat og investerer i en stribe danske projekter, som nu kan være på vej mod et kollaps. Blandt andet et stor power-to-x anlæg i Esbjerg, hvor den udenlandske parter lige har trukket sig, og hvor der allerede er investeret en kvart milliard kroner.
Ja, vi kan stå foran en kæmpe skandale. Og Økonomisk Ugebrev vil naturligvis de kommende uger fælge op på sagen, som kan få meget store negative samfundsøkonomiske konsekvenser. Vi har sikkert kun lige set toppen af isbjerget.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
