Interessen for kryptovaluta er steget markant de seneste år, og det er der gode grunde til. Mange investorer har spørgsmål, så her finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål.
Kryptovaluta, ofte kaldet krypto, er en digital valuta, der kan bruges til elektroniske betalinger på internettet eller til opsparing.
Tidligere kendte betalingsformer som kreditkort, PayPal og MobilePay muliggør også digitale transaktioner, men de adskiller sig fra kryptovaluta på en vigtig måde: Transaktioner via disse systemer sker med traditionelle valutaer som kroner, dollar og euro. Såkaldt “fiatvaluta” styret af regeringer og centralbanker.
Kryptovaluta er derimod en “ikke-fiat” valuta, da den ikke er udstedt af nogen stat eller bank, men bygger på unikke algoritmer, som styrer transaktionshistorik, og hvor meget valuta, der eksisterer.
Krypto har ikke nogen egentlig indre værdi som f.eks. kroner, der er lovligt betalingsmiddel, eller guld, som var basis for tidligere valutaer. Værdien i krypto afhænger af teknologiens kvalitet, udbud og efterspørgsel samt investorernes tillid. Som med samlerobjekter kan knaphed skabe værdi: Jo færre enheder, der findes, jo højere pris.
Navnet “krypto” refererer til den kryptografi – dvs. sofistikeret kode – som udgør grundlaget for valutaens sikkerhed.
Sådan fungerer kryptovaluta
Kryptovaluta bygger på blockchain-teknologi. En blockchain er en offentlig, decentraliseret database, der fastholder et permanent register over alle transaktioner. Hver transaktion udgør en “blok”, som rummer data om ejerskab på det pågældende tidspunkt og et såkaldt hash, der knytter den til den forrige blok.
Blokkene bindes sammen i en kæde, som ikke kan manipuleres eller kopieres. Blockchain fjerner behovet for en central autoritet, fordi alle handler registreres og valideres af hele netværket.
Det betyder, at kryptovaluta kan handles direkte mellem brugere, og transaktionen sker som digitale meddelelser, der indeholder information om aktører, tid og beløb.
Blockchain-teknologien har mange anvendelser ud over betalinger, blandt andet intelligente kontrakter, der automatisk gennemføres, når aftalte betingelser er opfyldt, håndtering af forsyningskæder og finansielle tjenester.
Typer af kryptovaluta
Der findes tusindvis af forskellige kryptovaluta. De mest kendte er:
- Bitcoin (BTC)
- Ethereum (ETH)
- Tether (USDT)
- XRP (Ripple)
- Binance Coin (BNB)
- Solana (SOL)
- Dogecoin (DOGE)
- USD Coin (USDC)
- Cardano (ADA)
- TRON (TRX)
Hvad er bitcoin?
Bitcoin er den første – og stadig mest kendte – kryptovaluta. Den blev lanceret i 2009 af en anonym skaber med navnet Satoshi Nakamoto. Ingen enkeltperson eller myndighed regulerer bitcoin, men det styres af kryptografi og et globalt netværk af computere.
Bitcoin er ikke godkendt som lovligt betalingsmiddel i de fleste lande. Værdien af bitcoin afhænger af udbud, efterspørgsel og troen på, at det kan fungere som værdilager, anonymt betalingsmiddel eller inflationssikring – dog uden at disse egenskaber er solidt bevist.
For at købe og sælge kryptovaluta kræves adgang til en kryptobørs, hvor man kan veksle eksempelvis kroner eller euro til kryptovaluta. Derudover skal man have en digital “wallet”, som opbevarer de digitale enheder.
Som med alle spekulative investeringer er der betydelige risici forbundet med krypto:
- Volatilitet:Priserne kan svinge voldsomt og medføre store tab.
- Svindel:Der findes falske investeringsmuligheder og børser.
- Manglende genoprettelse:Mister man adgangskoden til sin wallet, kan de digitale aktiver være tabt for evigt. Traditionelle banker tilbyder genoprettelse, men det er ikke muligt med krypto.
Artiklen er bearbejdet til dansk på baggrund af en artikel fra Charles Schwab.