Klimamål indgår i langt de fleste C25-topchefers incitamentsprogrammer. Modsat bonusprogrammernes finansielle mål med konkrete målbare nøgletal, omhandler klimamål sjældent de CO₂-tunge poster i klimaregnskaber. Topchefer i blandt andet Ambu, DSV, Mærsk og Novo Nordisk kan opnå klimabonus samtidig med, at selskabets samlede klimaaftryk stiger, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne analyse.
Flere topchefer i de store børsnoterede selskaber har det seneste år fået tildelt klimabonus, selvom selskabernes CO₂-aftryk er øget, viser Økonomisk Ugebrevs analyse. Dette er tilfældet hos blandt andet de to C25-giganter DSV og Novo Nordisk.
Men fænomenet med manglende sammenhæng mellem klimamål og bonusmål er ikke et særsyn, tværtimod går samme mønster igen i andre C25-topchefers bonusprogrammer: Typisk omfatter de finansielle målepunkter centrale konkrete finansielle nøgletal som driftsoverskud og udvikling i aktiekurs i forhold til peers. Mens klimamålene ofte omfatter mindre poster i klimaregnskabet. Det gælder blandt andet i Ambu, Genmab og Mærsk.
På trods af at DSV’s samlede CO₂-aftryk er steget markant det seneste år, inkasserer CEO Jens Lund ifølge vederlagsrapporten alligevel klimabonus. Forklaringen er, at bonuskomponenten for klima kun indeholder krav til CO₂-reduktioner for en meget lille del af DSV’s samlede CO₂-aftryk.
Kort fortalt indgår der ikke krav til CO₂-reduktion i værdikæden, det såkaldte scope 3, selvom denne post udgør 97 pct. af DSV’s samlede udledninger. Ifølge bonusmålet skal DSV have iværksat en række initiativer for at reducere scope 3 aftrykket – men målet indeholder altså ingen konkrete krav til CO₂-reduktioner af scope 3 aftrykket.
Overordnet set indeholder Jens Lunds bonusprogram tre komponenter: Driftsoverskud, udvikling i aktiekurs set i forhold til peers samt klimaresultater.
De to første komponenter udgør begge 40 pct. af bonusprogrammet, klima fylder 20 pct. Mens de to første komponenter omhandler centrale finansielle nøgletal for udviklingen i den overordnede forretning, omhandler kravet til CO₂-reduktioner kun DSV’s såkaldte scope 1 og 2 CO₂-aftryk fra egne operationer. Målet tilsiger, at scope 1 og 2 aftrykket skal være reduceret med 4 pct. i 2024, set i forhold til baselineåret 2019. Men af DSV’s samlede CO₂-aftryk på 13,3 mio. ton sidste år udgjorde scope 1 og 2 CO₂-aftrykket kun 369.000 ton, altså under 3 pct. af det samlede klimaregnskab.
Dertil kommer, at DSV’s samlede CO₂-aftryk er steget det seneste år fra 12,1 mio. ton i 2023 til 13,3 mio. ton i 2024, altså en stigning på 10 pct. Så andelen, der beregnes bonus ud fra, udgør altså en dråbe i havet, og omhandler ikke udviklingen i koncernens samlede udledning.
Økonomisk Ugebrev har spurgt DSV, hvorvidt selskabet overvejer at justere klimakomponenten i topchefens bonusprogram, således at den fremadrettet indeholder krav til CO₂-reduktioner af DSV’s samlede scope 1, 2 og 3 aftryk. Det bliver der ikke svaret klart på.
DSV’s presseafdeling meddeler: ”Kriterierne og målsætningerne for tildeling af variabel aflønning bliver fastsat én gang årligt af bestyrelsen på basis af anbefaling fra DSV’s aflønningskomité. Kriterier for den tildelte bonus i 2025 vil fremgå af selskabets vederlagsrapport.”
Læs hele svaret fra DSV samt respons fra de øvrige C25-selskaber her.
Jens Lund er dog ikke den eneste C25-topchef, der kan inkassere klimabonus samtidig med, at selskabets klimaaftrykket er steget markant. Et andet eksempel er Lars Fruergaard, forhenværende CEO i Novo Nordisk.
Det seneste år er Novo Nordisks samlede klimaaftryk steget fra 1,8 mio. ton i 2023 til 2,3 mio. ton i 2024, altså en stigning på 23 pct.
Alligevel er det lykkedes Lars Fruergaard Jørgensen at indfri det klimamål, der indgår i hans kortsigtede bonusprogram. Heller ikke Fruergaards bonusprogram omfatter de tunge CO₂-poster i Novo Nordisks klimaregnskab. Eksempelvis indkøb af varer og services, der udgør knap halvdelen af CO₂-aftrykket.
I stedet går klimamålet i Fruergaards bonusprogram på at reducere selskabets scope 1, 2 samt dele af scope 3 (flyrejser og produktdistribution) med mindst 36 pct. i forhold til 2019. Scope 1 og 2 samt de udvalgte dele af scope 3 udgør samlet omkring 15 pct. af Novo Nordisks samlede klimaaftryk.
Læs hele artiklen her
Claus Strue Frederiksen
