Kommentar: Den endelige dom over vækstmarkedet Nasdaq First North Copenhagen kan nu afsiges: Den tredje gigantiske fiasko for et dansk vækstmarked på 30 år er en realitet. Og hvad nu? Udsigten til at genoplive markedspladsen er lig nul, fordi alle aktører omkring vækstmarkedet alene plejer egne økonomiske særinteresser, skriver chefredaktør Morten W. Langer, der alligevel forsøger at skitsere en vej frem.
Forunderligt nok gentager historien sig: Ingen af aktørerne omkring skabelse af et vækstmarked for små børsnoterede selskaber synes at være blevet klogere, siden den hedengangne Børs III lukkede og slukkede for knap 30 år siden.
Problemerne er de samme. Og selv om grundvilkårene i dag er langt bedre end for 30 år siden, mislykkedes det igen. En lille håndfuld vækstselskaber er blevet succeser ud af de mange, som er børsført på First North Copenhagen de seneste seks-syv år.
Forklaringen på fiaskoen er grådighed – frem for fremme af nødvendige samfundshensyn – og manglende politisk opbakning ved at skabe de nødvendige rammevilkår. Og det på trods af snak på snak på snak.
Jeg skal her blot opsummere landkortet, som umuliggør en velfungerende dansk vækstbørs baseret på kommercielle vilkår.
Problem 1: Nasdaq har været alt for forhippet på at få nye selskaber ind og har givet adgang til selskaber, som aldrig skulle have været gennem indgangsdøren. Nasdaq tjener penge på at have børsnoterede selskaber på markedspladsen, så de har næsten været ligeglade med ”indholdet”.
Problem 2: Store og små corporate finance huse, herunder certified advisers, har været villige til at børsføre selskaber, som ingen andre ville have. Også store banker har deltaget i tag-selv-bordet med f.eks. børsføring af Green Hydrogen og Aquaporin, som har givet investorerne dårlige oplevelser og svækket interessen for nye risikofulde selskaber.
Problem 3: Danske venturefonde, statslige EIFO og danske pensionsselskaber tænker slet ikke danske børsføringer ind i deres exit-scenarier, og hvorfor gør de ikke det? Især EIFO burde være foregangsmand her.
Problem 4: Politikerne forstår ikke, hvad der skal til for at skabe en sprudlende aktiekultur, som f.eks. i Sverige, der har haft tretten IPO-er i år. Der er ikke skabt skattebegunstigede ordninger, som gør det attraktivt for private investorer at investere mere risikovilligt. F.eks. som set i UK og andre EU-lande.
Problem 5: En stor del af de mindre danske børsselskaber har en ringe oplysningskvalitet, når det gælder god selskabsledelse og investor relations. Se blot Økonomisk Ugebrevs årlige ratings af Corporate Governance og Investor Relations. Manglende gennemsigtighed skræmmer investorerne væk, da de vil kræve en forhøjet risikopræmie.
Problem 6: Bankerne bakker ikke op om skabelsen af et dynamisk børsmarked, sikkert fordi de gerne vil bevare deres dominerende markedsposition som finansieringskilde til erhvervslivet.
Konsekvensen af disse stopklodser er ødelæggende: Det danske aktiemarked fungerer nu kun for de 40 største selskaber. Vi går glip af en vigtig kilde til formidling af risikovillig egenkapital til underskoven i dansk erhvervsliv og dermed arbejdspladser og samfundsmæssig velfærd. Ja, en børsreform er hårdt tiltrængt.
Drop Nasdaq og skab et nyt vækstmarked med styr på tingene og politisk opbakning. Når markedskræfterne ikke fungerer, bliver staten nødt til at træde ind – altså hvis vi vil have et børsvækstmarked for SMV-selskaber.
Hvis der er reel interesse for at skabe et dynamisk succesfuldt dansk børsvækstmarked, er det nødvendigt at rydde hele spillepladen og starte forfra.
Et første skridt mod at skabe en varig succes kunne være, at der nedsættes en arbejdsgruppe af uafhængige aktører med praktisk forståelse af børsmarkedet uden økonomiske særinteresser, da særinteresser fra start ville afspore hele projektet. Der skal tegnes et helt nyt landkort.
Hvis det bliver en arbejdsgruppe med aktører fra Nasdaq, bankerne, corporate finance-rådgiverne, de store børsnoterede selskaber og de store advokathuse og revisionshuse, får vi med stor sikkerhed mere af det samme, baseret på laveste fællesnævner.
En vej frem er at etablere et statsejet vækstbørsmarked i regi af EIFO, evt. som et datterselskab, der understøttes af gunstige entrémuligheder for små vækstselskaber, og hvor der gives skattebegunstigelser til private investorer, der vil tage ekstra risikofulde investeringer i startups.
Alternativet er desværre nok, at det hele fortsætter med at sejle derudad, med masser af snak, men hvor der reelt ikke ændres noget.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
