Ved starten af hvert år guider bankernes ledelser med stigende kredittab. Men der er stort set ikke bogført udlånstab i første halvår trods afmatning i samfundsøkonomien. Tabsudviklingen forklarer meget af de mange opjusteringer af årsforventningen. Vil det fortsætte sådan? Umiddelbart er det svært at se de store truende skyer. Bankerne har store skjulte tabsbuffere, og risikovilligheden synes ikke stor. Finansanalytiker Per Grønborg har analyseret bankers tabsudvikling
Med kredittab på seks og syv basispunkter, omregnet til helårstal, i 1. og 2. kvartal er bankerne endnu en gang kommet ud af halvåret stort set forskånet for kredittab på udlånsbøgerne. I begge kvartaler havde seks banker nettotilbageførsler, altså tidligere hensættelser tilbageført som indtægter. Andre 11 banker udgiftsførte kredittab. For hele halvåret var antallet af banker med nettotilbageførsler oppe på otte.
De højeste tab i 1. halvår var hos Grønlandsbanken (57bp) efterfulgt af SJF Bank (29bp) og Fynske Bank (27bp) mens Sydbank (23bp) skilte sig negativt ud blandt de større banker.
Største tilbageførsler med positive indtægter var hos Nordfyns Bank (61bp), Lollands Bank (57bp) og Kreditbanken (48bp).
Såvel Kreditbanken som Lollands Bank har historisk været blandt bankerne med de højeste udlånstab, mens Grønlandsbanken modsat har været blandt bankerne med de laveste tab, så historikken har ikke hjulpet meget med at forudsige udviklingen i det forløbne halvår.
Fire banker havde i halvåret højere tab end de historiske tab de seneste 10 år (2015-2024): Sydbank, Fynske Bank, Grønlandsbanken og Føroya Banki, mens kun Grønlandsbanken havde større tab end i de seneste 20 år.
Grønlandsbanken er for øvrigt sammen med Lån & Spar Bank de eneste banker, der har haft stort set samme historiske tab over 10 og 20 år. De øvrige banker har blev ramt markant af Finanskrisen.
Men er denne udvikling med næsten ingen bogførte kredittab eller direkte indtægter fra tidligere hensættelser så holdbar? For det første har de fleste banker store hemmelige buffere at trække på, nemlig de tidligere ledelsesmæssige skøn, som ikke er baseret på konkrete udlånsrisci, men mere et dagstemperament hos de enkelte bankledelser.
Disse buffere kan neutralisere rigtig store udlånstab de kommende år, hvor der altså ikke behøver at være en negativ bundlinjeeffekt fra stigende udlånstab og en svagere dansk makroøkonomi med flere usikre udlån.
For det andet synes private danskere at være meget finansielt robuste. Ikke mindst efter, at de i kølvandet på historisk forbrugertillid har lagt ekstra til side til sværere tider.
Oveni kommer, at de variable boligrenter det seneste år er faldet en del, og det lettede også. I den modsatte retning trækker, at mange familier med en middeløkonomi er hårdt ramt af højere fødevarepriser. Og selvom inflationen er faldende, er fødevarepriserne fortsat meget høje og belastende for en almindelig familieøkonomi.
Økonomisk Ugebrev har flere gange over det seneste år skrevet om, at main street – altså den brede danske økonomi – har det langt værre, end BNP-tallene har vist, og som regeringen og storbankerne har italesat det økonomiske klima ud fra. Flere andre indikationer peger nu i retning af, at dansk økonomi siver ned ad bakke.
Arbejdsmarkedet, som har holdt stærkt stand, er stille og roligt begyndt at sive. Andelen af tomme butikslokaler stiger fortsat, og erhvervslivets underskov gisper, blandt andet fordi det er næsten umuligt at hente penge hos bankerne, og børsmarkedet herhjemme fungerer ikke som fødekanal for risikovillig kapital.
Så bundlinjen er, at det mere trækker mod sværere tider for bankerne – mod bedre tider.
Per Grønborg
Per Grønborg ejer aktier i Danske Bank, Sydbank, Djurslands Bank, Nordfyns Bank, Grønlandsbanken og Føroya Banki.