Ifølge ESG News har Kina for første gang sat et absolut klimamål: At reducere de samlede drivhusgasudledninger med 7-10% fra det niveau, hvor de topppede, inden 2035. Præsident Xi Jinping annoncerede målet i en videotale ved FN’s Generalforsamling i New York.
Planen ledsages af en massiv udbygning af vind- og solenergi til omkring 3.600 GW, øget andel af ikke-fossil energi til 30%, elbiler som standard i nybilsalget og en udvidelse af CO2-kvotesystemet.
Eksperter roser skiftet til et absolut mål, men peger på, at reduktionen er langt under de 30%, der kræves for at holde 1,5°C-målsætningen i live. Samtidig vurderes Kinas energiboost til sol og vind at kunne drive endnu større reelle reduktioner – hvis kulforbruget falder markant.
Hele artiklen kan læses her.