Kryptovaluta, som f.eks. bitcoin, har en meget stor svaghed: Værdien svinger kraftigt, og det kan påføre brugerne en stor risiko. Men der findes kryptovaluta, som ikke indeholder den svaghed. De kaldes for ”stablecoins”.
En stablecoin er en type kryptovaluta, der er designet til at holde en fast værdi. Typisk følger de en rigtig valuta som den amerikanske dollar, så én digital mønt skal svare til én dollar. Hvor Bitcoin og Ethereum kan svinge voldsomt i pris, forsøger stablecoins at være rolige og forudsigelige.
Hvordan virker de?
De fleste stablecoins er bakket op af reserver. Hvis en udsteder har 100 mio. dollar stående i en bank, kan den udstede 100 mio. stablecoins, hver til en værdi af 1 dollar. Når en ejer vil veksle tilbage til rigtige penge, tages beløbet fra reserven. På den måde fungerer mønten som en slags digital dollar.
Men ikke alle stablecoins er dækket af kontanter. Nogle bygger i stedet på tekniske mekanismer, hvor man f.eks. kan “brænde” mønter for at skabe kunstig mangel og fastholde kursen. Disse kaldes algoritmiske stablecoins, og er langt mere usikre, fordi der ikke ligger hårde aktiver bag.
Et kendt eksempel er TerraUSD, som kollapsede i 2022. Da investorer mistede tilliden, faldt kursen på få dage fra 1 dollar til nul og udløste et kæmpe krak i kryptomarkedet. Mange småsparere tabte alt, fordi de troede, at kursen var “garanteret”.
Hvorfor opstod stablecoins?
Da kryptovalutaer for alvor begyndte at blive handlet, stod brugerne med et praktisk problem: Hvordan skifter man hurtigt mellem digital handel og rigtige penge?
Bankoverførsler er langsomme og kan tage flere dage, men stablecoins tilbød en smutvej – en slags “digital bankkonto” i kryptoform. Det gjorde det muligt at handle på tværs af børser i realtid og med lave gebyrer.
Selvom de ikke får samme hype som Bitcoin, er stablecoins blandt de mest handlede kryptovalutaer:
- Tether (USDT) – 161 mia. dollar i markedsværdi
- USD Coin (USDC) – 65 mia. dollar
- Ethena USDe (USDe) – 6 mia. dollar Til sammenligning er Bitcoins værdi på 2.400 mia. dollar, mens Ethereum ligger over 400 mia. dollar.
Stablecoins løser det praktiske problem, at almindelige kryptovalutaer svinger så meget, at det er svært at prissætte varer i dem. Med stablecoins kan man handle digitalt, uden at frygte, at værdien ændrer sig fra den ene dag til den anden. De bruges bl.a. til:
Handel på børser: Man kan hurtigt veksle fra Bitcoin til en stablecoin i stedet for kontanter.
Transaktioner døgnet rundt: Stablecoins fungerer også i weekender og udenfor bankernes åbningstid.
Smarte kontrakter: Digitale aftaler, der udføres automatisk, fungerer bedst med en stabil mønt, hvor værdien ikke hopper op og ned.
Hvilke risici er der?
Selvom stablecoins virker sikre, findes der flere faldgruber:
Sikkerhed: De opbevares digitalt og kan stjæles fra en wallet eller en børs. Når de er væk, er de væk.
Reserverisiko: Hvis der ikke er nok reelle penge bag mønten, kan kursen bryde sammen.
Modpartsrisiko: Man er afhængig af, at både udstederen og banken bag reserverne gør deres arbejde korrekt.
Manglende gennemsigtighed: Nogle udstedere er uklare om, hvad deres reserver egentlig består af.
Et eksempel er Tether, som tidligere har fået bøder for at påstå, at mønten altid var fuldt dækket af dollar. I dag er en stor del af reserverne placeret i amerikanske statsobligationer, men også i guld, Bitcoin og andre investeringer, som kan falde i værdi i krisetider.
I USA er der indført GENIUS Act, der stiller krav til reserver og kapital for stablecoins. Men loven garanterer ikke fuld sikkerhed. Hvis en udsteder går konkurs, risikerer ejere stadig at miste deres penge. Europa arbejder ligeledes på regler, hvor stablecoins skal registreres og overvåges som finansielle produkter.
Stablecoins er blevet uundværlige i kryptohandel, fordi de giver en stabilitet, som de fleste andre kryptovalutaer mangler.
Men de er ikke så sikre som kontanter i banken. Når markedet er roligt, virker de trygge. Men i en krise kan de vise sig at være blandt de mest risikable aktiver i hele kryptoverdenen.
Artiklen er bearbejdet til dansk på baggrund af en artikel fra www.bankrate.com
