Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Aktuelle aktier, der bør holdes øje med

Bruno Japp

mandag 29. september 2025 kl. 7:00

Aktuelle aktier, der bør holdes øje med

Her gennemgår vi de aktier, som lige nu vækker opmærksomhed ud fra en teknisk synsvinkel. Det kan være ved en stigning op gennem en modstandslinje, et fald ned gennem en støttelinje, udbrud fra en trendkanal, en tilstand af overkøbt eller -solgt som følge af en hurtig stigning eller et hurtigt fald etc.

Ørsted
Anbefaling: Hold
Aktuel kurs: 115,10

Ørsted skiller sig igen og igen ud fra mængden med store kurspåvirkende nyheder. I denne uge er det meddelelsen om, at en amerikansk domstol midlertidigt har tilsidesat Donald Trumps standsning af Ørsteds havvindmølleprojekt Revolution Wind. Ørsted er et godt valg for den risikovillige investor, men ikke egnet til den forsigtige investor på kort sigt.

NTG
Anbefaling: Hold
Aktuel kurs: 192,20

NTG steg 12 pct. på tre dage efter finanshuset Berenberg gav aktien en købsanbefaling med kursmålet 306. Det var en reduktion fra kursmålet 400, men stadig langt over den aktuelle kurs. Afvent en stigning forbi modstandslinjen ved kurs 205, før et køb overvejes.

Ambu
Anbefaling: Hold
Aktuel kurs: 93,20

Ambu faldt til bunden af kursintervallet 91-103 med truslerne om 100 pct. US-told på medicinalprodukter. Der sker imidlertid en svag stigning i aktiens kapitalakkumulering, og det kan være et signal om, at store investorer er begyndt at købe op i aktien. Den risikovillige kan købe i håb om en ny stigning til kurs 100.

Bavarian Nordic
Anbefaling: Hold
Aktuel kurs: 228,00

Bavarian Nordic har været sivende siden kursen toppede i 239 den 26. august. Vi ser det som en reaktion på et udsalg fra kortsigtede spekulanter, som havde forventet et nyt og højere bud på selskabet end kurs 233, men nu har mistet tålmodigheden.

Rockwool
Anbefaling: Sælg
Aktuel kurs: 237,55

Rockwool ligger i en faldende kurskanal, som har sendt kursen ned på det laveste niveau i mere end et år. Vi ser svage tegn på, at kursfaldet nærmer sig bunden, men det er endnu for tidligt at være optimist.

NKT
Anbefaling: Køb
Aktuel kurs: 612,00

NKT har været en stigende aktie hele året, og den seneste måned har aktien tilmed vist stigende styrke. Vi oplever ikke længere de store kursfald, som ellers har plaget NKT’s investorer flere gange i år, og det afslører en stor underliggende efterspørgsel efter aktien. Den forsigtige investor afventer dog et brud på modstandslinjen ved kurs 640, før et køb overvejes.

H+H International
Anbefaling: Hold
Aktuel kurs: 97,00

H+H International standsede et kursfald på 30 pct. omtrent samme sted, som i marts og april viste sig at være stærke støttepunkter. Kursniveauet 93-95 er altså bundgrænsen for, hvor langt investorerne er parate til at lade H+H International falde. Kursen var steget 8,5 pct. på otte dage, før den generelle markedsstemning sendte H+H tilbage under kurs 100.

Bruno Japp

Tidshorisont for anbefalinger: Kommentarerne er primært baseret på teknisk analyse med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående fundamentalanalyser. Ovenstående anbefalinger kan pga. den korte tidshorisont afvige fra vores anbefalinger med en længere tidshorisont andetsteds i ØU Formue. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en aktie kan være købs- eller salgsegnet på kort sigt uden at være det på længere sigt. Bemærk endvidere, at købs- og salgsanbefalingerne kun er vejledende.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank