Fra søndagens udgave af ØU Finans, med tre siders tema om det mulige forestående opbrud i finanssektoren, skrevet af fagredaktør Carsten Vitoft. Modtag udgaven søndag eftermiddag
Kære læser
Netcompanys opkøb af betalingscentralen SDC og opsigelsen af Finansforbundets overenskomst kan være starten på et generelt opgør med de højeste lønninger i finanssektoren, i første omgang IT-relaterede højt lønnede jobs. Direktør Lars Sandahl fra Dansk Industri og CEO André Rogaczewski fra Netcompany optrådte for nylig i et fælles interview med Berlingske, hvor de tegnede en ny vision for et mere robust og konkurrencedygtigt Danmark.
Den aktuelle faglige tvist bør ses i sammenhæng med denne storytelling.
På overfladen handler tvisten mellem Netcompany-ejede SDC og Finansforbundet kun om en uenighed om overenskomster. Men tvisten kan også tolkes som forvarsel om et stort opgør med en omkostningsstruktur, der presser finanssektorens internationale konkurrenceevne.
Hvis Danmark skal kunne konkurrere internationalt, skal der tages nogle opgør: It-lønningerne er markant højere end i den øvrige finanssektor – gennemsnitligt over en million kroner per medarbejder. Netcompanys strategi bygger på at reducere disse lønninger, blandt andet ved at åbne for outsourcing til billigere udenlandsk arbejdskraft.
Med andre ord er konflikten ikke blot en arbejdsmarkedsstrid, men et opgør om, hvordan værdiskabelse og effektivitet fremover skal fordeles i finanssektoren.
Agentisk kunstig intelligens ses i stigende grad som erstatning for højtlønnede specialister. AI-løsninger vil overtage og erstatte komplekse it-opgaver. Det reducerer behovet for en stor dyr it-arbejdsstyrke. Bankerne kan i stigende grad købe standardiserede billige løsninger, som AI kan tilpasse og drive.
Særligt Indien tilbyder højtuddannede it-specialister til brøkdele af danske lønniveauer. Netcompany selv har erfaring med offshore-arbejde, og opkøbet af SDC kan ses som en åbning for at accelerere denne model. Outsourcing er et middel til at skabe omkostningseffektivitet. Men det kan også føre til en skævvridning i den danske arbejdsmarkedsmodel.
Store globale spillere som Google, Apple og Amazon kan hurtigt vælge at gå ind i finansielle tjenester, hvis konkurrenterne er for ineffektive. De opererer med massive skala- og teknologifordele. Hvis danske finansvirksomheder ikke effektiviserer voldsomt, kan de sikkert hurtigt miste markedsandele.
Økonomisk Ugebrev har tidligere påvist, at banksektorens omkostninger per en million indbyggere ligger langt over vores nabolande. Hvis vi skulle flugte med de andre i omkostningseffektivitet, skal der skæres med 12.000 fuldtidsansatte i banksektoren.
Det store billede er altså, at finanssektoren kan blive tvunget til at skære i de områder, hvor de er mindst konkurrencedygtige. Både for bankernes egen skyld og for deres medarbejdere. Hvis de hjemlige banker er totalt ineffektive vil en angreb udefra være for let. Ses på de seneste års omkostningsudvikling i banksektoren, er det svært at se de store omkostningseffektiviseringer i regnskabstallene.
Finansforbundet fremhæver, at it-arbejdskraft i en central finansiel infrastruktur bør være dækket af kollektive aftaler. Netcompany derimod positionerer sig som en klassisk tech-virksomhed, hvor fleksibilitet og global lønkonkurrence vægtes højere end overenskomstdækning.
Hvis Netcompany får held med sin linje, kan det åbne døren for en bredere udfordring af fagforeningernes rolle i hele finanssektoren. Det igangværende magtspil kan derfor ses som oplægget til en mulig ny magtbalance i finanssektoren.
På længere sigt kan en strejke være begyndelsen på et paradigmeskifte: Fra en nationalt forankret, højtlønnet finans-it-model – til en globaliseret standardiseret og AI-drevet model. Det kan betyde højere profitmarginer for ejerne og lavere priser for kunderne – men også en udhuling af danske it-arbejdspladser og måske andre højtlønnede bankansatte.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
