Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Ahrengot: Kundefokus på effektivisering og lønsomhed

Morten W. Langer

mandag 06. oktober 2025 kl. 15:25

Chefen for Implement, Niels Ahrengot
Chefen for Implement, Niels Ahrengot

Chefen for landets største og mest succesfulde konsulenthus, Implement, Niels Ahrengodt, oplever, at landets topchefer er mere defensive – med fokus på omkostninger, effektivisering og lønsomhed – end offensive – med fokus på opkøb og entré på nye markeder. Virksomhedernes adfærd er præget af usikkerhed om geopolitik, markeder og kunder, fortæller han chefredaktør Morten W. Langer.

Da hovedparten af konsulentbranchen sidste efterår stod midt i den største opbremsning i flere år, var der tilsyneladende kun udsigt til fortsat fremgang hos landets største konsulent, Implement, der i seneste regnskabsår voksede til 1.539 fuldtidsansatte fra 1.268 året før. Væksten buldrede derudad i både Danmark og på de udenlandske markeder, konsulenthuset er ved at bide sig fast i.

Implement har skævt regnskabsår, som slutter ved udgangen af juni, og seneste regnskab dækker frem til 30. juni 2024, hvor krisen endnu ikke var begyndt at kradse i konsulentverdenen. Men ledelsen ved CEO Niels Ahrengot har tilsyneladende heller ikke set mørke skyer senere på regnskabsåret, da regnskabet blev godkendt.

Om forventningerne til det nye regnskabsår hedder det for et lille år siden (frit oversat), at ”Ledelsen forventer at opretholde en lignende vækst og en tilsvarende stigning i nettoresultatet i det kommende regnskabsår. Vi forudser yderligere ekspansion i vores internationale forretning (…) det er vores ambition fortsat at opnå vækst, der overgår væksten hos vores kolleger i konsulentbranchen.”

Først om en måneds tid, når det nye regnskab er på gaden, vil det vise sig, om ledelsens optimisme holder stik. Niels Ahrengot fortæller dog i dag, at Implement også mærkede nedturen sidste efterår. ”Det var et ganske hårdt efterår med en markant opbremsning. Usikkerheden bredte sig i erhvervslivet, efter nogle stærke år efter coronanedlukningerne. Men dette forår var modsat rigtig godt.”

Det seneste regnskab understreger, at Implement er en enestående dansk konsulentsucces med solid ekspansion i udlandet. Implement har groft sagt givet alle de andre dansk-baserede konsulenter baghjul – med Niels Ahrengot fortsat ved styrepinden.

I dette interview fortæller han om Implements internationale ekspansion, og om kundernes aktuelle efterspørgselsmønster. Det danske marked er fortsat suverænt størst for konsulenthuset, med en omsætning på 1,7 mia. kr. ud af 2,6 mia. kr. svarende til to tredjedele af den samlede koncernomsætning. Af årets fremgang på en kvart milliard kom 200 mio. kr. fra det danske marked.

Forretningen i det øvrige Skandinavien voksede til knap 400 mio. kr. mod godt 300 mio. kr. året før, med en vækst på knap 30 pct. Forretningen i det øvrige Europa, bestående af kontorer i Hamburg, Zürich og Raleigh i USA, blev øget 13 pct. til knap 400 mio. kr. mens aktiviteten i den amerikanske afdeling blev mere end halveret til 65 mio. kr.

Så det er en international ekspansion i mange forskellige hastigheder, hvor der er størst succes på de nære geografiske markeder. ”Vores ambition er fortsat at ekspandere på udenlandske markeder, men det kommer til at ske i et kontrolleret tempo, hvor vi skal skabe vækst på vores idé om at hjælpe virksomheder med at transformere sig.”

Langt det største forretningsben er ’operations og efficiency’ med over en tredjedel af den samlede koncernomsætning. Niels Ahrengot oplyser, at den usikre omverden og markedsforhold har fået mange virksomheder til at fokusere på at drive forretningen mere effektivt. ”Topledelserne har stor fokus på at sikre øget lønsomhed med fokus på omkostninger og effektivitet, mens investering i nye markeder og i M&A er rykket i baggrunden.”

Han ser også, at de globale virksomheder fokuserer meget på supply chain, altså at sikre virksomhedens forsyningskæder og produktion i geografiske lokationer, hvor der ikke er så store geopolitiske ricisi. Netop forretningsbenet ’digital og infrastructure’ er koncernens næststørste.

Forsigtigheden med store nye investeringer påvirker også virksomhedernes satsninger på nye projekter baseret på kunstig intelligens (AI).

”Vi ser, at toplederne godt ved, at AI rummer en masse muligheder for at effektivisere forretningsprocesser og håndtere kunderelationer smartere. Indtil videre oplever vi mest, at der gennemføres eksperimenter og tests af mulighederne – for at kortlægge, hvor der for alvor skal sættes ind. Så vi ser for tiden en spæd start, som med stor sikkerhed vil munde ud i nogle større projekter hen ad vejen.”

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank